Klokken var syv om morgenen fredag den 19. marts, da belgiske betjente ransagede hans lejlighed og tømte kontoret for dokumenter, computere og telefoner. Ti timer senere fik den tyske journalist Hans-Martin Tillack fra magasinet Stern lov til at gå hjem med en enkelt mobiltelefon. Belgien har ingen lov om kildebeskyttelse.

Kildebeskyttelse. »Man skal altid have sin advokats nummer i sin mobiltelefon. Gem mobiltelefoner med følsomme oplysninger i badekåben eller andre steder. Og opbevar følsomme papirer på andre adresser end dine egne.«

Sådan lyder nogle råd fra Hans-Martin Tillack, Bruxelles-korrespondent for det tyske nyhedsmagasin Stern, til journalister, der arbejder i Belgien.

Forleden fik han ransaget både sin lejlighed og sit kontor i Bruxelles og beslaglagt størstedelen af sit materiale.

Hans-Martin Tillack var den første til at skrive om den såkaldte van Buitenen-rapport, som pegede på omfattende svindel i EU-Kommissionen. Det var i foråret 2002. Dengang luftede Kommissionens anti-bedrageri-afdeling, OLAF, mistanken om, at 'en journalist' måske havde bestukket en embedsmand for at få fat i rapporten. Hans-Martin Tillack gik til EUs ombudsmand, som i november sidste år kritiserede OLAF for hverken at fremlægge beviser eller aflive rygterne om, at der var blevet betalt for rapporten.

'Dårlig forvaltningsskik', kaldte ombudsmanden det.

Den 12. februar i år overgav OLAF sagen til politiet i Bruxelles. Her er man nu i gang med at efterforske, og det er baggrunden for at Tillacks ting er blevet beslaglagt.

Både tyske, belgiske og internationale journalistorganisationer, deriblandt Reporters Sans Frontières og Det Internationale Journalistforbund (IFJ), har bakket Hans-Martin Tillack op.

Belgien er hjemsted for stribevis af udenlandske journalister og har ikke nogen lov om kildebeskyttelse.

"Journalister skal passe meget på," siger Tillack og tilføjer:

"Det er særlig problematisk, fordi EU ligger i Belgien, og EU lider i forvejen under, at der ikke er nok kritisk journalistik."

Han har ikke større tiltro til det lovforslag om beskyttelse af journalisters kilder, der for tiden er på vej gennem det belgiske parlament.

Tillack er ikke sigtet for bestikkelse, han er ikke engang mål for en efterforskning. Efterforskningen retter sig ifølge det belgiske politi mod "inconnu" – ukendt.

"Det uanstændige ved sagen er, at der ikke er nogen sigtede. Derfor er vi i en situation, hvor vi ikke har særlig mange rettigheder," siger Tillacks advokat, Thierry Bosly fra firmaet White & Case.

I sidste uge var Tillack til møde med undersøgelsesdommeren for at lave en liste over de beslaglagte materialer. Formanden for Det Internationale journalistforbund (IFJ) var med ham. Men han har ikke krav på at have sin advokat med under møder med politiet, og advokaten har ikke krav på at se sagens akter.

Thierry Bosly er klar til at bringe sagen til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Her vil retten til kildebeskyttelse formentlig blive fastslået, og dermed vil Tillacks materiale ikke kunne bruges i en eventuel retssag. Det vurderer Dirk Voorhoof fra Universitetet i Gent, der beskæftiger sig med medieret og kildebeskyttelse.

Problemet er, at der vil gå nogle måneder, inden sagen kommer for. Indtil da er materialerne en del af sagens akter.

På nuværende tidspunkt har OLAF ikke adgang til Hans-Martin Tillacks dokumenter, computere og telefoner, men det ikke kan udelukkes, at OLAF på et tidspunkt kan få indblik, da de er part i sagen, mener Bosly.

"Det er det djævelske ved det," siger Hans-Martin Tillack.

*
Hans-Martin Tillack

Født 1961, Stern medarbejder siden 1993, i Bruxelles siden 1999. Her har Tillack kastet sig over bedrageri-sager. I denne forbindelse fik han i foråret 2002 fat i van Buitenen-rapporten, der afslører omfattende svindel samt forsøg at dække over det på højt niveau. Samme år begyndte han at skrive om den såkaldte Eurostat-sag, der i dag betragtes den som den største svindelsag, der er blevet afsløret under den nuværende Kommission.

Senest offentliggjorde han i marts i år artikler om, hvordan EU-parlamentarikere brugte stråmænd til at skrive under på deres mødesedler (en mødedag giver knap 2.000 kroner i diæter).

Kilde: www.stern.de

Belgisk ransagning i Danmark

Hvis Belgien har brug for bevismateriale i en strafferetssag i Belgien, vil myndighederne kunne beordre dansk politi til at skaffe materialet efter belgiske regler – eventuelt ved en ransagning. Uden at Danmark har ret til at sige nej. Forslaget skal gøre det lettere at udveksle beviser mellem EU-landene.

"Det er skrækkelige perspektiver," siger Oluf Jørgensen, der er afdelingsforstander i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole.

Alle EU-lande har underskrevet den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men Oluf Jørgensen vurderer, at der er så store forskelle mellem de enkelte medlemslandes retspraksis, at det ikke giver nok sikkerhed.

Oluf Jørgensen er også bekymret over, at det tilsyneladende ikke kun er domstole, der kan udstede bevisordrer hen over grænsen, men også anklagemyndigheder. Det er heller ikke kun de meget alvorlige typer af forbrydelser, der er omfattet.

"Listen er lang," siger han.

"Der er meget stor grund til at håbe på, at der kommer en tilføjelse om, at når det gælder reglerne om kildebeskyttelse, skal man fortsat følge reglerne i det land, der skal udlevere materialet. Ellers ved jeg ikke, hvor vi ender," siger Oluf Jørgensen.

Han mener, at kildebeskyttelse udtrykkeligt bør nævnes i den paragraf, der handler om, hvornår et land kan nægte at udlevere beviser til et andet land.

Også en britisk kollega, Steve Peers, der er professor ved universitetet i Essex, er stærkt kritisk over for forslaget. Han har nærlæst og analyseret det på vegne af organisationen Statewatch og fremhæver, at pressefriheden – i modsætning til bevisordren – er nævnt i flere af de andre forordninger, der er blevet gennemført i forbindelse med antiterror-lovene de senere år.

Rigets sikkerhed

To journalister fra Berlingske Tidende risikerer op til to års fængsel for at have skrevet om hemmelig rapport. Udtalelser fra en anonym kilde og omtale af en fortrolig rapport fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) i Berlingske Tidende har gjort, at artiklernes forfattere, journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen, risikerer at blive sigtet og dømt.

Rapporten såede tvivl om tilstedeværelsen af operative masseødelæggelsesvåben i Irak – et centralt spørgsmål i debatten om Danmarks krigsdeltagelse.

Efter at historien kom frem i marts i år, gik FET straks i gang med at finde journalisternes kilde – og fandt den.

"Den strafferetlige efterforskning af lækagen til Berlingske Tidende har nu foreløbigt ført til, at en medarbejder ved Forsvarets Efterretningstjeneste har tilstået både at have vist tjenestens trusselsvurderinger til avisen og at være kilden til at de anonyme udtalelser til avisen. Sagen overgives nu af de efterforskende myndigheder til anklagemyndigheden,« hedder det i en kort pressemeddelelse fra Forsvaret den 19. marts.

»Der er stadig nogle juridiske spørgsmål, som skal rundes. Men det indgår i vores overvejelser at rejse sigtelse mod andre i sagen, herunder også journalisterne«, sagde chefkriminalinspektør Per Larsen til Politiken forleden.

I samme artikel henvises der til en paragraf, efter hvilken man kan straffes for at videregive oplysninger, der er fortrolige af hensyn til rigets sikkerhed. En sådan forseelse kan give op til to års fængsel.

Journalisterne ønsker for tiden ikke at udtale sig i sagen, og det har ikke været muligt at få fat i chefkriminalinspektør Per Larsen eller Berlingske Tidendes chefredaktør Niels Lunde inden Journalistens deadline.

Kildebeskyttelse i Europa

Flere lande i EU har ingen lov om kildebeskyttelse, deriblandt Belgien. I Danmark er kildebeskyttelsen del af Retsplejeloven. Alle lande har dog underskrevet Menneskeretskonventionen.

I sin artikel "Protection of journalistic sources under fire?" peger Dirk Voorhoof, der er professor ved universitetet i Gent og gæsteprofessor i København, på flere sager, hvor kildebeskyttelsen er blevet angrebet de seneste år. Eksemplerne kommer fra Belgien, Luxembourg, Storbritannien, Frankrig, Holland – og Danmark.

Når først sagerne kommer til Menneskerettighedsdomstolen, er udgangen som regel klar: I 2003 blev Belgien eksempelvis dømt for at have overtrådt reglerne om ytringsfrihed på grund af den manglende kildebeskyttelse i en sag, hvor journalister fik ransaget deres kontorer. Kort tid forinden var der faldet dom mod Luxembourg. Her fik en journalists advokat ransaget sit kontor i jagten på journalistens kilde.

Det belgiske parlament er i øjeblikket i gang med at udarbejde en lov om journalisters ret til at beskytte deres kilder, men det belgiske journalistforbund kritiserer lovforslaget. Det indeholder blandt andet en undtagelse fra kildebeskyttelsen på alle områder, der vedrører statens sikkerhed. Journalisterne kalder det en gummiparagraf med politiske undertoner.

Den Europæiske Forening af Journalistforbund (EFJ) udgiver næste måned en håndbog om kildebeskyttelse med kraftige og konkrete advarsler til journalister i forskellige europæiske lande. I håndbogen er der konkrete anvisninger, blandt andet når det gælder om at dække over ophavsfolk til elektroniske dokumenter.

Flere EU-love på vej, der kan berøre journalister:

*

Direktiv om redelige investeringsanbefalinger (2003/125). Foreningen af europæiske avisudgivere, ENPA, som bl.a. Danske Dagblades Forening er medlem af, er kritisk. De frygter for indgreb i mediefriheden og i retten til at beskytte kilder, når det gælder finansjournalistik. Er vedtaget og på vej til Folketinget.
*

Den såkaldte Rom II aftale (2003/427), der generelt indfører, at der i civilsager skal gælde loven fra det land, hvor skaden opstår. Da injuriesager er en udtrykkelig del af forslaget, er blandt andet det svenske journalistforbund, det svenske justitsministerium og den europæiske forlæggerforening, EPC, kritiske. Rom II har ikke været drøftet blandt EU's ministre endnu, men bliver for tiden behandlet i en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har netop afsluttet sin første gennemgang, og Danmark vil snarest tage stilling til forslaget. Forslaget er på vej gennem EU-Parlamentet.
*

Bevisordren (2003/0688) er på vej gennem EU-Parlamentet i april 2004, men havde ved redaktionens afslutningen ikke været drøftet i Ministerrådet.

Kilder til ovenstående artikelserie:

Bevisordren:
http://europa.eu.int/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexapi!prod!CELEXnumdoc&lg=da&numdoc=52003PC0688&model=guichett

Situationen i Danmark:
www.cfje.dk/mediejura;

Dom over Belgien: http://www.echr.coe.int/Eng/Press/2003/july/JudgmentErnst&Others15072003.htm

Det Internationale Journalistforbund (IFJ) om det belgiske lovforslag: http://www.ifj.org/default.asp?Index=2372&Language=EN;

Det belgiske journalistforbund om det belgiske lovforslag: http://www.agjpb.be/communiqu%E9s/sources230304.htm;

Om sagen i Luxembourg: Lov og Ret, Juni 2003, s. 29.

Gode råd fra IFJ om kildebeskyttelse (håndbog offentliggøres i april): http://www.ifj-europe.org/default.asp?Issue=EFJsources&Language=EN

Øvrige kilder:

Dirk Voorhoof, "Protection of journalistic sources under fire?", opdateret januar 2004 (se tidligere version på: http://www.ifj-europe.org/docs/The%20protection%20of%20sources%20(Voorhoof%20final+UPDATE).doc)

Justitsministeriet

ENPA:
www.enba.be

EPC:
http://www.epceurope.org/

SJF:
www.sjf.se