Sammenlægningen af Aalborg Stiftstidende og Vendsyssel Tidende lignede længe en fredfyldt fusion. I dag er flere medarbejdere uenige i avisens strategi. »Det bliver en gigantisk bonderøvsavis!« lyder det. Ledelsen maner til besindelse.

De virkede ellers så fortrøstningsfulde. Så sent som i februar kunne JOURNALISTEN under rubrikken ´Fusion i fred og ro´ fortælle, at alt nærmest åndede fred og idyl i det nordjyske. »En ukompliceret proces« og »det her skal gå godt« lød det i et miks af optimisme og gåpåmod fra medarbejderne, da de i begyndelsen af 1999 satte ord på fusionsplanerne mellem Aalborg Stiftstidende og Vendsyssel Tidende.
Men kun godt tre måneder senere er det mere mørke sindsstemninger, der regerer i det nordjyske.
»Det er stærkt fortvivlende og stærkt bekymrende,« siger journalist Tino Pedersen, Aalborg Stiftstidende.
»Folk er ramt af nervøsitet og utryghed,« siger Per Sørensen, journalist og tillidsmand på Vendsyssel Tidende.
Krisen skyldes, at ledelsen ønsker, at den ny avis skal skrives og redigeres decentralt. Mange folk skal ifølge planen flyttes ud i nordjydske randområder – væk fra Aalborg. Aalborgs Stiftstidendes prestigeprægede reportage- og featureredaktion skal for eksempel nedlægges.
At medarbejderne virkelig er desperate, fremgår af, at 110 ud af de cirka 450 ansatte for nylig har tilkendegivet, at de gerne vil have en fratrædelsesordning. Hovedparten af de, der ønsker at fratræde, er kontorpersonale og typografer – men der er også en halv snes redaktionelle folk imellem.
»De er bange for at havne på en lortestol. De aner ganske enkelt ikke, hvad der venter dem i fremtiden,« siger tillidsmand på Vendsyssel Tidende Per Sørensen.
Og som en journalist, der optræder anonymt, siger det:
»Det er et stort antiklimaks. To aviser med et stort område og sund økonomi går sammen. Og resultatet er, at fællesavisen redaktionelt bliver tyndere. Jamen … Vi er ved at sætte et kæmpeskib i søen – og ingen stoler på, at kaptajnerne kan sejle det.«
»De spiller hasard med avisen,« lyder det fra journalist Max Melgaard, Aalborg Stiftstidende.
Uroen har ramt organisationen på det værst tænkelige tidspunkt. Den 18. september – kort efter den nært forestående sommerferie – skal den første store fælles morgenavis efter et årelangt tilløb ud til cirka 100.000 læsere i Nordjyllands Amt.

Udflytning
Det er beslutningen om, hvordan de journalistiske kræfter skal fordeles mellem det lokale stof og avisens fællesstof, der har affødt krisen.
Avisens ledelse har studeret blandt andet medieforsker Jørgen Poulsens konklusioner om, at fremtidens lokal- og regional-aviser skal skrive om det nære, hvis de vil have en chance mod de landsdækkende aviser.
»Selvfølgelig er Jørgen Poulsens ting med i mit tankegods,« siger chefredaktør Per Lyngby. »Vi har desuden fået lavet nogle læserundersøgelser, der bekræfter, at vi har en hel anden læsergruppe end for eksempel Jyllands-Posten og Berlingske Tidende. De to aviser har – kort sagt – mange såkaldt ´moderne individorienterede´ læsere, man kunne kalde dem karriereryttere. Vi har mange flere ´traditionelle´ og fællesskabsorienterede læsere. Og de interesserer sig typisk for livet i lokalsamfundet.«
Aalborg Stiftstidendes ledelse går til opgaven med stor optimisme. Chefredaktør Flemming Hvidtfeldt forklarer, at avisen »har pladsen i markedet – vi er den lokale og regionale avis i Nordjylland. Det skal vi blive ved med at være.«
Hjertet i planerne er, at den nye avis i vid udstrækning skal skrives og redigeres på seks område-redaktioner, spredt ud over den nordjyske provins. Det betyder, at der skal overflyttes en større gruppe journalister og redaktionssekretærer fra Aalborg Stiftstidendes hovedredaktion på Langagervej til områderedaktionerne.
»Hvis man skal redigere lokalstof godt, skal man have lokalkendskab,« lyder forklaringen fra chefredaktør Per Lyngby. »Og der må vi erkende, at det koster journalistiske ressourcer at ville redigere lokalt. Det er mere ressourcekrævende, end hvis de sidder centralt.«

Folk er grædefærdige
Tallet 20 journalister, der skal flyttes, har været nævnt. Men hvor stort tallet præcist bliver i sidste ende, vides i skrivende stund ikke.
Planerne om decentraliseringen har mødt modstand fra Aalborg-journalisterne. Især vækker det hovedrysten, at Løgstør og Fjerritslev Avis – der begge indlemmes i fusionen – i ledelsens udspil opnormeres til ni journalister og en praktikant. Journalist Max Melgaard mener ligefrem, at den voldsomme lokale satsning kan blive avisens død.
»Folk er grædefærdige. De er nervøse og utrygge. De sidder og ser denne 235 år gamle avis tonse med ekspresfart mod afgrunden. Man sætter ekstra streg under det lokale, men neddrosler det regionale. Vi skal lave andedams-journalistik, tilsat landsstof fra 4S (Et bladstrategisk og redaktionelt samarbejde mellem JydskeVestkysten og de tre stiftstidender. Red.). Vi må se i øjnene, at hvis der ikke sker noget, så lukker biksen inden ti år,« siger Max Melgaard.
»Det bliver en gigantisk bonderøvsavis uden featurestof fra regionen. Vores særkende, den gode regionaljournalistik, går fløjten,« fastslår Max Melgaard.
Chefredaktør Per Lyngby er trods kritikken fortrøstningsfuld.
»Jeg synes, nervøsiteten er overdreven. Vi vil have flere på fællesstoffet end Fyens Stiftstidende har – og det er en udmærket avis,« siger han.
Meget tyder på, at sluttallet for skrivende medarbejdere på fællesredaktionen på Langagervej i Aalborg kan blive cirka 20. De skal lave blandt andet bolig, bil, rejser, kultur og erhverv. Sporten får sandsynligvis sin egen redaktion.
»Ledelsen siger, vi skal have en decentral struktur med områderedaktioner og lokalsektioner. Fint nok med mig. Men de stumper, der bliver tilbage til at lave det fælles stof i avisen, tror jeg ikke, kan holde standarden i avisen,« siger Tino Pedersen, journalist på Aalborg Stiftstidende.
Især vækker det harme, at avisens featureredaktion skal nedlægges.
»Det er skidt, at styrkelsen af områderedaktionerne blandt andet går ud over feature-redaktionen. Vi har i dag mange gode historier, som er blevet løftet, fordi vi havde folk til det. Det bliver meget svært i fremtiden. Derfor ser jeg det som en fejldisponering,« siger journalist Bente Bjørn, Aalborg Stiftstidende.
Også flere journalister på Vendsyssel Tidende står undrende over for planerne.
»Jeg havde da regnet med, at alle medarbejdere på Aalborg Stiftstidendes hovedredaktion skulle blive der,« siger Egon Kjøller, der har arbejdet skiftevis på den ene og den anden af de to aviser siden 1971, hvor han begyndte i mesterlære. I dag sidder han på Vendsyssel Tidendes redaktion i Hjørring.
»Det er jo netop fordi, Aalborg Stiftstidende er så stærk på det regionale, at de to aviser i fællesskab kunne få en gevinst redaktionelt. Aalborg Stiftstidende har ressourcerne på fagmedarbejderne – Vendsyssel Tidende har det på det lokale. Men gevinsten fortoner sig noget, når de reducerer fællesredaktionen,« fastslår han.

Et ultimatum
Den store lokalsatsning er mere eller mindre dikteret af fortiden. Da Vendsyssel Tidende i november 1996 accepterede at fusionere med Aalborg Stiftstidende, blev det ganske enkelt indskærpet, at Vendsyssel Tidendes redaktioner i Hjørring og Frederikshavn ikke kan nedlægges, hvis Vendsyssel Tidendes medlemmer af den fælles bestyrelse er imod.
»Strukturen er Vendsyssel Tidendes fingeraftryk. Den skal bevise, at den store ikke spiser den lille,« som journalist Tino Pedersen fra Aalborg Stiftstidende siger det.
Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende har op gennem 90´erne ligget i et hårdt opslidningsslag, hvor aviserne har invaderet hinandens udgivelsesområde og gennemført store prisdumpinger på annoncer. I alt regner man med, at den krig kostede de to aviser cirka 30 millioner kroner.
Situationen, hvor Vendssyssel Tidendes model kan tvinge Aalborg-folkene væk fra deres stofområder og arbejdsplads, kan få den konflikt til at ulme igen, lyder vurderingen.
»Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå, at den gamle konflikt mellem de to bladhuse bryder ud igen,« siger tillidsmand Torben Duch Holm.

Uvis fremtid
Det er ikke kun avisens fremtid, der tænder frustrationen – det gør uvisheden om journalisternes egen fremtid også. Ingen aner, hvornår folk får at vide, hvor de arbejder i fremtiden.
»Mange af os svæver i et jobmæssigt tomrum,« siger Tino Pedersen. Han laver i dag blandt andet større baggrundsartikler og features på redaktionen på Langagervej, men hans redaktion er nedlagt i ledelsens udspil.
»Det kan måske lyde underligt for folk, der sidder i København, men det at arbejde for Aalborg Stiftstidende har altid været min drøm. Jeg søgte kun Aalborg Stiftstidende som praktikplads i sin tid. Jeg har hus her, jeg skal tage mine forholdsregler, så jeg er da begyndt at lure på, om der skulle være arbejde andre steder,« siger Tino Pedersen.
Flere kilder påpeger, at det virker uprofessionelt, at ledelsen så sent i forløbet fremlægger en så radikal omstrukturering.
»Vi har snakket om den fusion i seks år. Det er lang tid. Og stadigvæk ved folk ikke, hvor de skal hen. Vi risikerer at ryge til Hobro eller Fjerritslev – det betyder meget for privatlivet, børnenes legekammerater, institutioner, venner. Alting,« siger journalist Bente Bjørn, Aalborg Stiftstidende.
»Der er nok nogen, der vil mene, at det er for sent. Men det har været vigtigt at få den her proces gennemført ordentligt og i en god tone i samarbejde med medarbejderne,« siger chefredaktør Flemming Hvidtfeldt. »Men der vil altid være frustration og nervøsitet, når man er i en forandringsproces. Det kan ikke være anderledes.«
Luften er tyk af rygter, det seneste lyder, at udflytningen sker efter sidst-ind-først-ud-princippet. »Det vil sige, at de, der er ansat senest, står først i rækken af medarbejdere, når deportationerne begynder,« lyder det fra en skræmt medarbejder.
Ledelsen har signaleret, at alle tilbageværende stillinger på hovedredaktionen skal slås op.
»Vi får en situation, hvor vi skal kæmpe mod hinanden om hinandens job – det vækker minder om praktikræset på Journalisthøjskolen. Og ledelsen får desuden et skudsikkert alibi til at sortere i medarbejderne, ud fra hvem de kan lide og måske især ikke lide,« som en journalist på Aalborg Stiftstidende formulerer det.
Tillidsmand Torben Duch Holm kender ikke ovenstående planer – men som han siger: »Alene det, at de huserer, viser jo, hvor desperat situationen er.«
Chefredaktør Per Lyngby maner noget af uroen i jorden:
»Det er under en håndfuld, der ikke får deres ønsker opfyldt,« vurderer han. »Og lad mig så slå fast, at jeg aldrig har sagt, at det her ville blive let.«

Onsdag den 2. juni – efter artiklens deadline – blev der afholdt er fire timer langt møde på Aalborg Stiftstidende. Tillidsmand Torben Duch Holm oplyser, at ledelsen er forhandlingsvillige, blandt andet er der tegn på, at ingen medarbejdere skal tvinges væk fra deres nuværende job.