Der er ikke den del af tyrkisk presse, Erol Önderoglu ikke har støttet i 20 års kamp for pressefrihed. Men efter en tjans som gæsteredaktør er det nu pludselig ham selv, der har brug for støtte.

Den 8. november skal han, der er den tyrkiske repræsentant for Journalister uden Grænser (RSF), forsvare sig i retten mod anklager om støtte til terrorisme. Anklageren kræver 14 års fængsel, efter at han i foråret optrådte som gæsteredaktør på den kurdiske avis Özgür Gündem.

I praksis overværede Erol Önderoglu bare redaktionsmødet og overlod resten til journalisterne, forklarer han, men da avisen næste dag udkom med to artikler, der faldt retssystemet for brystet, blev han anholdt og en kort overgang fængslet.

»Artiklerne handlede om militære operationer i de kurdiske områder. Den ene viste, at gendarmerne har mistet flere folk under operationerne, end militæret har, og påpegede dermed spændinger mellem de to. Den anden handlede om lokale kurderes reaktioner på våbentransporter i deres område,« siger Erol Önderoglu.

Anklaget for terror

Han er anklaget efter anti-terrorlovgivningen for at sprede propaganda for det forbudte PKK, for at begå en forbrydelse og opmuntre til en, og anklagemyndigheden kræver ham idømt 14,5 års fængsel for artiklerne.

»Retssagen er en fornærmelse mod mig, men jeg tror rent ud sagt, at jeg bliver frikendt, og vil i hvert fald føre sagen helt til tops. Jeg kan ikke acceptere den slags anklager,« siger han.

I mere end 20 år han arbejdet for RSF og den tyrkiske menneskerettighedsorganisation og nyhedstjeneste Bianet og i den forbindelse skrevet tusinder af artikler om den tyrkiske stats krænkelser, men aldrig før selv været offer.

Blandt de sager, han har fulgt om pressefrihed, har været flere, hvor kritiske journalister er blevet sværtet af kolleger i den regeringsvenlige del af pressen. Derfor er han lige så kritisk over for statens tyndt begrundede sagsanlæg og hyppige overgreb, som han er over for de tyrkiske journalister, der går dens ærinde.

140 mediearbejdere anholdt

Efter kupforsøget i juli har der cirkuleret lister på langt over 100 journalister, staten kræver anholdt i forbindelse med kuppet. I denne uge rundede antallet af anholdte og varetægtsfængslede 140, og der bliver dagligt lavet ransagninger og udstedt arrestordrer på flere.

Nogle af de anholdte er kurdere, der åbenlyst intet kan have med den påståede bagmand og prædikant Fethullah Gülen, der lever i selvvalgt eksil i USA, at gøre. Men andre er eller var journalister på de Gülen-tro medier, der indtil 2013 var særdeles venlige og rygklappende i forhold til regeringen.

»Mange har været ofre for Gülen-mediernes fjendtlige redaktionelle linje mod civilsamfund og journalister indtil 2013. Derefter begyndte medierne at kritisere regeringen, fordi Gülen-cirklerne skiftede mening,« siger Erol Önderoglu.

Journalist som skjold

I 2008 lancerede anklagere den såkaldte Ergenekon-sag om et påstået skjult netværk, der skulle have lagt kupplaner. Dets medlemmer skulle være journalister, akademikere og militærofficerer, og de Gülen-tro Zaman-medier var flittige til at videreformidle statens udokumenterede anklager og til tider forfalskede beviser.

“Nogle mennesker, der kalder sig journalister, vælger den profession som et skjold, bag hvilket de kan udøve psykologisk krigsførelse,” skrev for eksempel Zamans chefredaktør, Ekrem Dumanli, i en klumme i forbindelse med anholdelsen af journalister, der blev forsøgt kædet sammen med Ergenekon.

I en anden klumme om de fængslede kolleger skrev han: “Jeg vil gerne sige, at ikke enhver journalist i dette land faktisk er journalist.”

Siden er alle blevet frikendt, da sagen er faldet fra hinanden. Ekrem Dumanli har kortvarigt været fængslet, men er nu på fri fod. Der er en arrestordre på ham, men hans opholdssted er ukendt.

»Efter min mening er Gülen-netværket meget farligt. Men Gülen-samfundet har som andre ret til en stemme, til deres egne medier og til at udøve kritik – og det skal forsvares,« siger Erol Önderoglu.

Han giver derfor heller ikke meget for de igangværende over-en-kam-arrestationer af tilsyneladende alle, der har haft selv den mindste berøring med Gülen-bevægelsen eller dens virksomheder eller medier.

»Hvis man vil bevise, at journalister er involverede i et konkret kup-forsøg, så må man gå i retten med ordentlige beviser. I mange sager krænker man demokratiet blot for at få hævn.«

En højtstående tyrkisk embedsmand afviser over for Journalisten anklagen og siger, i tråd med ledende ministre, at de anholdte og anklagede er kommet i søgelyset på grund af aktiviteter, der ligger uden for deres journalistiske arbejde.

»En fri presse er rygraden i ethvert sundt demokrati, og den tyrkiske forfatning garanterer pressefrihed. Men at være journalist er ikke det samme som at have juridisk immunitet. De pågældende bliver ikke retsforfulgt for at gøre deres arbejde. De bliver retsforfulgt for deres forbindelser til kriminelle aktiviteter på basis af konkrete beviser,« siger embedsmanden anonymt, da han ikke må udtale sig til pressen.

Ingen steder, hvor man kan kritisere regeringen 

Trods fortidens synder var Zaman-medierne i sine sidste år en kritisk stemme, der var en af de sidste i det tyrkiske mediebillede. Uden den er der stort set ingen kritisk debat om de mange emner, der burde optage tyrkerne. Som for eksempel det magtfulde præsidentsystem Erdogan ønsker sig. Det skal ligne det amerikanske system, men vil blive helt uden de samme kontrolmekanismer.

»Regeringspartiets politik om at kontrollere de trykte og de elektroniske medier er næsten komplet. Det siger sig selv, at det er lykkedes med at have kontrol over næsten alle medier inklusive det statslige tv, TRT, og (det halvofficielle nyhedsbureau) AA, så der er ingen kritiske, effektive steder, man kan sætte spørgsmålstegn ved eller kritisere politik. Der er tortur, anklager om mishandling, en fejlslagen mellemøstpolitik og en splittet offentlighed. Ingen af de spørgsmål bliver dækket eller diskuteret i mainstreammedierne desværre,« siger Erol Önderoglu.

Den tyrkiske embedsmand afviser over for Journalisten enhver påstand om, at der skulle ske tortur og mishandling i Tyrkiet, og henviser til landets nultolerancepolitik på området.

Den 16. august blev Özgür Gündem ”midlertidigt lukket” af en domstol med anklager om støtte til terrorisme, og 27 medarbejdere blev anholdt.