Der er få sikre ting i tilværelsen. Det er dog næsten helt sikkert, at man en dag får en chef, som er tyve år yngre end en selv, og at man bliver syg. Skræmmende kendsgerninger. Et godt våben mod det er forsikring og pensionsopsparing.

Breve fra pensionsselskaber har cirka samme fascinationskraft, som når ens gamle far fortæller om sine seneste opdagelser inden for slægtsforskning.

Det er simpelthen uhyggeligt svært at holde koncentrationen, når papirer fra Danica eller PFA glider ud af konvolutten. Nogle af os laver fagter, ligesom når Burt i Soap vil være usynlig.

Andre putter skyndsomt brevene ned i en bundløs skuffe, bare de skimter et brevhoved fra disse selskaber.

Der syntes også altid at være et kuponhæfte med i posten med 100 ubrugelige produkter. Den seneste mode inden for latexundertøj stjæler al opmærksomhed fra årsopgørelsen fra pensionskassen, som under alle omstændigheder er dybt skuffende, fordi de har satset alle ens penge i Orkla-aktier eller har folk ansat, som på egen hånd bruger ens penge til at købe ferielejligheder på den spanske solkyst.

Derfor vil dit rare fagblad nu gå Bischoff i bedene, tage dig i hånden og føre dig nænsomt ind i de kedsommelige papirer.

Der er egentlig kun få spørgsmål, man skal tage stilling til. Hvor meget man vil have udbetalt i tilfælde af sygdom og død, og hvordan man vil placere sin pensionsopsparing.

 

Forsikring mod LO-kongres
Journalistforbundet har lavet en ny aftale med Danica Pension, som forsikrer medlemmerne mod sygdom og død. Den hedder gruppeordningen.

Uanset om man tidligere har kastet sig nøgen ud foran S-tog eller er diagnosticeret kleptoman eller noget helt tredje, så ligger der 450.000 skattefrie kroner til partneren og børnene, hvis man for eksempel dør af kedsomhed under en LO-kongres.

Hvis man falder ned ad trappen under julefrokosten og mister 50 procent eller mere af erhvervsevnen, så giver gruppeordningen 150.000 beskattede kroner om året, til du bliver 65 år og 225.000 kroner til at betale for hospitalsopholdet i Randers eller Rio.

I den gamle gruppeordning hos PFA var det ikke alle, som var fuldt forsikrede. Nogle DJ-medlemmer blev kategoriseret som "dårlige liv". Et "dårligt liv" har en kedelig sygehistorie i lasten, som kunne være depression udløst af, at man blev fyret i DR og altså ikke for femte gang fik forlænget sin kontrakt, og derfor overvejede at kaste sig nøgen ud foran et S-tog. Og som om det ikke var nok, så blev man altså holdt helt eller delvist uden for gruppeordningen.

Danica vil skrive et tilbud ud til alle, som ikke havde den maksimale dækning under den gamle ordning i PFA – og man er først dækket, når man har underskrevet de nødvendige papirer. Man skriver under på, at man ikke er ansat i fleks- eller skånejob, eller er indstillet til eller tilkendt offentlig førtidspension eller invaliditetsydelse.

Man skal også huske at gifte sig. Med mindre man med glæde vil betale 36,25% i boafgift til Svend Erik Hovmand af de 450.000 kroner, som kæresten får efter dit allersidste møde med S-toget. Hvis kæresten siger nej til knæfaldet, men du alligevel synes, hun skal have lidt, så skal man lave en begunstigelseserklæring. Ellers går hele forsikringssummen til børnene, hvilket stort set er det samme som at forære pengene til teleselskaberne og teenagestjernen Jons bagmænd. Der er faktisk grimme historier, som kunne tjene til skræk og advarsel til folk, der ikke har styr på begunstigelseserklæringen. Skæbner, som enhver journalistlærer ville forlange placeret i en case-historie ved siden af den her artikel. I den ville man interviewe en kvinde, hvis mand var død – og hvor hele forsikringssummen allerede er gået i teleselskabernes og Jons bagmænds pengekasser, mens mor hænger på terminen.

Journalister, der virkelig skranter og for eksempel får ondt i maven over deres tyve år yngre chefers nyeste ideer, bør alvorligt overveje at tegne en sundhedsforsikring, som blandt andet dækker behandlinger på privathospitaler. For et par hundrede kroner om måneden betaler Danica din psykolog, medicin og rekreation i Rio, når mavesækken begynder at bløde.

 

Pension til småkagerne
Den gode pensionshistorie er, at alle overenskomstansatte i Journalistforbundet har en pensionsordning. Den dårlige er, at mange har elendige ordninger. Standarden på arbejdsmarkedet er i dag, at arbejdsgiveren indbetaler ti procent, mens man selv betaler fem procent af lønnen. Det skulle kunne betale småkagerne til de sjældne familiebesøg på Plejebo, mens den spanske solkyst formentlig er udelukket. De 15 procent, som man har indbetalt, siden man blev tredive, dækker nemlig højst to tredjedele af lønnen i omkring 10 år. Men så skal man også blive på arbejdsmarkedet, indtil man er 65 år.

Pensionskyndige siger, at man skal helt op og betale 17-18 procent af lønnen for ikke at mærke overgangen til pensionen, og så skal man vel at mærke være startet et godt stykke tid, før man fylder 30 år.
Hvis man gerne vil gå af som 60-årig, skal man indbetale cirka 24 procent til pensionskassen.

Derfor skal man have fat i nakken på chefredaktør Bo Maltesen, hvis man er ansat på Politiken. Politiken-folkene bliver nemlig spist af med 10,5 procent i pensionsbidrag sammen med en del andre arbejdspladser. I Det Berlingske

Officin er det lidt bedre med 12,5 procent, mens DR ligner det øvrige arbejdsmarked med 15 procent. Men tag fat i chefen og fortæl ham, at 10,5 procent er for lidt, med mindre man alligevel regner med at møde S-toget.

Den endnu mere triste pensionshistorie gælder freelancerne, som ikke lige får indbetalt 15 procent af de 800 kroner, de fik for den seneste artikel, de solgte til David Trads på Information.

Den bedrøvelige pensionstragedie handler om de arbejdsløse, som må sætte deres lid til folkepensionen, som formentlig er, om ikke afskaffet, så næppe forbedret, med mindre Pia bliver statsminister.

Det tragikomiske er, at det er helt op til dig selv. I stedet for at købe et 42.000 kroners 42 tommers plasma-fjernsyn til væggen, så kunne man sætte pengene ind på pensionskontoen. En fornuftig, og for mange helt urealistisk, disposition.

 

Ratepension rykker
Det er ikke ligegyldigt, hvor og hvordan man anbringer sine pensionskroner. Om det er PFA eller Danica eller et helt tredje selskab, er i det store hele lige meget, da de giver cirka samme renteafkast. De forskellige pensionsselskaber har derimod forskellige puljer, hvor risiko og afkast afspejler hinanden. Groft sagt kan man proppe pengene i en pulje, som sætter pengene i aktier, som for eksempel Jons pladeselskab, med chance for en højt renteafkast. Risikoen er, at Jons stemme går i overgang. Høj-risiko puljerne er altså mest til unge pensionsindbetalere, som ikke får dårlige nerver, når Jons plade nummer to flopper.

Man kan selvfølgelig vælge det sikre, og det er smart, hvis man er oppe i alderen. Denne artikel burde flankeres af endnu en gruopvækkende case. Denne gang om en 55-årig journalist, som har formøblet hele pensionen på aktier i pladebranchen.

Endelig er der tre forskellige pensionstyper – kapitalpension, ratepension og livrente. Danicas chefrådgiver Lars Reuter vurderer, at de fleste journalister, ud fra et fradrags- og skattemæssigt synspunkt, har mest ud af ratepensionen.

Den udbetales i månedlige rater over 10-25 år, tidligst fra du fylder 60 år.

Det gode ved ratepensionen er, at du kan trække pensionsbidraget fra i skat, mens du har en høj indkomst og betaler meget skat, mens udbetalingen beskattes mindre, fordi du typisk har lavere indkomst, når du bliver gammel.

Der er meget mere information på pensionsselskabernes hjemmesider om både forsikringer og pension. Men igen, der er ikke noget latex.

 

Det får du, når du går på pension
Tre forskellige medieansatte, der indbetaler til ratepension, og som går på pension som henholdsvis 62 eller 65-årige.

Alle udbetalinger er i nutidskroner, månedlige i 10 år og før skat:

l Mand på 30 år, der indbetaler 15% af lønnen på 360.000 kr. årligt til en ratepension. udbetaling som 62-årig = 17.566 kr. udbetaling som 65-årig = 20.025 kr.

l Kvinde på 30 år, der indbetaler 10,5% af lønnen på 360.000 kr. årligt til en ratepension. udbetaling som 62-årig = 11.683 kr. udbetaling som 65-årig = 13.333 kr.

l Mand på 35 år, der indbetaler 10,5% af lønnen på 360.000 kr. årligt til en ratepension. udbetaling som 62-årig = 9.104 kr. udbetaling som 65-årig = 10.551 kr.

Tal-eksempler: Danica Pension