Journalist Kim Barren reagerede kontant, da han blev fyret fra B.T. Han krævede svar fra ledelsen, planlagde et liv som selvstændig og fortalte alle om fyresedlen. Inden prikkerunderne i DR, Det Berlingske Officin og Aller Business har han et klart budskab: Skam dig ikke.

NEDSKÆRINGER. Da journalist Kim Barren blev fyret fra B.T. i 2003, skrev han til avisens daværende direktør Lars Bo Haber-Petersen. Barren ville vide, hvorfor han var blandt de 21 medarbejdere, der blev prikket.

»Er jeg en dårlig journalist? Er jeg for doven? Skriver jeg for dårligt? Arbejder jeg for langsomt? Er min journalistiske idéudvikling for ringe? Brokker jeg mig for meget?« spurgte Kim Barren.

Selv om han to gange mødte Lars Bo Haber-Petersen på hans kontor i Kristen Bernikowsgade i København, følte han ikke, at han fik svar på sine spørgsmål. Direktøren fastholdt, at afskedigelsen bundede i 'økonomiske nedskæringer'.

Men det var ikke svar nok. Barren mente ikke, at avisen kunne sætte en finger på hans arbejdsindsats, og brevet til ledelsen blev kendetegnende for hans kontante måde at tackle sin fyring på.

»Jeg ville lære noget, så jeg kunne komme videre. Fagligt og personligt. Jeg savnede et konkret svar som 'vi valgte dig, fordi du er en brokrøv, du kan ikke sætte kommaer, eller du breder dig over for mange stofområder.' Jeg havde ikke noget at skamme mig over, og jeg kunne godt se de folk, der havde fyret mig, i øjnene. Jeg ville tvinge dem til at leve op til deres ledelsesansvar,« siger han.

Kim Barren var vant til at arbejde hjemme fra boligen i Svendborg som en del af B.T.s Fyns-redaktion. Da han kom hjem om aftenen med en fyreseddel, ventede hans kone sammen med deres naboer og en flaske rødvin. De fik historien med det samme.

Han giver følgende råd til de mennesker, der risikerer at få beklagende breve i DR, Det Berlingske Officin og Aller Business:

»Snak, snak, snak. Lad være med at bure dig inde. Tænk fremad. Brug netværk. Kolleger. Lad være med at skamme dig. Fortæl, at du er blevet fyret til familie, venner, naboer, gamle kolleger, hvor som helst. Så kommer du måske i den situation, at nogle kan hjælpe,« siger Kim Barren.

Barren sank en klump, da han på B.T.s redaktion i København åbnede brevet og læste ordene »Det er med beklagelse …«

Men han tænkte hurtigt fremad. Fyringsrunden på B.T. var den fjerde i løbet af hans seks år på avisen, og i tiden op til prikkerunden – kort før Arne Ullum overtog jobbet som chefredaktør – havde Kim Barren lagt en plan B.

»Det var gået ned ad bakke for B.T. i flere år, og jeg havde et stykke tid spekuleret på, om jeg skulle lave mit eget firma. Jeg havde lavet medieundervisning, så da jeg fik fyresedlen, ringede jeg til min kone og sagde, at jeg nu ville trække Barren Kommunikation op af skuffen,« fortæller han.

Dagen efter var firmaet en realitet. To dage senere kom hans første store kunde, nemlig Dansk Landbrug, der havde brug for ti mediekurser.

Halvanden måned senere så han, at Lolland Falsters Erhvervsråd søgte en informationschef. Han tilbød at løse opgaven som selvstændig, men endte med at tage fuldtidsjobbet i Maribo, så han kunne blive boende i Svendborg og samtidig fortsætte med Barren Kommunikation.

Økonomisk gik det forrygende. Ved siden af job og firma fik han løn i opsigelsesperioden.

»Jeg har aldrig tjent så mange penge, som da jeg blev fyret, og det var dejligt at prøve noget helt nyt. Jeg fik et stort netværk af spændende folk, politikere, erhvervsfolk og kommunikationsfolk, som jeg kunne sparre med,« siger Kim Barren.

Han anbefaler andre fyrede at holde gang i gamle netværk og etablere nye. Selv holdt han sig i kontakt med tidligere kolleger på de fynske aviser, og det hjalp, da han i efteråret 2004 begyndte at savne journalistikken.

Da en ansat på Fyens Stiftstidende fortalte ham om en ledig stilling på Svendborg-redaktionen, søgte han den – og fik den per 1. januar 2005.

»Det er godt at arbejde i sin egen by. Jeg havde nok aldrig fået det job, hvis jeg ikke var blevet fyret fra B.T.,« siger Kim Barren.

Selvtillid har hjulpet ham gennem den mentale proces.

»Jeg tror meget på mig selv, så jeg var overbevist om, at jeg nok skulle klare mig. Det var jo bare et job. Hvis ikke kommunikationsbureauet gik, ville jeg finde mig et andet arbejde,« siger Kim Barren.

Op til fyringsrunden talte han med sin kone, om hvorvidt de kunne blive boende i huset i Svendborg.

»Selvfølgelig skal du ikke være naiv, når din arbejdsplads skal i gang med en omfattende fyringsrunde. Du skal indstille dig på, at det også kan blive dig. Min hustru og jeg talte meget om det inden den store fyringsdag. Hvis det gik ad helvede til, måtte vi sælge huset, men det går verden ikke under af. Jeg havde løn i ni måneder – og fik yderligere tre måneder som kompensation – og det gav tryghed. Men det er også vigtigt at komme i gang, mens man har trygheden,« siger Kim Barren.

Han er stadig noget irriteret over, at han aldrig fik sandheden om, hvorfor han skulle forlade avisen.

»Jeg kan forstå, at andre ikke vil vide det. Men når jeg direkte bad om forklaringen, er det en falliterklæring ikke at give mig svaret. Jeg kunne godt tåle at høre sandheden om min fyring,« siger Kim Barren.

Lars Bo Haber-Petersen, der i dag er direktør for Berlingske Gratis Medier, skriver i en mail, at han ikke vil gå ind i den enkelte sag. Men han kalder massefyringer ubehagelige, fordi »man ofte tvinges til at sige farvel til gode medarbejdere, man fagligt ikke kan sætte en finger på. Det er fuldt forståeligt, at den medarbejder, det går ud over, stiller sig selv spørgsmålet: 'Hvorfor lige mig?' Men som chef er førsteprioriteten i besparelsesrunder, at 'holdet' efter nedbemanding skal være så effektivt som muligt i forhold til bladkoncept, målgrupper og forretningsplaner. Derfor er man undertiden nødt til at skære kompetencer fra, som er af god kvalitet, og som man påskønner – men som ud fra nogle af de nævnte kriterier kan undværes,« skriver Lars Bo Haber-Petersen. /

Sådan kommer du videre efter prikket

Hvis du bliver fyret, bør du aktivt forberede dig på din nye situation uden job. DJ Uddannelse og Kompetence giver syv råd til journalister, der får et ubehageligt brev fra deres ledelse.

Søg råd hos din tillidsmand eller i DJs faglige afdeling, inden opsigelsen bliver skrevet. Få svar på, om opsigelsen er saglig, om varslet er overholdt, og om der er penge til erstatning og efteruddannelse.

Hvis det ender med fyring, så søg råd i forbundet. DJ Uddannelse og Kompetence rådgiver om kompetenceafklaring, karrierevalg, efteruddannelse og om at skrive gode ansøgninger.

Kontakt A-kassen vedrørende dine rettigheder.

Tillad dig at blive vred på din gamle arbejdsplads. Bliv ikke hængende i en tro på, at de nok tager dig tilbage. Når vreden letter, så kig fremad. Der dukker altid nye muligheder op.

Find ud af, hvad du vil. Afklar dine kompetencer. Vær bevidst om dit værd. Søg også stillinger, der ikke ligner dit gamle job.

Dygtiggør dig. Brug DJ Uddannelse og Kompetences mange tilbud om kurser og møder. Deltag i efteruddannelse for at blive dygtigere og møde nye mennesker.

Søg både uopfordret og på stillingsopslag – og husk at fortælle de rigtige, at du leder efter nyt job. Opsøg nye netværk. De færreste bliver headhuntet.

Kilde: Konsulent Per Nielsen, DJ Uddannelse og Kompetence (DJUK)

Over 600 job i fare

Berlingske-koncernen, ejet af engelske Mecom, fjerner samlet 350 stillinger for at spare 175 millioner kroner. 87 stillinger skal findes blandt journalister på koncernens redaktioner, mens ledelsen vil nedlægge de øvrige stillinger på områder som annoncesalg og marketing (30), produktion og distribution (98), bladsalg (30) og administration (105). 100 stillinger er allerede nedlagt efter fyringer, naturlig afgang og fratrædelser. De resterende skal findes i 2007 og 2008.

Berlingske reducerer staben med 57 stillinger. 27 er fratrådt, og ledelsen forventer at afskedige 20-25 medarbejdere i maj.

Syddanske Medier, som JydskeVestkysten hører under, har varslet 30 fyringer, heraf 15 på redaktionen. Syddanske Medier skal spare 25 millioner kroner. Selskabet er 50 procent ejet af Berlingske-koncernen.

DR's ledelse har meldt ud, at DR skal spare 300 millioner kroner, og at det kan betyde 300 afskedigelser. Fyringerne forventes at finde sted i juni og august/september. Ifølge Steen Larsen, fællestillidsmand for journalisterne i DR, kan det ende med, at DR nedlægger flere job, men at færre kolleger reelt fyres. I marts nedlagde DR 29 stillinger og fyrede 15 medarbejdere under en omstrukturering. Tre var journalister.

Aller Business, der udgiver brancheblade inden for byggeriet, industrien, transport- og sundhedssektoren, har fyret 14 uf af 85 medarbejdere i Herlev, heraf fem redaktionelle. Tre journalist-praktikanter er desuden blevet flyttet til andre praktiksteder.

Foto: Nils Lund Pedersen

Læs også: Pluralisme under pres