Hvem: Mads Zacho Teglskov
Hvad: Bagsideredaktør
Hvor: Politiken
»I et hus i evigt terroralarmberedskab føler jeg mig mere tryg med et våben inden for rækkevidde.«
Sådan siger journalist og bagsideredaktør på Politiken Mads Zacho Teglskov om det pusterør, der ligger på hans skrivebord i et fjernt hjørne af Politikens redaktion på Rådhuspladsen.
Og pusterøret fra Aamazonas er langt fra den eneste pudsige genstand, man kan finde på bagsideredaktørens bord. Udover en såkaldt 'tænke-fez', et par støttestrømper og en tegning fra bladtegner Kurt Westergaard gemmer der sig blandt andet en stor bøtte perler.
De skulle have været brugt ved seneste fodboldslutrunde, hvor bagside-redaktionen havde en plan om at lave nogle af spillerne i perleplader, fortæller Mads Zacho Teglskov:
»Det viste sig at være ret svært. Men perlerne står her stadig som en daglig reminder om, at der er andre måder at lave indhold på end med tekst og foto og tegninger,« siger han.
På billedet nedenfor kan du føre musen over de interaktive røde felter på bagsideredaktørens skrivebord og læse mere om alle de ting, han omgiver sig med.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.