Gå på opdagelse i lokaljournalistens bunker

Papirbunkerne tårner sig op omkring journalist Niels Hansen på hans skrivebord hos Thisted Dagblad. »Jeg har mit eget system i bunkerne,« siger han. Klik dig rundt på Niels Hansens skrivebord her

Hvem: Niels Hansen
Hvad: Journalist
Hvor: Thisted Dagblad, Nordjyske

»Jeg kunne sikkert godt rydde lidt op i bunkerne. Men på et lokalmedie som vores skal der produceres konstant – og når du laver 8-10 store og små artikler om dagen, er der ikke meget tid til at gå og rydde op.«

Sådan siger journalist på Niels Hansen, der siden 1998 har arbejdet på Thisted Dagblad. Og det vidner hans skrivebord på redaktionen i Thisted om. 

Her tårner bunker af papirer, notesblokke, gamler aviser og alt muligt andet sig op omkring ham på bordet. Det er dog langt fra rod det hele. 

»Jeg har mit eget system i bunkerne,« siger Niels Hansen.

Ved at føre musen over de interaktive røde felter på billeden nedefor kan du selv gå på opdagelse på Niels Hansens skrivebord og læse mere om hans system.

 

 

3 Kommentarer

Niels Hansen
13. NOVEMBER 2015
Ja-ja, det kan godt være, at
Ja-ja, det kan godt være, at det kniber med verdenshjørnerne, men jeg vil dog gerne rette en enkelt detalje: Hjardemål og VM i pløjning er trods alt nok nærmere nord for Thisted end nordøst. Måske nordnordøst, som det - muligvis - hedder i søfartssproget. Især fordi pløjestævnet var - nå,ja - vest for Hjardemål (Altså der, hvis der ligger flest huse samlet og gården hedder "Vestbo"....)
Jens Yde
12. NOVEMBER 2015
Niels Hansen oplyser bag
Niels Hansen oplyser bag dyngen af papirer, at han blev udset til at dække ”VM i pløjning i Hjardemål nordvest for Thisted”, hvilket må siges at være en 90 graders drejning af det 21. århundredes virkelighed, idet Hjardemål ligger nordøst for Thisted.

Hans udtalelse afspejler en almindelig lokal opfattelse af retningen nord, mener jeg, og der er således ikke tale om, at en enkelt journalist ikke kan finde rundt i verdenshjørnerne.

Her er eksempler fra områder, der ligger øst for Thisted:
Tidligt i morges kørte en ung tysk mand galt på Bygholmvejlevej nord for Thisted, oplyste tvmidt-vest.
WWF arrangerer onsdag den 5. august et Opdag Havet-event ved Limfjorden ved Feggesund gamle færgeleje nord (rettet til nordøst) for Thisted i Thy, oplyste Verdensnaturfonden.
Energinet.dk vil gå i gang med forbindelsen mellem Struer og Skive og ledningerne gennem Vejlerne nord for Thisted, oplyste energy-supply.
Jeg skal desværre have solgt mit hus i Vesløs, 20 km nord for Thisted, skrev Bryndis.
Når der holdes gudstjeneste i Øsløs, Vesløs og Arup Kirker nord for Thisted, tier orglet. I stedet ledsages salmesangen af en violinist, skrev Kristeligt Dagblad.
Amtoft Havn ligger i den vestlige del af Limfjorden lidt nord for Thisted, og er et lille søvnigt landsbysamfund, skriver Kystleksikon.
Ligeledes har slægten Griis hjemme på Slettegård i Hjortdal nord for Thisted, oplyser Slægten Dahl-Nielsen.

Min hypotese om misvisningen er, at der er tale om et sprogligt-geografisk levn fra vikingetiden. Kan andre berette, hvordan en lokal bonde udpeger retningen for nord, mens en besøgende med et kompas i hånden vil sige, at manden peger i en østlig retning?
Jens Yde
10. NOVEMBER 2015
”Journalisten selv” har
”Journalisten selv” har stillet Niels Hansens journalist-sandaler op på bordet. Af museteksten fremgår, at Niels Hansen bor 30 km nord for Thisted, hvilket vil sige, at han bor 12 sømil ude i Skagerrak, og det kan jo ikke passe.

Vi står her med et interessant fænomen, som også kendes fra Trondheim i Norge, hvor lokalbefolkningen angiver verdenshjørnerne på samme måde som i oldtiden (j.y.). Vikingernes nord lå et godt stykke øst for vore dages nord og Polarstjernen, så det i Trondheim er almindeligt at sige og skrive nord, når der menes øst.

På samme måde er det i Thisted-området. Journalist Niels Hansen bor dermed formentlig øst eller nordøst for Thisted i retning af områder, der senere fik navne som Glæde og Bethlehem, omkring Tømmerby og ”strædet” Sløjen, hvor vikinger 700-1100 havde en passage fra Skagerrak til Limfjorden.