Hvem: Lars Vegas
Hvad: Freelance-illustrator
Hvor: Hjemmekontoret i Frørup ved Nyborg
I et gammelt bondehus i landsbyen Frørup ved Nyborg bor Lars Vegas, og i en tilbygning til huset har han sit kontor. Herfra arbejder han til daglig som freelance-illustrator.
På hans skrivebord finder man blandt andet tegninger af de to gamle danske forfattere Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup. Dem har han tegnet til Weekendavisens bogsektion, som han tegner fast til hver uge.
Han beskriver sin stil som collagepræget – typisk består det, han afleverer, af tegninger lavet ud fra fotografier.
"Jeg gør mig ikke så meget i karikaturer. Jeg tegner alle elementer i hånden, og så scanner jeg dem ind og stykker dem sammen til færdige tegninger på computeren," fortæller Lars Vegas om sin arbejdsproces.
Du kan læse mere om hans arbejde ved at føre musen hen over de interaktive røde felter i billedet af hans skrivebord nedenfor.

0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.