DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, da hun og DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, holdt pressebriefing om resultatet af en ekstern advokatundersøgelse af forhold tilbage i tiden i DR Pigekoret, i DR Byen i København onsdag den 10. november 2021. Philip Davali/Ritzau Scanpix
Hvor længe har DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, vidst, at den digitale omstilling ville føre til fyringer? Det er spørgsmålet, efter at det har udløst omfattende kritik, at generaldirektøren ved præsentationen af den digitale plan sidste efterår sagde, at ”der er ikke afskedigelser af medarbejdere i kølvandet på det her”.
Nu fortæller hun i et interview med B.T., hvornår hun har vidst, at fyringerne ville komme:
”Vi så sidst på foråret, at det var nødvendigt for, at økonomien var i balance i 2023. Det har vi talt med de faglige organisationer om op mod sommerferien. Der kom vi frem til, at vi ikke vil sende folk på sommerferie med den her besked. Vi ville vente til efter sommerferien,” forklarer Maria Rørbye Rønn.
Hun har tidligere forklaret, at hun ved fremlæggelsen af den digitale plan sidste år undlod at tale om mulige afskedigelser, så medarbejderne kunne fokusere på den forestående forandringsproces.
”Dengang gjorde jeg meget ud af, at der ikke ventede medarbejderne en sindedag den dag, så alle kunne lytte til, hvad der foregik.”