Sportspressens darling Caroline Wozniacki var blevet for kedelig. Men med et effektivt kommunikativt greb har hun nu vendt stemningen i pressekorpset. Ikke mindst til sponsorernes glæde.

Gennemslag. Hvem er Caroline Wozniacki egentlig? Pludselig blev vi i tvivl, efter hun ved et pressemøde under dette års Australian Open indledte med på forhånd at svare på alt det, hun vidste, journalisterne ville spørge om. Da hun derefter tilbød at besvare alle tænkelige spørgsmål, kom det til at inkludere emner som global opvarmning, kærester og klaverspil. Det tog fusen på alle – inklusive Matt Cronin, redaktøren for Inside Tennis, der var med til at sætte fut under kampagnen mod hende. Pressemødet er siden gået verden rundt fra New York Times til nu også at være en sag for Journalisten.

Der er et enormt fokus på verdens nummer 1, og den er ikke altid positiv. Ud over den manglende Grand Slam-titel mener mange, at Caroline Wozniacki kun vinder på grund af sin ensformige spillestil, hvor hun frustrerer modstanderne ved at returnere alt og være i bedre fysisk form end de andre. En stil, hun også mestrer uden for banen, for den tiltagende kritik fik ikke lov til at hænge længe i luften, før bolden var tilbage på journalisternes banehalvdel. Nu elsker de hende, fordi hun på en behagelig, ærlig og underholdende måde fik returneret kritikken. Miss Teflon var igen Miss Sun-shine.

Caroline Wozniackis dialog med medierne var blevet så rutinepræget, at hun godt vidste, at det kunne ende med at blive problematisk. Hun fortalte da også under pressemødet, at hendes presseagent havde været bekymret for ideen, men hvis det er rigtigt, ville jeg nok være bekymret på rådgiverens vegne.

Er det journalisternes eller Carolines skyld, at det er kommet hertil? Jeg synes, det er et ligegyldigt spørgsmål, for i sidste ende handler det om, hvem der kan tiltrække sig mest positiv opmærksomhed både på og uden for banen. Journalisterne kan godt være mere kritiske, men psykologien ved et pressemøde tillader ikke, at konteksten brydes med alt for opfindsomme spørgsmål. De andre journalister bliver irriteret, og risikoen er, at man aldrig får lov til at spørge igen. Men Caroline Wozniacki leverede varen ved at vejre stemningen og bryde isen. Det var hendes og ikke journalisternes ansvar, for hun lever af at være interessant.

Kan man kalde hendes nye stil for spin? Næppe. Caroline Wozniacki er kun 20 år og skal finde sin egen stil. Det sker ikke på ét eller to år. Derfor prøver hun sig frem, og det er ikke uden risiko. Efter hendes fjerde runde sejr forsøgte hun sig med en historie om, at hun havde hjulpet en kænguru, der var kommet galt af sted i en park, og det syntes mange var sjovt. Problemet var bare, at det ikke passede. Sådan en historie ville ingen rådgive hende til at præsentere for den undrende verdenspresse, og senere måtte hun trække historien tilbage. Men det er med til at forme og modne hende, og det viser, at hun er et menneske af kød og blod. Det vil bringe hende langt.

Det var afgørende at få vendt stemingen omkring Caroline Wozniackis person, for prædikatet kedelig er det værste, et varemærke kan være. Og Caroline Wozniacki er i høj grad også et varemærke. Det er lykkedes at opbygge en aura om hende, der har sikret millionkontrakter med firmaer som Yonex, Adidas by Stella McCartney og Rolex.
Aftalerne gør hende til levende reklamesøjle i marketingkampagner, men sponsoratets troværdighed øges ved, at hun smelter sammen med disse varemærker, når medierne eksempelvis falder i svime over hendes seneste tennisoutfit, hvor farven på neglelakken matcher den gule Stella McCartney top, eller ved at hun bærer Rolex præcis som den guddommelige tennisspiller Roger Federer.

Det er det spil, som Caroline Wozniacki med sit seneste mediestunt beviser, at hun er ved at mestre, og derfor er hun nu i endnu højere kurs hos sponsorerne. Det handler om at være kendt for det rigtige, og det lærte Tiger Woods, dengang han blev taget i massiv utroskab. Den slags vil vi næppe se fra Caroline Wozniacki, for det kan betyde, at alle sponsorater forsvinder som dug for solen.

Der er stadig flere besøgende til Kim Clijsters eller Williams-søstrenes pressemøder end til Caroline Wozniackis. I Danmark er der imidlertid kun få, der overgår hende i popularitet. Hun er mere omtalt end Dronning Margrethe, og efterhånden viser tv-kanalerne de fleste af hendes store kampe. Dansk tennis har aldrig set noget lignende og kommer næppe heller til det. Hun er en gamechanger.

Joachim Sperling er kommunikationsrådgiver og forfatter – blandt andet til "Spillet Uden For Banen" om succes og fiasko i dansk klubfodbold (sammen med Emil Bergander og Henrik Nords-kilde), Lindhardt & Ringhof, 2010.