Fyringsrunde rammer Folketidende

20 stillinger bliver nedlagt på Lolland-Falsters avis Folketidende. Grafiske opgaver skal udliciteres, og ledige stillinger vil ikke blive genbesat (Opdateret kl. 12.09. Opdateret tirsdag kl 10.03)
10.09.2012 · 10:23

20 stillinger bliver nedlagt på Lolland-Falsters avis Folketidende. Grafiske opgaver skal udliciteres, og ledige stillinger vil ikke blive genbesat (Opdateret kl. 12.09. Opdateret tirsdag kl 10.03)

Ledelsen på Folketidende har meldt ud, at der skal spares syv-otte millioner - og at det vil betyde, at 20 stillinger bliver nedlagt. 

Fire stillinger, der er ledige, eller bliver ledige ved naturlig afgang, vil ikke blive genbesat.

Derudover skal der skæres 16 stillinger i en fyringsrunde, der nu forhandles om. 

Fyringsrunden vil især ramme de grafiske afdelinger, hvor ledelsen og bestyrelsen nu foreslår, at opgaverne skal udliciteres.

Det skriver Folketidende i dag

Derudover vil der blive nedlagt redaktionelle stillinger. I første omgang var der tale om, at fem stillinger skulle nedlægges. Men det tal er nu blevet revideret, siger tillidsrepræsentant Bjarne Arildsen: 

»Jeg har fået at vide, at der er tale om ikke fem, men fire stillinger, der skal findes blandt de redaktionelle medarbejdere,« siger tillidsrepræsentant Bjarne Arildsen til journalisten.dk.

»To er fratrådt allerede. De to stillinger bliver ikke genbesat. Så er der en, der har sagt op fra januar på grund af alder. Den bliver ikke genbesat. Så er der en stilling tilbage, der skal findes. Der er et par stykker af medarbejderne, der allerede har meldt ud, at de vil sige op, så den sidste stilling, der skal nedlægges, bliver fundet blandt dem.«

Men det ligger i ledelsens udspil, at de grafiske opgaver skal udliciteres?

»Ja, der er nogle andre, der skal overtage nogle af vore grafiske funktioner.«

De besparelser rammer især annonceproduktionen, og der foregår netop forhandlinger om disse besparelser, der især rammer ansatte på HK-overenskomst.

»Vi går både tilbage oplagsmæssigt og på annoncerne. Det er meget trist.«

Fyringsrunden kommer efter et markant dyk hen over sommeren i annonceindtægter. Det har presset Folketidende på økonomien, så avisen har en anstrengt likviditet.

Det fremgår af forslaget, at stillingerne vil blive skåret blandt grafisk personale i Nykøbing, Maribo og Nakskov. Derudover er der lagt op til besparelser i salg og administration.

Kommentar

02/10/2012 - 16:10

Kjeld Kürstein

2. oktober 2012 klokken 15.02 modtager jeg nyhedsbrev pr. mail fra journalisten.dk. I det kan jeg blandt meget andet læse "Fyringsrunde rammer Folketidende". Jeg får at vide, at denne tekst er "Opdateret kl. 12.09. Opdateret tirsdag kl 10.03". Dog får jeg ikke at vide, hvilke datoer disse opdateringer er sket.
Når jeg hefter mig ved dette, skyldes det, at jeg lidt nede i teksten til min store overraskelse får at vide, at fyringsrunden er omtalt i Folketidende "i dag".
Dette viser sig da også at være ukorrekt. Avisen omtalte runden så tidligt som 10. september.
Kan vi ikke fremover få mere præcise og korrekte tidsangivelser? "kl. 12.09", "tirsdag kl 10.03" og " i dag" kan ingen bruge til noget - især når disse tidsangivelser ikke passer.
Det kan et lynhurtigt medie som journalisternes egen netavis ikke være bekendt - og en anden gang kan det være temmelig vigtigt, at få en korrekt og brugbar tidslinje.
Med venlig hilsen
Kuf

02/10/2012 - 16:12

Bo Elkjær

Kære Kjeld

 Point taken. Vi  skal selvfølgelig være præcise i tidsangivelser. 

- Skipper 

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

DR søger to erhvervsjournalister i Aarhus

DR
Ansøgningsfrist: 18.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02

Rådgiver søges til Dansk Journalistforbund – Individuel Rådgivning

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 19.02