De gamle aviser blev spået nyhedsdøden i kampen med gratisaviserne. Men sådan er det ikke gået. Det er fortsat betalingsaviserne, der citeres mest i Radioavisen og P3 Nyheder
Det er stadig de gamle betalingsaviser, der sætter den offentlige dagsorden. Målt på omtale i Radioavisen og P3 Nyheder bliver Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten citeret mere end tre gange så ofte som gratisaviserne. Og det er på trods af, at gratisaviserne i dag har samme, eller højere, læsertal.
Gratisaviserne bliver omtalt to til fire gange dagligt, mens de tre betalingsaviser dagligt omtales mere end 10 gange.
Journalisten har søgt i Radioavisen og P3 Nyheders manuskripter i perioden 1. januar til 1. juli 2007. Tallene viser, at redaktionerne på Urban, MetroXpress, Nyhedsavisen og 24timer har sværest ved at præge den offentlige dagsorden målt på omtale i radioaviserne.
Når man åbner for Radioavisen eller P3 Nyheder er der seks gang så stor chance for at høre Politikens navn som Nyhedsavisens. Hvad betyder det for journalisternes motivation?
Christiansborg-reporter for Nordjyske og Fyens Stiftstidende Sune Bové har arbejdet på Nyhedsavisen og MetroXpress. Han husker, at den manglende gennemslagskraft i andre medier var fast samtaleemne blandt journalisterne på MetroXpress.
»Det er nærmest en demonstration af, at vi var usynlige på andre redaktioner, imens mere end 700.000 danskere læste vores avis. Det var provokerende,« siger han.
Også kommunikationsafdelingernes pressefolk overser gratisaviserne, når de afsætter historier. Ifølge Sune Bové får gratisaviserne sjældent tilbudt de store fælleshistorier fra for eksempel partier og interesseorganisationer. Dermed går aviserne glip af en type historier, som Radioavisen ofte citerer. »På MetroXpress ringede jeg på et tidspunkt til nogle af spindoktorerne og spurgte – bare af nysgerrighed – om de kendte vores læsertal. Det gjorde de ikke,« siger Sune Bové
Kommunikationschef i Home Niels H. Carstensen siger, at man i branchen naturligvis kender gratisavisernes læsertal og rangordenen på dagbladsmarkedet. Forskellene mellem de nye og gamle aviser i undersøgelsen bekræfter hans mavefornemmelse. Det er allerede en del af Homes pressestrategi.
»Hvis vi har en historie, som er interessant for alle boligejere, foretrækker vi at afsætte den til aviser, der tidligere har bevist, at de kan trække citater i andre medier,« fortæller han.
97-98 procent af historierne fra Home afsættes som solohistorier og er typisk analyser af boligmarkedets udvikling.
Niels H. Carstensens kongerække er – i uprioriteret rækkefølge – Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, TV 2, TV Avisen og Politiken.
»De gamle aviser har årtiers erfaring med at ramme en tone, som appellerer til Radioavisen. Mens gratisaviser måske har mere forbrugerstof eller casebaserede historier, som Radioavisen ikke bringer så mange af,« siger Niels H. Carstensen.
Journalisten har også forelagt undersøgelsen for Urbans chefredaktør Dorthe Carlsen. Første gang, vi ringer op, siger hun, at hun ikke kan genkende tallene. Et tjek i hendes egne presseklip viser dog, at tallene ser ud til at stemme. Senere ringer hun tilbage og forklarer, at antallet af citater kan forklares med, at gratismedierne har færre skrivende journalister. Efter at have studeret tallene mere indgående finder hun frem til den naturlige forklaring: Urban ligger helt fremme i førerfeltet.
»Sammenlignet med de andre medier i undersøgelsen laver vi mange citater per journalist,« siger Dorthe Carlsen om Urban, der kun har 12 skrivende journalister.
Ifølge Dorthe Carlsen er det vigtigt for Urban at blive citeret i andre medier. Især da Urban startede, var det vigtigt at blive citeret, fordi det signalerer seriøsitet.
»Det betyder da meget for anseelsen, at man fylder noget i mediebilledet.«
Viser tallene ikke, at man med 12 journalister kan lave en avis med høje læsertal, men man kan ikke præge den offentlige debat?
»Vi kan ikke sætte dagsorden hver dag. Men vi kan gøre det en gang i mellem.«
Tallene i undersøgelsen omfatter gennemsnitlig omtale per dag i Radioavisen og P3 Nyheder i perioden 1. januar 2007 til 1. juli 2007. Der er søgt på avisernes navn inklusiv de mest oplagte stavefejl, for eksempel ”Jyllandsposten”. Tallene er korrigeret for antallet af ugentlige udgivelsesdage.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvor er
Kære David Trads,
Hvor er det præcist, at du vil hen? At Politiken producerer dårlige eller uinteressante nyheder? Vil du bare pege fingre? Eller ligger der en bitter underforståethed i, at Nyhedsavisen bliver citeret mindre end Politiken i Radioavisen?
Du må forstå - især som overboss for din avis - at Nyhedsavisen er til travle danskere, der vil have hurtige nyheder uden dikkedarer. Politikens læsere giver sig mere tid til fordybelse, og avisen producerer derfor artikler derefter.
Et hurtigt kig ned over en tilfældig udgave af Nyhedsavisens website viser, at din avis ret ofte citerer andre medier herunder Politiken, har historier af tabloidkarakter om for eksempel Britney Spears, eller ganske simple historier om, at Danmark er en kunstig øgruppe i mellemøsten.
Det ligner ikke ligefrem en nyhedsproduktion, der har ambitioner om at blive citeret af konkurrenterne. Nyhedsavisen er til travle folk, og det afspejles i den redaktionelle kurs. Fred være med det, men det gør altså ikke Nyhedsavisen bedre eller værre end Politiken.
Enten er du skadefro over Nyhedsavisens positive vækst i forhold til Politikens tilbagegang, eller også ligger der noget bitterhed i, at du ikke længere er overboss for en avis, der bliver citeret i Radioavisen.
Uden at lave nogen større analyse, så tør jeg godt påstå, at Politiken har mere tyngde end Nyhedsavisen. Det er bare ikke oppe i tiden, at travle danskere fordyber sig i dagens nyheder. Vi lever i en tid, hvor informationer kommer hurtigt, og det nyder gratisaviserne godt af.
Så kan du hovere nok så meget over Nyhedsavisens læsertal, men det er it-tidsalderen mere end chefredaktøren, der åbnet et marked for de hurtige nyheder.
Kære David Trads
Det skal da ud på Ritzau, at man nu kan vælge Nyhedsavisen til! Jeg har nemlig, senest, læst, at man ikke kan regne, med at kunne vælge Nyhedsavisen fra, og hvis man ønsker at gøre det er det op med læderet? :-)
Egentlig interessant, at man sparer penge ved at sige nej til Politiken, mens det koster penge at sige nej til Nyhedsavisen!
Måske kan Forbrugerrådet fortælle om der stadig er modtagere af Nyhedsavisen, der kæmper med at slippe af med den ? De "læsere" vil, i givet fald, sikkert blive lige så glade, som du er nu!
Vh
Klaus Wendelboe
http://politiken.dk/indland/article188624.ece
Tillad mig at minde om to forhold:
For det første: Politiken er åbenbart den avis, der citeres oftest i Radioavisen i den angivne periode - men Politiken er også den landsdækkende avis, der suverænt har mistet flest læsere i samme periode. Fra 464.000 til 416.000 - hver tiende har sagt farvel og tak.
For det andet: Nyhedsavisen er åbenbart den avis, der citeres mindst i Radioavisen i den angivne periode - men Nyhedsavisen er også den landsdækkende avis, der suverænt har oplevet den største læsertalsfremgang i samme periode. Fra 249.000 til 437.000 - næsten 200.000 flere læsere.
Pointen: Ja, mens Radioavisen vælger de historier, som Politiken producerer, ja, så vælger danskerne dem fra - og vælger i stedet Nyhedsavisen.
Det er lige præcist det, som gør mig i godt humør.
vh
David Trads