Hvad er fordele og ulemper, hvis Dansk Journalistforbund fusionerer med Kommunikation og Sprog?
Det spørgsmål er DJ’s ledelse blevet pålagt at svare på ved delegeretmødet sidste år.
Nu er første fase i processen slut. En ny pjece – en ”midtvejsredegørelse” fra hovedbestyrelsen – er netop blevet færdig. Den skal til debat 23. og 24. april på Fagligt Forum.
Men der er delte meninger om, hvorvidt ledelsen lever op til den opgave, medlemmerne har stillet.
Journalisten har talt med tre DJ-aktive: Næstformand Lars Werge, Berlingskes tillidsmand Uffe Gardel og Kreds Fyns formand, Finn Arne Hansen.
Finn Arne Hansen er tilhænger af fusionen, og han er også meget tilfreds med midtvejsredegørelsen. Han understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke kredsens.
»Jeg er gennemgående godt tilfreds med midtvejsredegørelsen. Jeg synes, den kommer godt rundt om de problemstillinger, der er, uden at blive propaganda for hverken det ene eller det andet synspunkt.«
»Jeg har bidt mærke i, at de, der har skrevet den, har haft mod til at sætte meget præcise tal på, hvordan kontingentet kan se ud i fremtiden,« siger han.
Ingen anbefaling
Oprindeligt var planen, at DJ i midtvejsredegørelsen skulle anbefale fusionen. Men flere medlemmer af hovedbestyrelsen er usikre på, hvor varme de er på en fusion, så i stedet er papiret blev en statusrapport.
Næstformand Lars Werge har været tæt inde i arbejdet med redegørelsen:
»Jeg synes, det er en fin rapport, som forhåbentlig kan kvalificere diskussionen, så der kommer nogle facts og fremtidsperspektiver ind. Der er ikke udlagt en anbefaling her,« siger han.
»Ledelsen har lavet et kampskrift«
Det er Uffe Gardel, tillidsmand på Berlingske, uenig i. Han var tidligere tilhænger af fusionen med KS, men har skiftet mening. I dag synes han, en fusion er en dårlig ide.
Hvad tænker du om denne midtvejsrapport?
»Jeg ryster på hovedet. Vi var blevet lovet en saglig redegørelse af fordele og ulemper. Men ledelsen har lavet et kampskrift. De har fuldstændigt ignoreret al den debat, vi har haft det seneste års tid. Det bekymrer mig faktisk lidt, at de kommer med gamle påstande, der ikke er rigtige, og stråmandsargumenter, som ingen har fremført. Det lover ikke godt for debatten,« mener Uffe Gardel.
Han peger på to konkrete eksempler.
Det ene er et afsnit om Kommunikation og Sprogs medlemmer. Her står:
”KS har 8.200 medlemmer, som arbejder bredt inden for kommunikation, sprog og marketing. Heraf arbejder ca. 2.000 med kommunikation, som vi kender det fra DJ-kommunikatørernes arbejdsområde.”
Uffe Gardel undrer sig over tallet 2.000.
I december 2013 gennemgik Uffe Gardel selv KS’ lønstatistik. Han konstaterede, at andelen af kommunikationsfolk med titler, der ligner DJ’s, er betydeligt lavere.
Han henviser også til Journalistens gennemgang af KS’ medlemslister.
»De gentager påstanden om, at der er 2.000 kommunikationsfolk i KS, men de dokumenterer den ikke. Det er for længst blevet afdækket, at det tal ikke holder, men det ignorerer de bare. Ifølge medlemsdatabasen er det kun hvert tiende medlem, og ifølge lønstatistikken er det højst hvert syvende. De tal er ikke 100 procent pålidelige, det ved jeg. Men det er bedre end at slynge udokumenterede påstande ud.«
DJ: Vi har undersøgt tallene grundigt
Lars Werge er uenig i den kritik.
Hvad er jeres dokumentation for, at tallet alligevel er rigtigt?
»Jeg kan ikke på stående fod huske, hvad dokumentationen er. Men jeg stoler på, at når vi har valgt at skrive det tal, så er det fordi, det er rigtigt. Vi har gjort meget ud af at undersøge tallene grundigt,« siger Werge.
Uffe Gardels andet eksempel er i afsnittet om DJ’s fremtid. Her står:
”Med en stadig mindre medlemsgruppe inden for uafhængig journalistik og en voksende gruppe inden for kommunikation kan det gå to veje. Enten går DJ tilbage i retning af at være en ren standsforening med ansvar for rådgivning og overenskomster på det klassiske medie/journalistområde med måske 7.000 medlemmer. Eller også vokser DJ til at være et større forbund med mindst det serviceniveau, vi kender i dag, med 25.000-30.000 medlemmer, hvor de enkelte faglige identiteter kan vokse og trives side om side til gavn for et højt aktivitetsniveau.”
Uffe Gardel:
»For det første er der ingen ved sine fulde fem, der har argumenteret for, at vi skal smide kommunikationsfolkene ud og lave en standsforening på 7.000 medlemmer. De opfinder et skrupskørt synspunkt,« siger Uffe Gardel og fortsætter:
»For det andet: Hvor er alternativerne? De skriver, at DJ enten kan ende som en lille standsforening eller med 25.000 medlemmer. Hvad med at fortsætte som nu? Hvis vi gør vores arbejde ordentligt, vil forbundet også i det lange løb være det bedste for både journalister og kommunikationsfolk. Folk søger derhen, hvor deres interesser varetages bedst.«
En mavefornemmelse
DJ har i dag godt 16.000 medlemmer, og det forklares i midtvejsredegørelsen, at det overordnet går godt: ”Forbundet har en høj grad af medlemstilfredshed, en sund økonomi og en årlig medlemstilvækst på godt 3 procent.”
Hvad er dokumentationen for, at DJ står i en situation, hvor forbundet enten går i retning af en ren standsforening eller vokser til 25.000-30.000 medlemmer?
»Det er noget, jeg sagde på et tidspunkt ved et debatmøde. Det var bare en mavefornemmelse, jeg gav udtryk for. Jeg tror faktisk, at hvis man centrerer sig meget om den klassiske journalistik, så vil rigtig mange DJ-medlemmer sige: ”Det er ikke stedet for mig”. Det kan være kommunikationsmedlemmer eller mange andre fagligheder. Vi kan jo se i Norge og Sverige, at der foregår en afskalning af andre fagligheder,« siger Lars Werge.
Er det de eneste to scenarier?
Det kan også være, man finder en tredje løsning, for eksempel et tættere samarbejde med andre. Det her er de muligheder, der er i forhold til en eventuel fusion.«
Og du synes ikke, der mangler et tredje scenarie i midtvejsrapporten, hvor DJ fortsætter som nu?
»Her har vi fremskrevet det til, hvad jeg opfatter som den yderste konsekvens af de to scenarier,« siger Lars Werge.
Midtvejsrapporten skal drøftes på Fagligt Forum 23. og 24. april. Den kan læses her
Du kan se en tidslinje over hele fusionsforløbet her
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Per
Jeg er helt med på, at DJs medlemmer arbejder med mange ting, som ligger langt væk fra den traditionelle journalistrolle. Det bliver næppe anderledes i fremtiden. Men ligefrem aktivt gå ud og fusionerer med fagforeninger, hvis medlemmers arbejdsopgaver ligger så langt væk fra hovedpartens af Dj, som tilfældet er med KS, vil i mine øjne være en fejl.
Der er jo heldigvis lang tid endnu, før den endelige fusionsbeslutning skal tages. Jeg var i tvivl, da debatten startede, men hælder i dag til et nej til fusionen. KS har vist sig, at rumme en hel anden medlemsskare, end det oprindeligt blev meddelt. Nu må vi se, om du kan få mig overbevist om det modsatte i næste uge.
Vh.
Hej Rasmus - enig. En stærkere rekrutteringsindsats kunne gøre en forskel. For selv om der kan være medlemmer i KS, der ikke falder inden for den traditionelle kernedefinition af DJ medlemmer, så er det dog min holdning, at de fleste vil finde sig hjemme i et fusioneret DJ/KS.
I dag er vi blot ikke så gode til at tiltrække de studerende som fx KS.
Og med hensyn til marketing-udfordringen, så arbejder en lang række af DJs medlemmer allerede i dag med opgaver, der kunne defineres som marketing. Og den type opgaver bliver det formentlig kun flere af - heldigvis - for de opgaver udgør en vigtig indtægtskilder for fx freelancere og selvstændige i de forskellige specialgrupper.
Hej Per
Vi er helt enige om, at KS er stærke blandt de studerende på kommunikationsområdet. Spørgsmålet er, om DJ med en aktiv indsats ikke kunne overbevise en stor del af de studerende om, at de har mere til fælles med folk i DJ end folk i KS. Som Uffe Gardel flere kan påpeget, har hovedparten af de færdiguddannede i KS ikke ret meget til fælles med DJs kommunikatører. Så i stedet for at fusionere og dermed fremmedgøre mange DJ medlemmer, tror jeg mere på, at vi styrker vores rekruttering på uddannelserne, og dermed styrker DJ som netop forbundet på journalister og kommunikatører. En fagforenings styrke handler ikke kun om antallet af medlemmer, men også om sammenhængskraften i forbundet. Fx vil flere marketingsfolk i DJ, som du taler om, i mine øjne ikke styrke DJ.
Hej Rasmus - vi har vores styrker, absolut. Men KS er jo nok den fagforening, der p.t. tiltrækker flest studerende på kommunikationsområdet. Og med ca. 8.000 medlemmer har de ihvertfald et stærkt brand blandt de studerende som landets største fagforening for kommunikatører.
Derudover er der en stor gruppe helt uden for det organiserede arbejdsmarked, altså kolleger, der arbejder uden at være medlem af en fagforening. En del af dem vil i fremtiden givetvis søge mod den fagforening, som på sigt formår at opnå momentum på området. Det er kan blive DJ, det kan blive KS, det kan blive Magistrene, det kan blive DJØF eller HK. Jeg synes, det skal blive et fusioneret DJ/KS.
Tænk, jeg troede allerede, at vi var den største fagforening på medie og kommunikationsmarkedet. Hvem er det, Per, som er større?
Flere