Ekstra Bladet startede som et spontant påfund, men i dag fylder avisen 110 år.

Journalisten markerer avisens fødselsdag ved at bringe en forside fra hvert årti, Ekstra Bladet har levet. Vi starter med den første nogensinde og slutter med dagen i dag. Du kan se alle forsiderne nederst.

Vi har også bedt Gregers Dirckinck Holmfeld fortælle om især Ekstra Bladets unge år. Han har skrevet bogen ”Tør hvor andre tier” om Ekstra Bladets historie og bogen ”Frejlif – Ekstra Bladets utæmmelige redaktør” om avisens første chefredaktør. Sidstnævnte udkommer i dag.

Startede som en løbeseddel

Ekstra Bladet startede som et ret spontant påfund en morgen i 1904, fortæller Gregers Dirckinck-Holmfeld. Politikens redaktion var i panik.

»Der er udbrudt krig mellem Japan og Rusland, men avisen er lige kommet. Så sidder Politikens folk der og kan ikke få nyheden ud før næste morgen. De beslutter at sende en løbeseddel på gaden. Politiken Ekstra Blad, hedder den,« fortæller han.

Og så er Ekstra Bladet født.

Cavling-brødrene overtager

Løbesedlen sælges om eftermiddagen og er en succes. Derfor prøver Politiken igen dagen efter. Det lykkes igen. Derfor bliver de ved et helt år frem.

»Men så sker ”paladsrevolutionen”, hvor Henrik Cavling overtager magten på Politiken. Han aftaler med sin lillebror Frejlif Olsen, at Cavling tager Politiken, så kan Frejlif tage Ekstra Bladet. De starter samtidig 1. januar på hver sin avis,« siger Gregers Dirckinck-Holmfeld.

Henrik Cavling har taget sin mors navn, men Frejlif Olsen betragter det som snobberi og holder fast i Olsen.

Avisen ændrer hurtigt navn fra Politikens Ekstra Blad til Ekstra Bladet.

Fører kampagne for Radikale Venstre

I de kommende år er både Ekstra Bladet og Politiken i høj grad politiske partiaviser. De fører kampagne for Det Radikale Venstre, der stiftes et års tid efter avisens fødsel, i 1905.

»Ekstra Bladet kommer lige på det tidspunkt, hvor aviserne sprøjtes ud fra alle politiske hjørner. Både Politiken og Ekstra Bladet fører en voldsom kampagne for det nye parti allerede fra første år. Frejlif Olsen er helt med på den i sine ledere, som er på forsiden hver dag.«

Frejlif Olsen rager ofte uklar med samfundets spidser. Det gælder også i en berømt strid med en biskop. Frejlif Olsen har i en leder beskyldt ham for at lyve, og for den påstand idømmes redaktøren fire måneders fængsel.

»Men det første, han gør, da han er blevet løsladt, er at skrive en skarp leder, hvor han både kritiserer biskoppen, dommeren og sin egen forsvarer!«

Frejlif Olsen kører også en meget kritisk kurs over for tyskerne under 1. Verdenskrig, som er ved at få ham fyret flere gange.

Annoncer blandet med journalistik

Ekstra Bladet har i de første år en uklar opdeling af annoncer og redaktionelt stof, siger Gregers Dirckinck-Holmfeld.

»Se på den første forside, den er jo spækket med annoncer! Og der var en fuldstændig ublufærdig sammenblanding. Nogle annoncer var efter aftale med redaktionen og havde et indhold, der var samstemt med artiklerne. For eksempel var der i den første avis nogle komiske annoncer, der spillede på krigen mellem Japan og Rusland. En tobaksforhandler skrev i en annonce, at en general i den russiske hær tilbød japanerne en cigar for at holde tropperne tilbage,« siger han og fortsætter:

»Det samme gjaldt Storm P, som tegnede for avisen de første ti år. Han tegnede gerne i annoncerne samtidig med, at han tegnede for bladet.«

Sammenblandingen slutter dog omkring 1910, da principperne bliver pudset mere af, vurderer Gregers Dirckinck-Holmfeld.

Venstre ville købe avisen

I begyndelsen af 20erne er Politikens Hus i økonomisk krise og nær ved at gå fallit. Årsagen er en omfattende boykot fra arbejdsgiverforeningen, fortæller Gregers Dirckinck-Holmfeld.

»Det hele handler om genforeningen i Sønderjylland. I konservative kredse mener man, at Danmark bør "generobre" Flensborg uden at respektere folkeafstemningen. De to blade i Politikens Hus kører den modsatte kurs. Og alle i arbejdsgiverforeningen hører til de konservative kredse.«

Derfor indrykker arbejdsgiverne ingen annoncer i de to aviser, og det slår bunden ud af kassen.

Situationen bliver endnu mere prekær, da partiet Venstre tilbyder at købe Politikens Hus.

»Venstre stiller med et tilbud, og det er meget tæt på at lykkes. Men det sker altså ikke, fordi aviserne nægter og sætter en stærk indsats ind på at spare og finde penge.«

Ny chef – ny stil

Ekstra Bladets forsider forandrer sig markant i 20’erne. Henrik Cavlings søn Ole Cavling kommer hjem efter at have studeret aviser i London og USA. Han har en masse fikse ideer med hjem.

»Rent visuelt kommer der flere enheder på forsiden, anderledes rubriktyper og et ocean af forskellige typografier. Det er også her, man rykker Freilifs ledere fra forsiden og ind i avisen, som regel til side 6.«

Ole Cavling indtræder i Ekstra Bladets ledelse sammen med Freilif Olsen.

Først i 1958 får Ekstra Bladet sin første chefredaktør, der ikke er i familien Cavling. Den næste redaktør hedder Harald Mogensen, der udlånes fra Politiken.

Samme genrer i 110 år

I dag er Ekstra Bladet især kendt for genrer som krimi, sport, politik og underholdning. Sådan har det næsten altid været.

»Ja, de genrer har været stærke næsten hele vejen. Sport tog lidt tid om at komme i gang, der var ikke samme fascination for sport i starten. Men Freilif Olsen gik da til boksekampe og skrev om det. Omkring 1. verdenskrig kommer sporten ind som et stærkt element i avisen.«

Også de bramfri meninger har været noget, der kendetegnede avisen lige siden Frejlif Olsens tid.

»Avisen har også altid været kendt for at være en meningsavis. Hvor Politiken var god til at ramme de intellektuelle med lange artikler og kronikker, så var Ekstra Bladet kortere artikler og skarpe meninger.«

FORSIDER FRA 110 ÅR

1904

1914

1924

1934

1944

1954

1964

1974

1984

1994

2004

2014