Fyringer på Skive Folkeblad i denne uge

Op mod tre medarbejdere risikerer at blive fyret på Skive Folkeblad ved udgangen af denne uge. Forhandlingerne har nu varet godt 10 dage, og stemningen er »meget trist« ifølge tillidsrepræsentant Thomas Johansen.

Det er endnu uvist, hvor mange medarbejdere der reelt vil blive fyret på Skive Folkeblad. Da ledelsen for godt 10 dage siden fremlagde spareplanen, lød den på afskedigelser af tre af de ialt 22 redaktionenlle medarbejdere på avisen.

»Vi er i en forhandlingsfase lige nu. Og jeg ved ikke, hvor meget sikkert jeg kan fortælle,« siger tillidsrepræsentant Thomas Johansen til Journalisten.dk.

Han understreger, at stemningen naturligvis er meget trist.

»Vi står til at miste to til tre redaktionelle stillinger. Det er i værste tilfælde mere end 10 procent af medarbejderstaben,« siger han.

Thomas Johansen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om detaljerne i forhandlingerne. Herunder vilkårene for de forestående fyringer.

»Vi håber på en aftale i den her uge.«

0 Kommentarer