Geist og Dahlin har vundet årets Cavling-pris

Anton Geist og Ulrik Dahlin fra Information har vundet Cavling-prisen 2011 for deres afdækning af statsløsesagen. Journalisten.dk var med, da Cavling-formand Kurt Strand ringede og overbragte nyheden.
04.01.2012 · 18:10

Anton Geist og Ulrik Dahlin fra Information har vundet Cavling-prisen 2011 for deres afdækning af statsløsesagen. Journalisten.dk var med, da Cavling-formand Kurt Strand ringede og overbragte nyheden.

"Er det Ulrik Dahlin?"

"Ja."

Sådan lød det for få minutter siden, da Cavling-komiteens formand, Kurt Strand, ringede til den ene halvdel af makkerparret Ulrik Dahlin og Anton Geist fra Information for at fortælle, at de har vundet Cavling-prisen 2011. Journalisten.dk var med som en flue på væggen, da en samlet Cavling-komite sad ved telefonen og overbragte nyheden.

Men ikke før Kurt Strand havde forsøgt at drive gæk med Dahlin.

"Vi sidder og er i gang med den sidste research, inden vi tildeler Cavling-prisen. Men vi er i tvivl om nogle tal her. Altså er der 400 eller 500 eller mellem 400 og 500, der er det rigtige antal statsløse, der er påvirket af det her?"

Ulrik Dahlin gik i gang med en længere udredning. Danmarks Statistik og Folkeregistret var inde over, inden Kurt Strand sluttede af med ordene:

"Ja, det vil vi bare gerne have styr på, inden vi fortæller, at det er dig og Anton, der skal have Cavling-prisen 2011."

"Ja, det havde jeg godt gættet, at det nok var det, du ville," svarede Ulrik Dahlin tørt. Der lød jubel i baggrunden.

De to journalister har vundet årets Cavling-pris for deres afdækning af den såkaldte statsløse-sag, der kort fortalt handler om bevidst overtrædelse af statsløses rettigheder. Sagen belastede i den grad integrationsminister Birthe Rønn Hornbech , der endte med at gå af.

Cavling-komiteens udtalelse til de to vindere lyder i sin helhed:

Journalisterne Anton Geist og Ulrik Dahlin, Information, har gennem hele 2011 i over 100 artikler påvist, hvordan op mod 500 unge statsløse systematisk fik frataget deres ret til dansk statsborgerskab i strid med Danmarks internationale forpligtelser. De to journalister har med indignation, nysgerrighed og humor afsløret, hvordan embedsmænd advarede hele tre integrationsministre om den retsstridige praksis - og hvordan VK-regeringen hemmeligholdt denne over for såvel Folketinget som offentligheden. Artiklerne, skrevet på grundlag af dygtigt opdyrkede anonyme kilder, konkrete cases og aktindsigt, førte i marts 2011 til, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech måtte gå. Desuden er der nedsat en undersøgelseskommission som følge af den dokumentation, som Anton Geist og Ulrik Dahlin har lagt frem i Informations spalter.

I alt har Geist og Dahlin skrevet over 100 artikler om sagen, der i virkeligheden startede med et enkelt ord: 'Besinde'. Hele den baggrundshistorie kan du læse i artiklen 'Da ministeren besindede sig' fra Journalisten.

Geist og Dahlin vandt foran fire andre nominerede journalistiske projekter. Dem kan du læse mere om her.

Prisen bliver overrakt på fredag 6. januar i Journalisternes Hus på Gl. Strand i København, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt, der også er pressens minister, deltager.

Information har samlet alle artiklerne i et temasite, som du kan besøge her.

Kommentar

04/01/2012 - 18:15

Pia Sørensen

Fuldt fortjent. Tillykke!

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02