I denne uge kører Kræftens Bekæmpelse kampagnen Knæk Cancer med TV 2 som mediepartner. Programfladen dækker flere dokumentarprogrammer, TV 2-regionerne, TV 2 Nyhederne, TV 2 News, ”Go’ morgen Danmark”, ”Go’ aften Danmark”, ”Hvem vil være Millionær?”, ”Vild med dans knækker cancer” og indsamlingsshowet ”Knæk Cancer Live!”.
Men det er især alle delingerne af kampagnens budskab på Facebook, er blevet for meget for blogger på Journalisten og nyhedschef på Børsen Susanne Sayers
»Jeg synes, det er værd at tænke over, om Kræftens Bekæmpelse ødelægger budskabet ved at hamre det så meget igennem, at man møder det overalt,« siger Susanne Sayers.
Hun tilføjer, at udfordringen ved kampagner ellers ofte er den omvendte – at man har svært ved at trænge igennem med sine budskaber.
»Med Knæk Cancer kan du nærmest ikke undgå at blive mindet om, at du kan dø af kræft, hvis du lever længe nok,« siger hun.
161.507 likes
På Knæk Cancers facebookside kan man se, at kampagnen har 161.507 synes godt om-tilkendegivelser, og at 40.658 ”taler” om kampagnen.
Problemet med at bruge sociale medier er, at det er sværere at styre, hvor meget budskabet bliver spredt, siger Susanne Sayers.
»Men hvis der kommer en fornemmelse af overload, lukker man af. Det kan blive så massivt, at det bliver kontraproduktivt,« mener hun.
Pressechef i Kræftens Bekæmpelse Claus Fahrendorff siger, at der er stor interesse for at dele kampagnens budskaber på Facebook. Men man er ikke i nærheden af kvalmegrænsen.
»Der vil være nogen, der føler sig frastødt af for eksempel kampagnens størrelse. Men jeg kan ikke spore træthed. Når vi ser eksplosionen på de sociale medier, siger det mig, at det er, fordi folk er villige til at være med,« siger han.
Fahrendorff mener ikke, det kan undgås, at nogen bliver frastødt, når man kommunikerer til så mange.
»Måske er det, som de sagde på Aktuelt i gamle dage: ”Man kan ikke være venner med alle”,« siger Claus Fahrendorff.
Ville I trække i bremsen, hvis I kunne mærke, at det blev for meget?
»Vi trækker os, hvis for mange oplever det på den måde. Vores opgave er at gøre mest muligt for at bekæmpe kræft. Hvis vi kommer til at overgøre vores sag, trækker vi bremsen,« forklarer Claus Fahrendorff.
Man kan ikke stoppe sociale medier
Direktør i kommunikationsbureauet Relate Anders K. Sørensen siger, at det kan virke paradoksalt, at et budskab kommer så bredt ud, at det bliver et problem.
»Omvendt kan det blive oplevet som støj, hvis folk bliver præsenteret for selv et meningsfuldt budskab for mange gange,« siger Anders K. Sørensen.
Udfordringen med sociale medier er, at de er sværere at styre end for eksempel betalte annoncer på tv eller i aviserne.
»På sociale medier slipper man kontrollen. Hvis det bliver for meget, er der ikke så meget, man kan gøre,« fortæller Anders K. Sørensen, der ikke kender den konkrete kampagne fra Kræftens Bekæmpelse.
Anders K. Sørensen siger, at den bedste måde at måle, hvorvidt en kampagne på sociale medier møder modstand, er ved at læse brugernes kommentarer.
»Man kan også holde igen med andre kampagneinitiativer, som man har kontrol med.«
Ifølge Claus Fahrendorff er et af de største problemer ikke spredningen af budskabet på sociale medier. Men at organisationer og privatpersoner har snyltet på kampagnen på Facebook.
»De siger, at de giver 50 øre for hvert like, man giver. Men det er ikke sandt. De vil bare have så mange likes som muligt,« siger Claus Fahrendorff og roser Facebook for, at de har fjernet snyltersiderne, så snart Kræftens Bekæmpelse gjorde dem opmærksom på det.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg støtter ikke længere Kræftens Bekæmpelse og frygter at netop store indsamlinger som denne medvirker til, at journalister fortsat undgår at give KB et kritisk eftersyn.
På de to områder, som jeg kender til, rygeafvænning og radiofrekvente stråler fra mobiler etc, er det tydeligt, at Kræftens Bekæmpelse tager mere hensyn til egne indtægter end til befolkningens ve og vel.
Knæk Cancer er bestemt blevet eksponeret helt vildt, men jeg synes at det er ok da det er en vigtig sag. Selvfølgelig bruger TV2 og Kræftens Bekæmpelse de virkemidler der er til rådighed - såsom Vild med dans og sociale medier.
Risikoen for overeksponering er altid til stede, men fordi kræft er noget de fleste danskere på den ene eller anden måde har haft inde på livet, og fordi det er noget der kan ramme alle ligegyldigt hvilken alder og livsstil man har, tror jeg at der skal en del mere til, før man når den såkaldte kvalmegrænse.
Noget andet der undrer mig: hvem søren har læst korrektur på artiklen? Det er en kende useriøst at et site som journalisten.dk har så mange fejl i en artikel (der tydeligvis er opstået i redigering af teksten, men en gennemlæsning havde måske været godt).
Én af mine venner skrev nedenstående på sin Facebook profil tidligere på ugen:
Støt Kræftens Bekæmpelse.. eller én af de patientforeninger som virkelig har brug for hjælp...
Så står denne uge i kræftens tegn, og hvor er det dejligt der kan skabes så meget opmærksomhed, på så forfærdelig en sygdom.
En sygdom som jo desværre rammer ufatteligt mange, og dermed en sygdom som alle har haft inde på livet. Jeg har da også som de fleste, selv haft kræft tæt på i familien, og blandt venner og bekendte.
Det er måske derfor, at Kræftens Bekæmpelse står så stærkt, og har så “let” ved at få den store folkelige opbakning, og har mulighed for at samle så store pengebeløb ind til det årlige indsamlingsshow.
Jeg under virkelig Kræftens Bekæmpelse, at de får kæmpe succes og får så mange penge i kassen som muligt, da det kræves for at der er resourcer til forskning, behandling, oplysning, støtte til patienter og pårørende osv.
Men når det er sagt, så har jeg valgt ikke at støtte Kræftens Bekæmpelse i år, men i stedet et par af de mindre kendte patientforeninger, som jeg mener har mere brug for min beskedne donation.
Min støtte udspringer af de samme grunde, som gør at mange støtter kampen mod kræft, nemlig at jeg blandt familie og venner, har disse sygdomme inde på livet.
Fælles for disse er, at patienterne og deres familier ikke har en slagkraftig patientforening i ryggen, og ikke har samme folkelige opbakning.
Man kunne sige heldigvis, for det skyldes jo at sygdommene er relativt sjældne, og folk ikke kan forholde sig til dem, på samme måde som de kan til kræften.
Desværre mister de derfor også den massive opbakning på de sociale medier, og den positive hype det medfører, når de landsdækkende medier afsætter en hel uge til et indsamlingsshow, der i sidste ende kaster godt 100 millioner gode danske kroner af sig.
Som pårørende og ven til personer med sjældne sygdomme, kan jeg ikke lade være med at drømme. Drømme om hvilken forskel det kunne gøre, hvis der blot én dag var samme fokus på deres sygdomme, eller hvis de fik blot en brøkdel af de donationer som der årligt gives til Kræftens Bekæmpelse.
Penge er ikke alt, men med mere fokus på de sjældne sygdomme, kunne man håbe der kom mere prestige i at forske i nogen af disse sygdomme.
Hvis der så oven i købet var penge til at støtte forskerne økonomisk, eller til at hjælpe med at gøre livet lettere for noget af de hårdest ramte, kunne man måske gøre en forskel.
En forskel for mennesker, som for manges vedkommende, gennemlever de samme frygtelige ting som kræftpatienter og deres pårørende gennemlever, når de er under behandling.
Mange der hvor frygteligt det end må lyde, desværre ikke samme håb som mange kræftpatienter, nemlig håbet om at blive helbredt og kunne leve et relativt normalt liv efterfølgende.
Nogen af dem er børn med Protein Nedbrydnings Defekt.
De har en patientforening der hedder PND foreningen, og deres medlemmer er primært børn med en kronisk stofskifte sygdom.
Der er forskellige diagnoser, men fælles er at de ikke kan nedbryde protein, og derfor må leve på en streng diæt, med et minimum af protein.
Det stiller ufatteligt store krav til familierne, da alt mad skal vejes og udregnes, da børnene hverken må få for lidt eller for meget protein.
Der er tale om meget alvorlige sygsomme, hvor en helt almindelig forkølelse kan udløse en krise der kan føre til koma, hjerneskade, eller i værste fald være dødelig.
PND foreningen vil sætte gang i et projekt til fordel for de danske hospitalsklovne. De står for projektet, men alt overskud går til klovnene, fordi de mener at det gavner flest mulige, da alle børn uanset sygdom har glæde af dem ved indlæggelse.
Det er ufatteligt flot, at man kan kæmpe med så alvorlig en sygdom, og alligevel have overskud til at tænke på, hvordan man kan gavne ALLE børn bedst muligt.
Hospitalsklovnene er presset økonomisk, da de ikke får offentlige tilskud, men finansieres via bidrag fra virksomheder, private og fonde. Derfor har de brug for alt den hjælp de kan få, da de virkelig gør en kæmpe forskel for børnene på landets sygehuse.
Det fortjener alt muligt respekt, og det er også derfor at PND foreningen er én af de 3 patientforeninger jeg har valgt at støtte.
Du kan læse mere på PND foreningens hjemmeside, hvor du også kan læse om deres projekt til fordel for hospitalsklovnene.
Jeg håber ikke folk misforstår dette, og tror man ikke skal støtte Kræftens Bekæmpelse, for det skal man naturligvis.
Jeg håber blot, at mit indspark kan gøre nogen får øjnene op for at der findes et utal af sjældne sygdomme, som også har brug for hjælp.
Mit ønske er, at vi får mere opmærksomhed på disse sygdomme, for på den måde at få flere personer til at støtte, og gerne støtte bredere.
For på den måde, behøves der ikke være nogen organisationer som får mindre, kun flere der får mere.
Tak for din tid. Ha’ en god dag
Hilsen Jørgen Lawaetz
Midt i alt det focus, som TV kan bruges til at rette mod en fortvivlende sygdom, sidder man og spekulerer på, hvorfor Danmark stadig har så dårlig en helbredelsesprocent, sammenlignet med andre lande. Det ville være skønt, hvis vi også fik at se, hvad de mange millioner går til. Det kan da ikke være rigtigt, at man samme uge, som indsamlingen finder sted, går ud i medierne med budskabet om, at man aldrig løser kræftens gåde, men er en sygdom, man skal indstille sig på at leve med, ligesom HIV. Det er status qvo for rigtig mange kræftpatienter, der lever i frygten for, at sygdommen skal vende tilbage med fornyet kraft - et andet sted i kroppen.
Jeg savner lidt, at baggrunden for min FB-opdatering nævnes. Den var ikke hevet ud af det blå, men skyldtes en opdatering fra en kræftsyg ven. Den kommer lige for helhedens skyld her:
Kære FB-venner,
Jeg har stor lyst til at melde mig ud af samfundet lige for tiden: Jeg bliver angrebet af "Knæk Cancer"-kampagnen fra ALLE medier ... radio - tv - sociale medier ... ja, alle steder. Når man - som jeg - har en uhelbredelig kræftsygdom ... så er det sgu næsten ikke til at holde ud, at denne modbydelige sygdom, "overfalder" mig fra alle sider. Det virker nærmest som om det er en del af den underholdningsindustri vi ikke kan leve uden ... æv, æv og atter ÆV!!!!!!!!!!
...
Og så vil jeg da gerne understrege, at jeg naturligvis synes om formålet med kampagnen, men når den kommer oven på en massiv brystkræft-oktober og samtidig med en overskægs-movember, så bliver tilstedeværelsen meget massiv. Jeg ved ikke, om den er FOR massiv. Men jeg fik selv noget at tænke over, da jeg så min vens opdatering.
Flere