TÆNK. At skrive om psykisk arbejdsmiljø i Journalisten er væsentligt. Som leder påtager jeg mig ansvaret for de trivselsproblemer på Tænk, som I beskrev i nummer 13. Der har været to perioder med konflikt i min tid på Tænk, men de har haft vidt forskellig årsag, og de er løst nu.
Artiklerne er fyldt med faktuelle fejl, kronologisk misvisning, mangel på dokumentation, og som kilde fik jeg ikke lejlighed til at svare på alle de anklager, som anonyme kilder rejser. Selve præmissen, at syv medarbejdere fratrådte, fordi "Forbrugerrådet ville have politik i Tænk", strider mod min viden og dokumenteres ikke. Én af de syv var slet ikke ansat på Tænk, men i politisk afdeling.
Hvis Tænk skal placeres på den akse mellem uafhængige og kommunikationsstyrede medier, som Journalisten bragte i samme nummer, ligger vi et sted mellem Fagbladet FOA og Ingeniøren, altså i den uafhængige ende. Jeg kan med eftertryk sige, at Tænk ikke er rykket en millimeter på aksen med mig som chefredaktør.
Journalisten skriver, at Forbrugerrådet har indsat mig for at "omdanne det anerkendte og uafhængige magasin til en platform, der skal profilere udgiverens holdninger", og at jeg er "sat til at promovere rådets arbejde via bladets ledere". Det er uhyrlige påstande! Der eksisterer ikke en "ny udgivelsesstrategi – mere politik i bladet". Journalisten konstaterer da også, at kilderne ikke "(kan) pege på eksempler på, at Tænk har ændret i journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje". Jeg gætter ellers på, at det har været forsøgt.
Vi har ganske rigtigt, efter halvandet års involverende proces med formulering af webstrategi, fusioneret Tænks og Forbrugerrådets hjemmesider. Journalistik og opinionsstof varedeklareres, så man aldrig er i tvivl om, hvad der er hvad. En frisk undersøgelse viser, at 88 procent af vores brugere er noget eller meget interesserede i at høre Forbrugerrådets holdninger, når de læser artikler og test på Tænk.dk.
Hvis Tænks medarbejdere finder fakta, der kolliderer med rådets politik, publicerer vi dem selvfølgelig – i tillid til, at politikken er robust over for kendsgerninger.
Journalisten satte ud for at afdække en væsentlig historie – fik bladet smidt fagets dyder over bord?
– Lis Hornø, chefredaktør, Tænk
SVAR. Kære Lis Hornø. Du kritiserer, at vi i Journalistens leder skriver, at du var indsat for at "omdanne det anerkendte og uafhængige magasin til en platform, der skal profilere udgiverens holdninger".
Direktør i Forbrugerrådet Rasmus Kjeldahl bekræfter i et godkendt citat i artiklen inde i bladet, at bestyrelsen har ønsket "bedre sammenhæng mellem vores politiske arbejde og bladet". Journalistens research viser, at dette ønske om forandring – og manglende klar formidling om det – har udløst det dårlige psykiske arbejdsklima, der er Journalistens fokus.
Rasmus Kjeldahl understreger, befriende ærligt, at Forbrugerrådet står fast på denne kurs, også selv om det koster medarbejdere.
"Jeg synes ikke, det er så mærkeligt, at når man laver afgørende om på bladet, kommer man til at træde nogle over tæerne." Han siger også: "Ikke alle var vilde med den retning, bladet skulle tage. Måske troede nogle ikke, at det fik så stor betydning."
Den syvende medarbejder fra politisk afdeling i Forbrugerstyrelsen, du sigter til, må være cheføkonom Carsten Holdum. Han var initiativtager til Tænk Penge og en af Tænk Penges mest flittige skribenter. Derfor er han med på listen.
Det er rigtigt, at Journalisten har brugt mange kræfter på at undersøge, om Tænk rent faktisk har ændret i journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje. Det har vi ikke kunnet finde eksempler på. Og det skriver vi i artiklen. Ville det have været bedre ikke at undersøge det? Eller undersøge det – og ikke fremlægge fakta?
Journalistens artikel er velresearchet, gennemdokumenteret og fortæller en central historie.
– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
" en god gammeldags fejlfri bog som Retskrivningsordbogen eller Bibelen"
om det er fejl, eller bare digt og løgn i Bibelen.. Fejlfri er den med garanti ikke
Og ordbogen, lur mig om ikke man også der kan finde fejl!
Kære Jens
Ideelt må artikler slet ikke indeholde fejl eller mangler. Vi ved vist begge, at det gør de ret ofte.
Men de dele i artiklen, der ikke er præcise, handler ikke om artiklens præmis. Det er gennemdokumenteret med solid research at arbejdsmiljøet på Tænk udviklede sig en meget uheldig retning. Det handler artiklen om. Det har ingen afvist. Tværtimod.
Dårligt arbejdsmiljø, der også er et fokuspunkt for Dansk Journalistforbund (hvilket du som mangeårigt medlem af hovedbestyrelsen selvfølgelig ved), er uhyre vanskeligt at belyse journalistisk. Medarbejderne tør ofte ikke stå frem.I dette tilfælde er det lykkedes Journalisten at fremskaffe dokumentationen.
Jeg synes egentligt at det ville være mere visionært at drøfte: Hvordan sikrer vi godt arbejdsmiljø i en tid, hvor mange redaktioner omstilles? Hvilken ledelse forudsætter det?
Med venlig hilsen
Rolig nu. Ned med pulsen. Journalisten har begået en god veldokumenteret artikel med enkelte cv-småfejl, som de så har præciseret i et svar. Så hvad er problemet? Intet. Men derfor kan man selvfølgelig godt blive ved at råbe "fejl, fejl, fejl". Men herregud, hvis de småtterier er det væsentligste, du har at anklage artiklen for, så må din overligger ligge meget, meget højt. Hvis din sidste underforståede pointe om, at hvis der er fejl i et cv i en artikel, så falder hele historien fra hinanden, skal stå til troende, så vil jeg ikke anbefale dig dagens mediebillede, men i stedet en god gammeldags fejlfri bog som Retskrivningsordbogen eller Bibelen.
Kære Øjvind
Du skriver i det trykte blad nr. 14 på side 34-35 under rubrikken Præcisering, at Journalisten fejlagtigt har skrevet, at Lis Hornø kom direkte fra en stilling i Kolding Kommune, at Journalisten, på trods af at at Lis Hornø har fire års dokumenteret redaktørerfaring plus det løse, har citeret en kilde for, at hun ikke har så megen bladerfaring og endelig, at bladet stik mod kendsgerningerne skriver, at Lis Hornø hverken har lederuddannelse eller erfariing med undersøgende journalistik.
Disse tre fejl beklager du dog ikke som fejl men som manglende præcision.
Og en replik til Lis Hornø bliver rundet af med ordene:
..."Journalistens artikel er velresearchet, gennemdokumenteret og fortæller en central historie"
Hvor mange upræcisheder må en velresearchet, gennemdokumenteret og central historie i Journalisten indeholde?