Du har arbejdet som grafiker, redigerende og nu som kommunikatør for Folkemødet. Hvad drømte du om som ung?

»Det var aldrig rigtigt en plan for mig at blive layouter. På gymnasiet lavede vi et skoleblad, hvor jeg satte siderne op og klippede i billeder. Jeg vidste ikke, hvad en layouter var, men jeg syntes, det var sjovt at have den sidste finger med i spillet. Efter gymnasiet havde jeg ikke nogen plan, men der var en række kommunale projekter for unge dengang, og på Mediecenteret Kurt kunne jeg prøve kræfter med at lave avis. På Kurt gik det op for mig, at jeg var god til at layoute.«

Hvordan har du oplevet udviklingen for grafikere i de år, du har været med?

»Jobbet på Børn&Unge er et af de fedeste, jeg har haft. Jeg var på bladet, mens portostøtten fortsat eksisterede, så der var penge til at hyre de fede fotografer og illustratorer. Det var meget privilegeret. Jeg stoppede efter ni år på Børn&Unge for ikke at gro fast. Kort tid efter kom der en sparerunde, som også ramte redaktionen. På Tænk sagde jeg stop efter fem år. Kort tid efter udliciterede de bladet. Jeg er glad for, at jeg altid selv har valgt at sige stop.«

Hvordan har jobmulighederne udviklet sig? 

»For layoutere er der rift om de gode jobs, og det er, som om der kommer færre af dem. På Børn&Unge og Tænk gav det et pres at vide, at der var så mange, der gerne ville have det job, jeg sad i. Når vi slog et barselsvikariat op, var der 200-300 ansøgere, hvor nogle af dem var virkelig dygtige. Når jeg kiggede mig om i branchen, var der måske kun fem-ti andre jobs, jeg havde lyst til.«

Men var det ikke rart at have et job, som mange drømmer om at få?

»Jo, men hvis jeg ikke havde jobbet, hvad havde jeg så af muligheder?« 

Hvordan endte du med at lave Folkemøde?

»Jeg kommer selv fra Allinge, og jeg var på Folkemødet med Tænk i 2012, hvor jeg mødte en masse kolleger, journalister og gamle skolekammerater. Solen skinnede, og der var mange gode debatter. Jeg tænkte, at hvis de kunne lave det her arrangement, så kunne det ikke være så dårligt at være på Bornholm for én som mig. Mandagen efter Folkemødet sagde jeg op på Tænk, vi solgte huset på Amager og flyttede til Allinge.« 

Hvad ser du som den største forskel på København og Bornholm?

»Det har været en fed oplevelse at komme herover og opleve, at der var bud efter de ting, vi kan. I København skal du helst have lidt spidse albuer. Her er det lettere. Hvis du kommer med en idé, er der kortere vej fra idé til handling. Vi tog herover for at slappe af, men man kan ikke kalde vores liv for afslappende lige nu.«

Men har du ikke kun rygende travlt de sidste par uger op til Folkemødet?

»Vi har haft travlt siden januar. Vi er så pressede, at vi taler om, at vi i stedet for et årshjul skal arbejde efter et halvandetårshjul, hvor nogle af forberedelserne begynder halvandet år før.«

Hvad gør du for at undgå stress?

»Yoga hjælper på alt – stress og ondt i kroppen. Hver gang jeg har været for stresset på grund af job og et liv med tre børn, har yoga hjulpet. Jeg laver som minimum yoga en time en gang om ugen. Jeg dyrkede også yoga i morges.«

Så i stedet for at løbe halvmaraton og dyrke triatlon, skal vi i medie- og kommunikationsbranchen dyrke mere yoga?

»Ja, i yoga giver du dig selv tid. Yoga handler om fordybelse, om at være langsom og lytte til sig selv. Det er sundt.«

Du har mange opgaver – fra udvikling af Folkemødets program-app til skiltning. Hvad ligger længst væk fra medier og kommunikation?

»Vi vil for eksempel gerne have nogle møbler til kirkepladsen i Allinge. Jeg spurgte det lokale jobcenter, om de ledige på træværkstedet kunne lave nogle møbler lavet af paller. Men det er ikke sikkert, der er nok deltagere på kurset til, at det kan lade sig gøre – og så skal min søns klasse måske lave dem i stedet. Lige den opgave står ikke i min jobbeskrivelse.« 

Folkemødet er blevet en stor succes på få år. Er der noget, vi i medierne kan lære af det?

»Vi har flere mantraer i år, som medierne godt kunne lære lidt af. Det ene er ”lyt lidt højere – spids ørerne og bliv beriget”. Det handler om, at hvis folk kun tænker på selv at komme til orde, så glemmer de at lytte. Et andet mantra er ”skift en holdning – mindst én gang om dagen”. Det er sjældent, at man hører folk sige, at de tog fejl, eller at de ændrer holdninger, selv om de bliver præsenteret for nogle gode argumenter.«

Hvad er branchens største udfordring?

»Måske er det største problem, at vi i både journalistik og kommunikation netop skal udtrykke os i korte slogans. Vi konkurrerer om folks opmærksomhed på de forskellige platforme, og det betyder, at nuancerne nogle gange forsvinder.« 

Hvad er løsningen?

»Vi i medierne skal ikke holde op med at være hurtige og skarpe. Men der er brug for andet end det hurtige og korte. Det synes jeg, Folkemødet er et godt eksempel på.« 

[[nid:33804]]

Foto: Justine Høgh