Gå på opdagelse på Thomas Nielsens skrivebord

»Der er noget analogt over det, som jeg godt kan lide.« Sådan siger fotojournalist Thomas Nielsen om sit skrivebord, der engang var lysbord på et bogtrykkeri. Du kan klikke dig rundt på hans lysende skrivebord her

Hvem: Thomas Nielsen
Hvad: Fotograf og partner i 100HEADS
Hvor: Fotograffællesskabet 16TYVE, Vesterbro, København

En tallerken af formand Mao, et papirklip lavet af datteren og en fotobog om jetlag er nogle af de ting, man finder på Thomas Nielsens skrivebord. Thomas Nielsen er fotojournalist og partner i billedbureauet 100HEADS.

I sit valg af udstyr foretrækker han ofte det langsomme og analoge, frem for det hurtige og digitale. Det må faktisk gerne være lidt besværligt. Han har for eksempel et Mamiya 7-kamera, hvor der kun er ti billeder per rulle.
»Så man skal tænke sig godt om, før man trykker på knappen.«

På billedet nedenfor kan du føre musen over de interaktive røde felter på Thomas Nielsens skrivebord og læse mere om alle de ting, han omgiver sig med. 

0 Kommentarer