»Det handler om troværdighed. Ingen tror på, at Forsvaret kun gør det godt.«

Sådan siger general H.-C. Mathiesen, der fra 2003 til 2006 var ansvarlig for Forsvarets kommunikation. Nu er han stabschef i Hærens Operative Kommando og fra første oktober chef for Hæren.

Han har sammen med journalist og lektor Charlotte Aagaard og forskeren Jens Ringsmose skrevet bogen ’Frontlinjer’ om de erfaringer, medier og Forsvaret har gjort med hinanden efter krigene i Irak og Afghanistan.

H.-C. Mathiesen erkender, at Forsvarets kommunikation har været for rosenrød. Men det er en reaktion på, at medierne de senere år har bevæget sig fra at være overdrevet patriotiske til at blive overdrevet negative og kritiske.

»Og så ender vi i en skyttegravskrig, hvor vi kommunikerer de gode ting, mens medierne kun skriver om de negative. Og det er jo ikke et helt fair billede,« siger han.

Kommunikerer som Pravda

Charlotte Aagaard sammenligner Forsvarets kommunikation med Pravda. Ligesom det gamle sovjetiske nyhedsbureau kan man som journalist ikke stole på, at Forsvaret fortæller sandheden, mener hun.

»Forsvaret kommunikerer på en række platforme – for eksempel forsvaret.dk – der formidler et gennemført rosenrødt billede af den danske indsats ude i verden. Det er så rosenrødt, at de fordrejer virkeligheden. Det er meget utroværdigt, at de kommunikerer på den måde,« siger Charlotte Aagaard, der har været forsvars- og udenrigsmedarbejder på Information de seneste 10 år. Hun har i øjeblikket orlov og er ansat på SDU som lektor.

Pressen skriver negativt

H.-C. Mathiesen siger, at Charlotte Aagaard ikke er den eneste, der kalder Forsvarets kommunikation for Pravda-kommunikation.

»Det kan vores unge officerer også finde på at sige. Jeg mener ikke, vi laver Pravda-news,« siger han.

»Men der er en tilbøjelighed til, at vi som de stolte mennesker, vi også er i Forsvaret, helst ser vores egen virksomhed omtalt i positive vendinger. Det bliver forstærket af, at den frie presse kun skriver negativt om os. Jeg vil ikke bruge ordet Pravda-kommunikation. Jeg kan abonnere på, at kommunikationen har været for rosenrød.«

H.-C. Mathiesen mener, at Forsvaret skal blive bedre til at samarbejde med medierne og stille mere information til rådighed.

»Når journalister oplever, det er overdrevent besværligt at få adgang til information og til kilder, hver gang man stiller et uskyldigt spørgsmål, så bliver vinklingen mere negativ, for journalister er også mennesker. Hvis vi er mere tilgængelige, tror jeg, at vi får et bedre samarbejde,« forklarer han.

”Ingen danskere kom til skade”

Charlotte Aagaard henviser til et aktuelt eksempel, en skudepisode i en militærlejr i Kabul i Afghanistan i begyndelsen af august. Her skrev Hærens Operative Kommando i en pressemeddelelse, at ingen danskere kom til skade, da en gruppe besøgende blev beskudt af en person i afghansk uniform. Der var en dansk sikringsenhed til stede ved hændelsen, og de bidrog til nedkæmpelse af angriberen, der blev dræbt, stod der i pressemeddelelsen.

Det, der ikke fremgik af Forsvarets fremstilling, var, at ved skudepisoden blev en tostjernet amerikansk general dræbt og mindst 15 andre såret, heraf flere alvorligt. Ifølge New York Times var den dræbte general den højst rangerede amerikanske officer, som er blevet dræbt i Afghanistan. Det er første gang siden Vietnamkrigen, at en amerikansk general i hæren bliver dræbt i en oversøisk konflikt, skrev New York Times om episoden.

»Det mente det danske forsvar ikke, at man skulle nævne,« siger Charlotte Aagaard.

Hun spørger: Hvis Forsvaret ikke fortæller, at en amerikansk general og mindst 15 personer er såret, hvad holder de så ellers tilbage af oplysninger?

»Man fortegner virkeligheden,« siger hun.

Men der det ikke, fordi de kun fortæller om deres egne tab?

»Formentlig, men drabet på den amerikanske general var allerede ude på flere internationale medier.«

Laver ikke breaking news

H.-C. Mathiesen siger, at Hærens Operative Kommando ikke er sat i verden for at lave breaking news.

»Vi skal vise danske pårørende, at der ikke er sket de danske soldater noget. Vi kan ikke breake, at en amerikansk general er slået ihjel. Det er op til amerikanerne. Vi fortæller ikke om hinandens soldater – og slet ikke som de første.  Når vi kommunikerer noget, skal vi som offentlig virksomhed desuden have det bekræftet,« siger han.

Ville det være utænkeligt, at HOK kommunikerede, at den højst placerede NATO-general i Afghanistan er blevet dræbt?

»Vi kunne godt have skrevet det senere. Men det handler om ressourcespørgsmål. Vi kunne have skrevet, at drabet på generalen hang sammen med noget, vi tidligere havde omtalt. Nu er vi ude af de skarpe indsættelser, og så tænker vi ikke så meget over at følge op på den artikel,« siger han.

Politikerne bestemmer

I 'Frontlinjer' er H.-C. Mathiesen og Charlotte Aagaard enige om, at det ville skabe større åbenhed, hvis der kom en hurtigere afklassificering af militære oplysninger og lettere adgang for pressen til medarbejdere i Forsvaret.

H.-C. Mathiesen, hvordan er Forsvarets kommunikation anderledes om fem år?

»Forsvaret er en politisk ledet virksomhed, og i den offentlige sektor sker der en betydelig centralisering for at spare penge. Når man centraliserer i omgangen med medierne, så tager tingene utroligt lang tid, for man skal melde hele vejen op og ned ad Forsvarets lange kommandokæde. Vi skal have tillid til, at vores medarbejdere kan udtale sig om det, de ved noget om og beskæftiger sig med. Vi ville komme langt ved at decentralisere og tillade, at folk på lidt lavere niveau talte med journalister,« siger han.