En bommert i annonceafdelingen. Sådan forklarer Fyens Stiftstidende, at de først har bragt en annonce, der var kritisk over for israelske bosættelser, for siden at trække den tilbage.
Den 12. oktober blev annoncen ”Vi køber ikke varer fra israelske bosættelser” trykt i avisen. Den 13. oktober kunne Erik Kempf fra Palæstina Initiativet, der står bag annoncen, dog se, at den ikke var der længere. Samtidig modtog han et brev fra Fyens Stiftstidende. Her skrev avisen, at de fjernede annoncen, ”da Fyens Stiftstidendes chefredaktion finder, at annoncen indeholder politisk stødende toner”. De israelske bosættelser på Vestbredden er flere gange blevet kendt ulovlige. Ifølge FN er bosættelserne i strid med den internationale folkeret og er dermed en overtrædelse af Geneve-konventionen.
»Det er i mine øjne censur. Det hører ingen steder hjemme, at man kalder det politisk stødende toner,« siger Erik Kempf.
Beslutningen om at trække annoncen tilbage var dog aldrig forbi chefredaktionen på Fyens Stiftstidende, siger ansvarshavende chefredaktør Per Westergård. Det var ifølge ham annonceafdelingen, der fjernede Israel-annoncen og skrev til Erik Kempf, at chefredaktionen havde truffet beslutningen.
»Det er ikke noget, vi rent faktisk har drøftet i chefredaktionen. Personligt synes jeg ikke, den er stødende. Det er jo en helt regulær politisk konflikt med et legitimt budskab.«
Løgn fra annoncechefen
Annoncen mod de israelske bosættelser skulle i første omgang have siddet på de fynske busser. De var egentligt blevet betalt og godkendt af selskabet FynBus, hvorefter de blev trukket tilbage, fordi de ifølge busselskabet var polemiske. Det initiativ var inspireret af en lignende sag fra København, hvor busselskabet Movia trak bosætter-kritiske annoncer tilbage.
I annoncør Erik Kempfs øjne må der nu sidde en medarbejder i Fyens Stiftstidendes annonceafdeling med meget røde ører.
»Jeg ser det som en løgn fra annoncemedarbejderens side, når han fejlagtigt meddeler, at det er højeste instans, der har truffet beslutningen, og det så er forkert. Hvis man skal være lidt grov, burde det få nogle konsekvenser for medarbejderen. I hvert fald en påtale,« siger han.
Chefredaktør Per Westergård lægger sig fladt ned og beklager, at annoncen blev trukket tilbage.
»Det kunne være en god idé at meddele dem, der ville indrykke annoncen, at det var en fejl at fjerne den. Og hvis de vil vende tilbage og have den i igen, skal de være velkomne til det,« understreger han.
Frustreret over forløbet
At Fyens Stiftstidende gerne vil bringe annoncen, glæder Erik Kempf. Han er dog stadig frustreret over forløbet.
»Det begrænser vores ytringsfrihed, at de trækker den tilbage. Jeg tænker, at der sidder en annoncechef og politiserer. Men jeg synes, det er fint, at de alligevel gerne vil bringe dem. Det er da dejligt,« siger han, men tilføjer:
»Det er lidt sørgeligt, at vi skal have nogle andre ind over for at finde ud af det. Hvis chefredaktøren ikke har fået noget at vide om det, så er det jo noget af en fejl.«
I chefredaktør Per Westergårds øjne må fejlen skyldes panik hos annoncechefen.
»Annoncechefen ser først annoncerne, da de står i avisen. Derfor bliver annonceafdelingen nervøs og tænker, at vi ikke kan bringe dem, og at det garanteret er politisk stødende. Det er nok derfor, at de har svaret, at chefredaktionen trækker dem tilbage,« siger Per Westergård.
Han forklarer, at Fyens Stiftstidende har retningslinjer, som gør, at de kan beslutte sig for at holde religiøst krænkende annoncer tilbage.
»Det er en del af vores retningslinjer, at vi ikke bringer religiøst stødende eller æreskrænkende budskaber. Men det er der ikke tale om her. Det er er et klart budskab, som nogle vil og kan betale for at få i avisen,« siger Per Westergård.
5 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Erik
Kan du forklare, hvordan 'sekunda-borgere' i Israel opnår positioner som højesteretsdommer, parlamentsformand, general og eksempelvis politichefer?
Det er nemlig israelske arabere, der har netop disse positioner i det israelske samfund!
@ Aksel Bundgaard
Jeg forstår ikke dit spørgsmål, ej heller dets relevans for den sag artiklen omhandler. Jeg taler ikke i interviewet om en palæstinensisk stat.
Men siden du nu spørger, så vil jeg da gerne svare dig.
Op til 1948 var Palæstina en europæisk koloni, der af Folkeforbundet var givet til Storbritannien som 'mandatområde', et område de havde ansvaret for.
Palæstina var omgivet af 'stater' som Libanon, Syrien, Jordan og Egypten, altså et velafgrænset område, men ikke en 'stat' som i moderne vestlig forstand, nationalstat.
I Palæstina levede der såvel muslimer, jøder og kristne, der var også sekulære folk som havde baggrund i de tre monoteistiske religioner.
I begyndelsen af 1900-tallet levede disse befolkningsgrupper sammen uden andre problemer end dem du og jeg kan have til daglig, under et kolonistyre, så en nationalstat var der ikke tale om. Den vestlige verden havde stadig en 'herrefolksholdning': Vi alene vide, så vi skal nok ordne det for de 'vilde'.
En egentlig statsdannelse skete først, da de zionistiske styrker havde taget magten over området og udråbte staten Israel.
Op imod en million palæstinensere flygtede ud af området, primært til Jordan, Libanon og Syrien.
En del blev tilbage og er nu sekunda-borgere i staten Israel eller endnu værre på Vestbredden.
Interessant og relevant historie. Vel egentlig også for Fyens Stiftstidendes egne læsere, skulle man mene. Men der er nu ikke et ord om den i Stiften onsdag. Det da sjawt.
@ Erik : Hvornår har den palæstinensiske stat overhovedet eksisteret?
Det vil jeg da gerne svare på:
Financieringen kommer fra ansøgninger til forskellige fonde, bl.a. en mediefond under 3F.
Forøvrigt behøver man da ikke at være venstrefløjsaktivist for at være modstander af, at et land besætter et andet og derefter koloniserer det.
Flere