Gæt en stereotyp III

Man skal høre sandheden fra børn, fulde folk - og stockfotos. Vær med i sidste del af gættekonkurrencen om stereotype arkivbilleder. I dag gælder det for eksempel "tavshedspligt”, ”kommunikation” og ”berigtigelse”.  

Mandag kunne vi med stockfotos dokumentere, at pressefotografer ligner teenagere, at tv-tilrettelæggere har hjemmearbejdsplads – de sidder nemlig i en sofa og ser fjernsyn med et stort, tilfreds smil – og at freelancere måske ikke er frie fugle, men de frie mennesker, der i en tilstand af fordybelse arbejder under et træ.

I går henviste en søgning på ordet ”strejke” til et smukt, croissant-spisende par i morgenkåbe (Ja, det er dejligt at holde fri under en arbejdsmarkedskonflikt). ”Stress” er en kvinde med himmelvendte øjne og en mobiltelefon i hånden, en bærbar på bordet og et spædbarn i favnen. Mens ”arbejdsgivere” naturligvis er repræsenteret ved en ældre mand med et lumsk grin.

Stockfotos er mediebranchens svar på supermarked-muzak, og i dag er det sidste gang, du har mulighed for at gætte, hvem eller hvad der gemmer sig bag en række stockfotos.

Fordi det er sidste dag i konkurrencen – og fordi du ikke kan vinde noget – gør vi det meget nemt:

Du skal bare sætte ord og billede sammen i den rigtige rækkefølge.

Ordene er:

Berigtigelse
Tavshedspligt
Kommunikation
Ytringsfrihed
Strategisk kommunikation
Censur

Foto nr. 1

Foto nr. 2

Foto nr. 3

Foto nr. 4

 

Foto nr. 5

Foto nr. 6

(Alle fotos: Colorbox)

 

 

 

 

 

De rigtige svar:

Foto nr. 1: Kommunikation

Foto nr. 2: Strategisk kommunikation

Foto nr. 3: Ytringsfrihed

Foto nr. 4: Tavshedspligt

Foto nr. 5: Berigtigelse

Foto nr. 6: Censur

 

 

0 Kommentarer