Jubilæumsmagasin: 40 – FreelanceGruppen siden 1977
Redaktør: Nina Trige Andersen
Udgiver: FreelanceGruppen i DJ (103 sider)
Anmelder: Julie Asmussen, grafisk designer, pr-medarbejder og underviser
I min navlebeskuende naivitet gik jeg her og troede, at kampen for at få fastansatte (chefer) til at solidarisere sig med den voksende gruppe af løsarbejdere (der også i disse år kaldes prekariatet), og herunder betale dem en ordentlig hyre, var et fænomen af nyere dato, og et særligt kendetegn for den tid, vi lever i netop nu.
Det har jubilæumsudgivelsen ’40’ (et af mange tiltag, der fejrer Freelancegruppens 40 års jubilæum) heldigvis gjort mig meget klogere på: Kløften mellem fastansatte på flæsket og flaksende freelancere er ingenlunde ny, og udfordringerne nu synes at være de samme som ved gruppens stiftelse i 70'erne; nemlig at skabe netværk, udveksling og sammenhold løsarbejderne imellem, at sikre freelancere ordentlige arbejdsforhold, ophavsret og rettigheder, og at få fastansatte til at forstå, at dét at presse sine freelancende kolleger på prisen i sidste ende skaber lønnedgang for alle.
’40’ er udformet i en til lejligheden særdeles passende scrapbogsform, og over 100 sider veksles der velgørende mellem nedslag i historien (fx fra Freelancegruppens stiftelse) og kig i krystalkuglen (blandet andet via voxpops med nyuddannede og deres forestillinger om freelancetilværelsen) og interviews med erhvervsaktive og meget forskellige freelancere fra DJ's efterhånden mangeartede faggrupper og specialer.
Jeg bliver både opløftet og trist over at bladre ’40’ igennem. Opløftet, fordi fire årtiers gode faglige kræfter, initiativer og indignation springer mig i møde, og fordi de gode og inspirerende cases i udgivelsen giver mig håb (”Mit karrieremål er først og fremmest at undgå nogensinde at blive fastansat igen,” som Marie Irgens Jacobsen siger). Og så bliver jeg uendeligt trist, fordi det lader til, at kampen for freelancerrettigheder og særligt en fair hyre, synes at være som at slå i en dyne (hvilket blandt andet kan ses af en umisforståelig graf, der på sørgelig vis illustrerer, at freelancernes indkomst i stigende grad ikke følger med de fastansattes.
Opløftende eller ej vil jeg opfordre til at bruge ’40’ som ammunition i den stående debat om, hvordan vi skaber et arbejdsmarked, hvor både fastansatte og freelancere kan føle sig trygge og ligeværdige og få lov at yde deres bedste. For det kan simpelthen ikke passe, at vi i et fælles fagforbund skal sovse rundt i de samme solidaritetsproblematikker på 40. år, hvilket får mig til at tænke på, om en del af forklaringen kan være, at Freelancegruppen ikke gør så meget væsen af sig uden for jubilæumstid?
Måske har de 40 år på bagen gjort, at gruppens store arbejde er en velbevaret og intern hemmelighed, og at ”nyfreelancere”, der som jeg selv sluses ind i forbundet via et andet O-medlemskab (og derudover er hængt op af gøremål som alle andre freelancere), slet ikke opdager, at et tilsyneladende fantastisk fællesskab for freelancere allerede findes?
Det håber jeg, at ’40’ kan være med til at råde bod på. Jeg har personligt fået lyst til at deltage i fællesskabet.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Se det i øjnene: Det er ikke muligt længere at leve som freelancer med mindre man har VILJEN.
3 bud på en bedre fremtid for løsarbejdere i DJ:
1. Flyt kampen for løsarbejderne helt op i toppen af DJ, så vi kan mærke det. Det kan ikke passe, at politisk valgte uprofessionelle bestyrelsesmedlemmer i FreelanceGruppen i årevis kan eller skal rende rundt i ring og ret ukontrolleret bruge vores fælles penge på stort set kun at udføre administrativt arbejde, der ofte varetages bedre og også billigere af administrationen/embedsmændene i DJ.
2. Inddrag dygtige og erfarne freelancere – som f.eks. Nina Trige Andersen, der af egen drift har arbejdet med et etablere et lokalt freelancenetværk – i et fælles TR-arbejde for både fastansatte og freelancere til gavn for alle medlemmer i DJ. Udpeg aktivt og på DJ-niveau andre til samme hverv på alle relevante arbejdspladser. Og sørg for, at de får et passende honorar eller tabt arbejdsfortjeneste for deres indsats. Vel at mærke betalt af samme kasse som fastansattes TR-arbejde.
3. Gå sammen med andre fagforeninger både inden for og uden for landegrænserne om at arbejde på – eller som minimum at få afdækket, om der ikke kan være ræson i – at få nedfældet ved lov, at løsarbejdere som minimum skal have en vis procentsats af tilsvarende fastansattes løn inkl. pension. F.eks. 150 pct., 175 pct. eller 200 pct., afhængigt af branche og udgifter og selvfølgelig altid mere end 100 pct. De dygtige og rigtig dygtige løsarbejdere bør – uanset om de har CVR-nr. eller ej – stadig have mulighed for at forhandle sig frem til en bedre indtægt.
Jeg har ikke haft tid til at læse endsige åbne den røde publikation, men mine 3 bud er baseret på, at jeg selv har arbejdet freelance siden vist nok 2009 inden for flere områder og også har tilbragt 2 år i FreelanceGruppens bestyrelse.