search

Gab, gab – 120 år med løngab

Kære kvindelige kolleger!

Kære kvindelige kolleger!

Hvad pokker stiller vi op? 120 år efter Dansk Kvindesamfund første gang stillede krav om "lige løn for lige arbejde", og hele 33 år efter loven om ligeløn blev indført i Danmark, viser Journalistforbundets nye lønstatistik stadig en markant forskel på, hvad mandlige og kvindelige journalister gennemsnitligt får i lønningsposen. 2.225 kroner om måneden for nu at være præcis. Opgjort i procent tjener mændene 6 procent mere end kvinderne, hvilket ikke har ændret sig de senere år, fastslår statistikken.

Hvad sker der?!

Fedter vi for velopdragent rundt i det, når vi lønforhandler? Eller pirker børnene til omsorgsgenet og byder os at gå på deltid i stedet for at foreslå vores samlivspartnere at tage tjansen, så det ikke går ud over vores anciennitet? Eller sætter vi os simpelthen i alt for ringe grad på branchens velbetalte stillinger? Brikker til forklaringen, javist – men absolut ikke hele billedet, fastslår statistikken. Der er andet og mere, men hvad?

Endelig viser de nye tal, at vi starter på et lavere lønniveau end vores mandlige kolleger. For de nye kvindelige DJ-medlemmer drejer det sig om godt 1.100 kr. om måneden. Den forskel får vi aldrig has på igennem karrieren. Efter al sandsynlighed ender vi derfor på en lavere slutløn og med en ringere pension. Vi ender ganske enkelt fattigere end mændene.

Måske ser det sådan ud, men de handlinger og valg, vi foretager, er aldrig kun personlige. De er i lige så høj grad strukturelt indlejret og bestemt af de ideer om 'mandlighed' og 'kvindelighed', der i øvrigt cirkulerer i samfundet. Derfor er man selvfølgelig nødt til at tage lønstatistikkens nye tal alvorlig i et demokratisk samfund. Særligt når man har en lov, der gør det forbudt at kønsdiskriminere på lønnen. Regeringen nedsatte i efteråret en lønkommission, der blandt meget andet stiller skarpt på den kønsbestemte lønforskel i den offentlige sektor. Og på et pressemøde i Bruxelles den 3. marts sparker Europa-Kommissionen sin kampagne til bekæmpelse af kønsbestemt lønforskel i gang. Så jo, nogle har da indset, at den er gal, og forsøger at gøre noget.

Men kan vi journalister vente på, at lønkommissionen barsler med en redegørelse i maj 2010? Eller på at EU-Kommissionens kampagnetiltag siver ned på nationalt niveau?

I mellemtiden kunne forbundet jo tage initiativ til at få redt trådene mere kvalitativt ud i vores branche. Gøre os klogere på, hvilke mekanismer af både strukturel og personlig karakter der sætter sig igennem, når lønnen skal fastsættes. Måske kunne der ved samme lejlighed formuleres et par kvalificerede bud på, hvordan vi kommer problemet til livs. Man kunne selvfølgelig også her og nu gribe tingene mere anarkistisk an og forsøge sig med dét, de færreste arbejdspladser har på lønområdet, nemlig gennemsigtighed. Hvad med, kære damer, at dele jeres lønerfaringer – gode som dårlige, gamle som nye – med andre. Start for eksempel i kommentarfeltet under denne blog.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen