Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:01 22.09.2022 Christian Lindhardt

Medie får kritik for artikel om mishandlet spædbarn

Det var i strid med god presseskik, da Fyens Stiftstidende i foråret nævnte navnet på en nybagt far, der blev idømt halvandet års fængsel for at mishandle sit spædbarn.

Det mener Pressenævnet, der udtaler, at den dømtes navn kan tjene til at identificere offeret i straffesagen.

Artiklen blev bragt i Fyens Stiftstidende den 29. april 2022 med rubrikken ”Nybagt far dømt for mishandling af spædbarn: Brækkede 12 knogler på sin lille pige”.

Pressenævnet lægger i sin kendelse vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag ikke har fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af offeret.

SENESTE NYT

Flere nyheder