
Foto: Jacob Nielsen
Aviser, blade og magasiner ville have mange blanke sider, hvis redaktørerne ikke kunne købe artikler, tegninger og fotos produceret af mediebranchens stigende antal freelancere. Faktisk leverer freelancere i dag en stor del af mediernes indhold.
”Hvis alle freelancere trak stikket, ville medierne få problemer. Det er ofte hele blade, der er lavet af freelancere,” siger freelancejournalist Vibeke C. Larsen, der blandt andet leverer til Story House Egmont og Aller Media.
Men selv om freelancerne er uundværlige for medierne, har freelancehonorarerne ikke fulgt prisudviklingen i samfundet, og derfor bliver freelancernes indtægt udhulet.
Hvis den udvikling fortsætter, vil det være skidt nyt for Vibeke C. Larsens privatøkonomi.
”Jeg skal nok være freelancer i 20 år mere, og jeg ønsker ikke at gå fra at være stolt freelancer til at være et underbetalt Wolt-bud,” siger hun.
Men nu er der hjælp på vej fra uventet kant – og den kommer faktisk fra bude og chauffører fra for eksempel Wolt, Uber og Nemlig.com, forklarer DJ-formand Tine Johansen.
”Der er kommet flere falske selvstændige, som vi ser det hos for eksempel Wolt og Uber, som de facto har lønmodtagere ansat, fordi de har instruktionsbeføjelse over dem. Men arbejdsgiverne ser dem som underleverandører uden de rettigheder, der ligger i den danske arbejdsmarkedsmodel,” siger DJ-formand Tine Johansen.
Arme-og-ben-firmaer
Ifølge et forslag fra EU-Kommissionen skal de såkaldt falske selvstændige have status som fastansatte med de samme rettigheder som ansatte. Kommissionen nævner flere steder specifikt journalister som faggruppe, og retningslinjerne skal gælde både selvstændige freelancere og freelancere med lønmodtagerstatus.
”Det er det nye i det – at reglerne vil omfatte de såkaldte arme-og-ben-firmaer, som kun består af et enkelt menneske,” siger hun.
Hidtil har den enkelte freelancer stået som den svage part i forhandlingen med en arbejdsgiver, fordi konkurrenceloven har forbudt freelancerne at stå sammen. Forbundet har kun kunnet hjælpe med rådgivning om prissætning, ophavsretssager og inkasso – men konkurrencereglerne har stået i vejen for kollektive forhandlinger.
”Med de nye guidelines fra EU forventer vi, at konkurrenceloven fortolkes sådan, at vi kan forhandle kollektive aftaler for soloselvstændige. Det vil være en kæmpe forbedring af forholdene,” siger Tine Johansen.
Snart kan DJ forhandle kollektivt på dine vegne
Hvis 50 procent af din indkomst kommer fra samme arbejdsgiver
Hvis du leverer til virksomheder med mindst 15 millioner kroner i omsætning eller 10 ansatte
Hvis du arbejder side om side med sammenlignelige fastansatte i virksomheden
Kilde: Retningslinjer for anvendelsen af EU’s konkurrencelovgivning på kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for selvstændige uden ansatte.
Den svage part
Når forbundet tidligere har forsøgt at lave kollektive aftaler på vegne af freelancerne, er det blevet skudt ned som karteldannelse. For eksempel trak Aller Media i 2010 Dansk Journalistforbund i retten for en freelanceoverenskomst, som DJ påstod dækkede alle 600-800 Aller-freelancere. Den sag tabte DJ klart. Aftalen gjaldt kun en brøkdel af freelancerne, slog retten fast.
EU-Kommissionens udspil er at tillade kollektive overenskomstforhandlinger, hvis 50 procent af freelancerens indkomst kommer fra samme arbejdsgiver, eller hvis freelancerne arbejder side om side med sammenlignelige fastansatte i virksomheden.
Samme ret til kollektive forhandlinger skal ifølge Kommissionens forslag gælde soloselvstændige, der leverer til virksomheder med mindst 15
millioner kroner i omsætning eller minimum 10 ansatte.
Det vil fortsat ikke være tilladt for freelancerne at gå sammen om egentlige prislister – medmindre det er aftalt med en modpart.
Men retningslinjerne giver fagforeninger mulighed for at benytte sig af noget, der ligner et strejkevåben.
Skal DJ nu ud og organisere strejker for freelancerne?
”Vi får i hvert fald det værktøj i kassen,” siger Tine Johansen.
Gode takter
Freelancejournalist Vibeke C. Larsen siger, at der er gode takter i EU’s udspil, men spørgsmålet er, hvordan det bliver udmøntet i praksis.
”Når jeg leverer til Aller og Egmont, vil jeg kunne gå ind under de kollektive aftaler, fordi Aller og Egmont har mere end 10 ansatte – og det er positivt. Men hvad der kommer ud af det, afhænger af, hvordan teksten bliver udlagt af forbundet,” siger Vibeke C. Larsen.
Den præcise ordlyd af de nye guidelines er endnu ikke på plads, men de ventes vedtaget allerede til sommer.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.