search

Gaderæs i Randers: Fra feel good-vindersag til selvskabt krise

Betjentes gaderæs kunne være blevet en folkelig vindersag. I stedet skabte politiet sin egen shitstorm. ”Det virker, som om de får skrevet hjem i kontaktbogen, mens hele Danmark læser med,” siger social medie-strateg

Østjyllands Politi tabte en vindersag på gulvet, da de med versaler på Facebook skrev, at de tog afstand fra patruljebilers gaderæs.

Videoen af de to politibetjente, som deltog i det lovlige gaderæs med blå blink og sirener, blev blandt andet delt af en influencer på Instagram, og her er den blevet afspillet over 300.000 gange. Langt de fleste kommentarer både på Instagram og Facebook er positive.

”På Facebook bliver betjentene hyldet for at agere som mennesker og ikke som uniform. De får et klap på skulderen af lokalbefolkningen for at række ud til de unge og være en del af nogle miljøer, de ikke bliver inviteret ind i normalt,” siger Nathalie C. Larsen, digital chef hos LEAD Agency.

Gaderæs-klippet er et skoleeksempel på godt indhold på sociale medier, fortæller hun.

”Det, der typisk får folk til at dele indhold, er, hvis det er opsigtsvækkende og overraskende. Videoen er begge dele, fordi den viser et billede af en autoritet, vi ikke er vant til at se på den måde. Derfor bliver det hurtigt delt og kommenteret.”

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Anders Søby Hemmingsen (@andershemmingsendk) den

Hyldes for at nedbryde barriere

Nathalie C. Larsen nævner videoerne af patruljerende betjente på Roskilde, der giver en hånd med en ølbon, samt billedet af betjenten, som giver en kvinde i niqab et kram, som andre eksempler på indhold, som gavner politiets image.

”Selvfølgelig skal politiet have autoritet, men man skal også kunne agere på lige fod med almindelige mennesker. Det skaber måske nogle relationer, som vil lette deres arbejde i en anden sammenhæng,” siger hun.

En begivenhed som gaderæset minder os om, at politiets arbejde også handler om at bygge bro og skabe relationer.

”Politiets udgangspunkt er jo et image som autoritet og lovhåndhæver, så når vi ser dem bryde med det billede eller den ‘persona’, bliver det modtaget positivt – eller ligefrem hyldet som i dette tilfælde,” siger hun.

Den menige mand mod magten

Fra Østjyllands Politi var der ikke klap på skulderen til de to betjente. Derimod tog politiet på Facebook og Twitter afstand fra betjentenes ageren og indskærpede, at det ikke er sådan, ressourcerne skal prioriteres.

Opslagene har tilsammen fået mere end 600 kommentarer, og modsat reaktionerne på videoen af gaderæset er mange her negative.

 

Set udefra kommer irettesættelsen fra Østjyllands Politi til at kickstarte kommunikationskrisen:

”Dels fordi man, efter min vurdering, på en uheldig måde får koblet et nationalt spørgsmål om ressourcer og ansvar til en lille lokal episode. Dels fordi det virker, som om de får skrevet hjem i kontaktbogen, mens hele Danmark læser med,” siger Nathalie C. Larsen.

Det spiller også ind, at Østjyllands Politis afstandtagen kommer i forlængelse af en nærmest hyldende modtagelse på sociale medier, siger hun.

”Jeg siger ikke, sociale medier skal diktere hverken politik eller ledelsesprincipper, men det er med til at skabe vilkår og betingelser for kommunikationen. Og det er der ikke taget højde for her. Hele Danmarks sympati er hos betjentene. Den menige mand, der bliver irettesat af magten ovenfra, går lige i hjertet hos befolkningen,” siger hun.

Politiet bliver nødt til at reagere

Nathalie C. Larsen kan dog godt forstå tankerne bag Østjyllands Politis behov for at reagere.

”I og med man har nogle retningslinjer, som skal overholdes, kan man godt have brug for at kommunikere, at det ikke er praksis. Det er et gaderæs, der bliver portrætteret – godt nok et lovligt et af slagsen – men betjentene bruger deres tid og biler simpelthen bare for underholdningens skyld.”

Østjyllands Politi kunne have hyldet det lokale initiativ, men understreget, at det ikke er normal praksis, at betjentene kører ræs, og at det ikke er noget, der vil ske fremover. Fejlen opstår, da politiet trækker det op på nationalt politisk niveau.

”Den store fejl er, at man kommunikerer, som om ansvaret for hele politistyrkens ressourcer ligger hos de to patruljevogne. Man taler det ind i en stor national dagsorden om ressourcer, og det er politiet selv, som peger på, at der kan være en diskussion om ressourcebrug nationalt,” siger Nathalie C. Larsen og tilføjer:

”Det er superærgerligt, at man selv sætter lighedstegn mellem de to ting, for det gør, at andre begynder at tænke, om det er et reelt udtryk for, hvordan de prioriterer ressourcer.”

Politiet burde i stedet have forklaret eventuelle kritikere, at en lokal begivenhed ikke kan ses som et udtryk for, hvordan man prioriterer generelt hos politiet.

”I stedet for at skære konfliktens parter så tydeligt op og nærmest udskælde betjentene, kunne man have kommunikeret i forening med de to betjente, så man også hørte fra dem. Så ville man som Facebook-domstol også vide, at der bliver taget godt hånd om de to betjente.”

Journalisten har forsøgt at få et interview med Østjyllands Politi, som ikke har ønsket at stille op til interview.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen