Når politikerne skal fordele milliarderne i mediestøtte, er skurkerollen givet på forhånd. I stedet for at bekæmpe hinanden forsøger DR at overtale de andre medier til at gå sammen mod Google.

LOBBYISME. Korridorsnak, kaffemøder, skjulte alliancer og hundredvis af debatindlæg. Helt op til slutfasen af forhandlingerne om et nyt fireårigt medieforlig for radio og tv har medieverdenens lobbyister udført et massivt påvirkningsarbejde af politikerne.

Medieforliget handler denne gang især om, hvorvidt der skal røres ved DR's frihed, og om DR har vokset sig for stor. Ved sidste medieforlig gav politikerne DR 400 millioner kroner og en børne- og kulturkanal. Denne gang har Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, blandt andet talt om, at DR skal fratages P3.

DR's modtræk har været at flytte fokus og forklare, at den store skurk er Google, mens DR selv er en miniput.
»Det er rigtigt set af DR og Kenneth Plummer at forsøge at sætte fokus på én stor, fælles fjende for dansksprogede medier. For sammenlignet med Google er DR jo bare en lille fisk,« siger journalist og kommunikationsrådgiver Kaj Højvang, der blandt andet arbejder for distributøren Boxer Tv.

Ebbe Dal fra Danske Dagblades Forening siger, at DR har brugt mange kræfter på at forklare, hvor små de i virkeligheden er.

»Jeg forstår godt, at de vælger den strategi. Men det rummer en form for matematik, som jeg tror mediepolitikerne godt kan gennemskue,« siger han.

ALLEREDE PÅ EN konference i efteråret i DR Byen, hvor medieordførerne også var inviteret, sagde DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, at truslen mod danske medier kom fra Google, Facebook og Youtube. En powerpoint viste, at Googles globale omsætning var på 124 milliarder kroner, mens DR kun fik 3,7 milliarder i licens.

Det er især DR, Dansk Journalistforbund, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM) og Socialdemokraternes Mogens Jensen, der har prøvet at trække Google ind i medieforhandlingerne. Google omsætter i Danmark for omkring 1 milliard kroner om året. Men søgegiganten giver for lidt tilbage til medierne, der skaber 19 procent af trafikken. Ifølge Børsen betaler Google mindre end en million kroner i selskabsskat i Danmark.

Det er faktisk takket være Dansk Journalistforbunds påvirkningsarbejde, at Mogens Jensen er blevet inspireret til at gå efter Google. Det forklarede DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård på Fagligt Forum.
»Socialdemokraternes Mogens Jensen er begyndt at tale om, at Google også skal betale til indholdsproduktionen. Det har vi sagt mange gange.«

Ud over Mogens Blicher Bjerregård har Dansk Journalistforbunds delegation bestået af formand for mediepolitisk udvalg Didde Elnif og kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.

Troels Johannesen har løbende talt med de andre lobbyister og mediechefer. Forleden havde Mogens Blicher Bjerregård for eksempel et læserbrev i Politiken om public service-puljen. Kenneth Plummer skrev om det samme emne – præcis samme dag.
»Det var tilfældigt, at de kom i avisen samme dag, men ikke, at vi taler om det samme emne. Jo flere der taler i samme retning, jo lettere bliver det at påvirke politikerne,« forklarer Troels Johannesen.

EN AF DE IVRIGSTE STØTTER er Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM), der blandt andet varetager interesserne for Politiken.dk, Tv2.dk og Dr.dk. Direktør Morten Helveg Petersen siger, at truslen fra Google skal tages alvorligt. Det er ikke spin.

»Problemet er reelt. Det er ikke noget, vi har konstrueret til lejligheden. Google har skabt et hul i økosystemet, som udfordrer mediehusene og danskproduceret indhold på nettet,« siger han.
Ifølge FDIM sidder Google på over en tredjedel af annoncemarkedet på nettet.
Jon Lund, tidligere direktør i FDIM og i dag selvstændig rådgiver inden for nye medier, bryder sig ikke om, at medierne gør Google til skurk.

»Google er et fantastisk foretagende, der har gjort så mange gode ting, at de fortjener hæderspris.«
– Men er det ikke rimeligt at indføre en særskat, når Google vokser på bekostning af aviserne?

»Alle bliver hele tiden rigere på nettet, men Google bliver bare rigere i et hurtigere tempo. Det er rigtigt, at aviserne har tabt indtægter på print. Men man kan ikke sige, at det bare er Google, der har taget dem,« siger Jon Lund og henviser til, at søgeordsannoncer og avisannoncer er to vidt forskellige produkter.

»Annoncører indrykker ikke annoncer på Google for at brande sig selv, som de gør hos aviserne. De gør det for at booste deres salg på en måde, som selv den bedste avis-annonce ikke kan hamle op med,« siger han.
Heller ikke rubrikannoncerne har Google stjålet, siger Jon Lund. Boligannoncerne har ejendomsmæglerne flyttet over på deres egne sites, og stillingsannoncerne ligger på portaler som Job-index.dk.

BØRNEKANALEN RAMASJANG var et af DR's store gevinster ved det seneste medieforlig. Politikerne gav DR kanalen med den begrundelse, at danske børn skulle kunne se Bamse og Kylling i stedet for Disney's Mickey Mouse og Hannah Montana.

Denne gang tror Kaj Højvang, at Google-argumentet får politikerne til at lytte, fordi de ønsker at beskytte medierne i et lille sprogområde som det danske.
»Politikerne har et oprigtigt ønske om, at vi har kvalitetsjournalistik på dansk. Også selv om pressen ofte er efter dem.«

Ebbe Dal fra Danske Dagblades Forening forklarer, at DR's lobbyister ved tidligere medieforlig har været dygtige til at få deres synspunkter igennem til politikerne.
»Det væsentlige er, om politikerne lytter til alle aktørerne, og det tror jeg, at de gør,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Google Danmark.

DET SAGDE DE
»Det er på tide, at Google og andre tjenester, der lever af at præsentere andres indhold, også spytter i kassen.«
Mogens Blicher Bjerregård (DJ)
Børsen 13. oktober 2009

»Når man søger på Google, tjener de penge på indhold, som de ikke betaler for.«
Mogens Jensen (S)
Comon.dk 9. april 2010

»Kun to internetsites dominerer reelt i Danmark, det er Google og Facebook. Begge er udenlandske.«
Kenneth Plummer (DR)
Mediawatch 12. november 2009

DET FORHANLDER DE OM
Forhandlingerne om mediestøtte er denne gang delt op i to. Forhandlingerne om et nyt medieforlig for radio og tv er allerede i slutfasen. Efter sommerferien gælder det støtten til printmedier og internetmedier.

Venstres ønsker
DR skal have en professionel bestyrelse
P3 skal gives til kommercielle aktører
DR skal udlægge 7 procent af produktionen til private
Nye DR-initiativer skal markeds-testes. Findes det i forvejen, vil det være markedsforvridende.

Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstres ønsker
DR styrker nyhedsdækningen
DR bevarer sine radiokanaler
DR skal underlægges mindre detailstyring
Alle husstande og erhvervsvirksomheder skal automatisk betale licens. De skal aktivt framelde sig.