Det er ikke sjovt at blive ringet op af sin chef klokken seks om morgenen og få at vide, at man er fyret, konstaterer fotograf Jeppe Hovman om sin afskedigelse fra DR, hvor han har været ansat i 20 år.
KYNISME. Da ledelsen i DR Fakta på et møde i Århus den 2. maj i år informerede medarbejderne om et forestående sparekrav i afdelingen, var fotograf Jeppe Hovman tvunget til at forlade mødet i utide. Han havde en opgave på Sjælland.
»Men da jeg gik og passede mit job på Sjælland, kom jeg pludselig til at tænke på, at situationen i DR Fakta måske ville kunne påvirke en anden opgave, jeg havde for DR Syd dagen efter,« fortæller 59-årige Jeppe Hovman.
Fotografen ringede derfor straks til DR Faktas chef, Dagmar Brendstrup. Han sagde til hende, at nogen burde kontakte DR Syd, hvis han på grund af situationen ikke skulle møde i Sønderjylland næste dag.
»Hun kunne ikke give mig noget klart svar, men sagde blot: 'Jeg hører, hvad du siger',« husker Jeppe Hovman.
Helt som planlagt stod fotografen derfor tidligt op næste morgen i sit hjem syd for Århus og pakkede bilen med fotogrej for at køre til opgaven hos DR Syd. Inden han nåede ud ad døren, ringede telefonen. Klokken var seks.
»Det var Dagmar Brendstrup. Hun sagde, at jeg alligevel ikke skulle køre til Sønderjylland, men direkte til et møde klokken otte i Århus med hende og DRs tillidsrepræsentanter. Hun foreslog mig samtidig at tage min kone med som bisidder,« siger Jeppe Hovman.
Fakta-chefen sagde ikke i telefonen, at hun på mødet to timer senere ville præsentere ham for en fyreseddel som tak for hans 20 års ansættelse som fotograf i DR.
»Men det var jeg overhovedet ikke i tvivl om,« siger Jeppe Hovman, der havde to uddannelser som reklamefotograf og filmfotograf med i bagagen, da han i 1985 blev ansat i DR, og siden hen mange års erfaring som underviser i DR, på Filmskolen og Aarhus Universitet.
DR-fotografen og hans kone kørte til DR i Århus med det samme. Mens Jeppe Hovman ventede på, at klokken skulle blive otte, begyndte han at 'rydde op i DR-bilen, så andre kunne komme til', som han udtrykker det.
»Selv om jeg bestemt godt kan være en hidsigprop, reagerede jeg meget rationelt i ventetiden. Reaktionen kom først efter mødet, da jeg og min kone kørte hjem med min fyreseddel,« husker han.
I Jeppe Hovmans fyreseddel skriver Dagmar Brendstrup, at DR har i sinde at afskedige ham, fordi hun ikke mener, at hans evner for sam- og holdarbejde er lige så gode som kollegernes. Fakta-chefens formuleringer får kun fotografen til at grine:
»Jeg har i 20 år haft et glimrende samarbejde med kolleger i alle afdelinger af DR om alle slags tv-opgaver. Men jeg fylder meget på et tv-hold. Jeg går frem på banen og tager ansvar. Det kan måske virke voldsomt på nogen, men jeg har ikke lyst at være tam.«
På vej hjem fra mødet med Dagmar Brendstrup besøgte den fyrede fotograf og hans kone en god ven på nabogården. Landmanden var den første, der lagde øre til parrets fyringsramte følelser, som Jeppe Hovman konsekvent beskriver med ord som 'forbavselse', 'forundring' og 'forbløffelse':
»Jeg er ikke vred eller bitter. For jeg anerkender og accepterer, at en virksomhed som DR hverken har ansvar for min videre karriere eller fordums faglige bedrifter. En virksomhed har ingen følelser eller hukommelse. Men jeg er berørt af at mærke den kynisme, der kan ligge i en fyring.«
I mange dage efter fyringen gennemlevede han og konen en personlig krise. Begge var ukoncentrerede, de kunne ikke sove og var konstant tørstige, så de drak umådelige mængder vand. Fotografen kalder det chok-symptomer:
»Det må være sådan, man har det, når man uden varsel bliver slået ned eller kommer ud for en meget alvorlig ulykke.«
Jeppe Hovman har oplevet mange kolleger blive ofret under tidligere spare- og fyringsrunder i DR. Alligevel var han fuldstændig uforberedt og overrasket, da han selv fik kniven:
»Jeg har aldrig tidligere skænket det en tanke, at nogen måske synes, jeg er blevet for gammel eller bare ikke længere har de kvalifikationer, der er brug for. For jeg har et ret stort selvværd og får altid at vide, at jeg er god til mit arbejde. Pissegod. Jeg var hævet over at blive fyret. Troede jeg.«
Efter mange, lange samtaler med konen og kollegerne måtte fotografen erkende, at han stod midt i et ordentligt skred i tilværelsen. Han afspadserede fra DR, fik talt med en socialrådgiver og ringet til banken for at advare om, at familiens økonomiske situation var en anden i dag end i går.
Jeppe Hovman havde en opsigelsesperiode på ni måneder. Men han bad DR om en fratrædelsesordning med omgående virkning. Samtidig begyndte han at vænne sig til tanken om, at en fritstilling fra DR også kunne åbne nogle nye faglige udfordringer. Han overvejede at begynde som reklamefotograf igen. Eller måske at undervise på en højskole:
»Jeg var åben for alt. Det skulle bare være sjovt. Men efter en måneds afspadsering fik jeg i juni at vide, at DR ikke ville fritstille mig. Ledelsen havde sat mig på vagtplan i hele min opsigelsesperiode. Da jeg fik den besked, havde jeg det, som om jeg blev fyret én gang til.«
Først med hjælp fra DRs fællestillidsrepræsentant, Bodil Rahbek, lykkedes det i slutningen af juli Jeppe Hovman at nå til enighed med DR om en fratrædelsesordning. Den indebærer, at han arbejder i resten af opsigelsesperioden mod til gengæld at få hjælp af DR til at finde et andet arbejde.
»DR har engageret en 'outplacement-konsulentvirksomhed', som kan hjælpe mig med at få skik på horisonterne,« som Jeppe Hovman formulerede det den 27. juli i et såkaldt 'indkitningsbrev' til kollegerne i Århus, som han fandt det nødvendigt at informere om, at han ville møde på arbejde igen den 2. august.
Andre fyrede kolleger i DR Fakta har reageret vredt og voldsomt mod ledelsen over at blive vraget af en virksomhed, som i DRs tid som monopol havde ry for at være det mest trygge ansættelsessted i mediebranchen. Jeppe Hovman er mere stødt over ledelsens fremgangsmåde:
»Jeg har ikke noget bud på, hvordan DRs ledelse kunne have fyret os mere hensynsfuldt. Jeg konstaterer blot, at det ikke er sjovt at blive ringet op og fyret af chefen klokken seks om morgenen.«
Fotografen er mest irriteret over, at ledelsen har valgt at afskedige ham lige nu, hvor han er for ung til at gå på efterløn og for gammel til at starte et helt nyt arbejdsliv.
»Den tur i vridemaskinen, jeg har været igennem de seneste to måneder, kunne måske være undgået, hvis vi havde talt om tingene først. Så kunne vi måske have fundet en mere fornuftig løsning. Især fordi DR jo alligevel ikke vil fritstille mig.«
Så sent som den 14. januar i år var Jeppe Hovman indkaldt til udviklingssamtale hos Dagmar Brendstrup. Da fotografen blev spurgt om sine fremtidsplaner, svarede han, at havde tænkt sig at fortsætte, så længe humør og kræfter slår til. Og så tilføjede han med et lånt citat fra sin tidligere DR-kollega Niels Hovgaard:
»Det bedste, jeg har lavet, har jeg ikke lavet endnu.«
- Læs også i dette nummer af Journalisten: »DR – en familie i forfald« og »Kasserede kolleger«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hård historie - men som nuværende (ung og nyansat) kollega kan jeg kun sige: Heldigt for Odder Højskoles linje for Film og tv-produktion: http://odderhojskole.dk/lange-kurser/film-tv/om-film-tv/