TÆNK. At skrive om psykisk arbejdsmiljø i Journalisten er væsentligt. Som leder påtager jeg mig ansvaret for de trivselsproblemer på Tænk, som I beskrev i nummer 13. Der har været to perioder med konflikt i min tid på Tænk, men de har haft vidt forskellig årsag, og de er løst nu.

Artiklerne er fyldt med faktuelle fejl, kronologisk misvisning, mangel på dokumentation, og som kilde fik jeg ikke lejlighed til at svare på alle de anklager, som anonyme kilder rejser. Selve præmissen, at syv medarbejdere fratrådte, fordi "Forbrugerrådet ville have politik i Tænk", strider mod min viden og dokumenteres ikke. Én af de syv var slet ikke ansat på Tænk, men i politisk afdeling.

Hvis Tænk skal placeres på den akse mellem uafhængige og kommunikationsstyrede medier, som Journalisten bragte i samme nummer, ligger vi et sted mellem Fagbladet FOA og Ingeniøren, altså i den uafhængige ende. Jeg kan med eftertryk sige, at Tænk ikke er rykket en millimeter på aksen med mig som chefredaktør.

Journalisten skriver, at Forbrugerrådet har indsat mig for at "omdanne det anerkendte og uafhængige magasin til en platform, der skal profilere udgiverens holdninger", og at jeg er "sat til at promovere rådets arbejde via bladets ledere". Det er uhyrlige påstande! Der eksisterer ikke en "ny udgivelsesstrategi – mere politik i bladet". Journalisten konstaterer da også, at kilderne ikke "(kan) pege på eksempler på, at Tænk har ændret i journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje". Jeg gætter ellers på, at det har været forsøgt.

Vi har ganske rigtigt, efter halvandet års involverende proces med formulering af webstrategi, fusioneret Tænks og Forbrugerrådets hjemmesider. Journalistik og opinionsstof varedeklareres, så man aldrig er i tvivl om, hvad der er hvad. En frisk undersøgelse viser, at 88 procent af vores brugere er noget eller meget interesserede i at høre Forbrugerrådets holdninger, når de læser artikler og test på Tænk.dk.
Hvis Tænks medarbejdere finder fakta, der kolliderer med rådets politik, publicerer vi dem selvfølgelig – i tillid til, at politikken er robust over for kendsgerninger.

Journalisten satte ud for at afdække en væsentlig historie – fik bladet smidt fagets dyder over bord?

– Lis Hornø, chefredaktør, Tænk

SVAR. Kære Lis Hornø. Du kritiserer, at vi i Journalistens leder skriver, at du var indsat for at "omdanne det anerkendte og uafhængige magasin til en platform, der skal profilere udgiverens holdninger".
Direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl bekræfter i et godkendt citat i artiklen inde i bladet, at bestyrelsen har ønsket "bedre sammenhæng mellem vores politiske arbejde og bladet". Journalistens research viser, at dette ønske om forandring – og manglende klar formidling om det – har udløst det dårlige psykiske arbejdsklima, der er Journalistens fokus.

Rasmus Kjeldahl understreger, befriende ærligt, at Forbrugerrådet står fast på denne kurs, også selv om det koster medarbejdere.
"Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at når man laver afgørende om på bladet, kommer man til at træde nogle over tæerne." Han siger også: "Ikke alle var vilde med den retning, bladet skulle tage. Måske troede nogle ikke, at det fik så stor betydning."

Den syvende medarbejder fra politisk afdeling i Forbrugerstyrelsen, du sigter til, må være cheføkonom Carsten Holdum. Han var initiativtager til Tænk Penge og en af Tænk Penges mest flittige skribenter. Derfor er han med på listen.

Det er rigtigt, at Journalisten har brugt mange kræfter på at undersøge, om Tænk rent faktisk har ændret i journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje. Det har vi ikke kunnet finde eksempler på. Og det skriver vi i artiklen. Ville det have været bedre ikke at undersøge det? Eller undersøge det – og ikke fremlægge fakta?

Journalistens artikel er velresearchet, gennemdokumenteret og fortæller en central historie.

– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten