Den. 23. og 24. april skal DJ’s delegerede løfte stemmerne og tale for og imod en fusion med Kommunikation og Sprog, der kan få medlemstallet til at springe fra godt 16.000 til næsten 25.000.
Du kan se en tidslinje over forløbet her.
Men hvordan er det gået i andre fusioner? Det har Journalisten set nærmere på.
Kværnet i DJØF-maskinen
1. januar 2010 blev civiløkonomernes forbund C3 fusioneret med DJØF. En hurtig og smertefri fusion, der i realiteten endte med, at den store åd den lille.
Sådan vurderer tidligere direktør i C3 Carsten Lê Madsen, der var med til at forhandle fusionen på plads i rekord-tempo.
Fra de indledende drøftelser i begyndelsen af 2009 til en færdig plan 1. juli samme år, der i det følgende efterår blev vedtaget med overvældende flertal.
I modsætning til det har DJ afsat to år til at drøfte beslutningen om en mulig fusion. Se tidsforløbet her.
Selv om C3 med 13.000 medlemmer var en undermåler i forhold til DJØF’s 55.000, var ræsonnementet, at medlemmerne ville stå stærkere efter en fusion.
»Vi havde kun en fjerdedel af DJØF’s medlemmer, men vi regnede med større indflydelse. For gruppen af privatansatte ville blive den største delforening i DJØF. På den måde ville DJØF blive stærkere og samtidig få en profil, der var mere privat-rettet. Så der var både et politisk og et forretningsmæssigt perspektiv,« fortæller Carsten Lê Madsen.
Den tese kom imidlertid ikke helt til at holde stik. DJØF har stadig en klar profil som det store embedsmands-forbund og ikke et selvindlysende fagforeningsvalg for en business-kandidat i det private erhvervsliv.
Supertankeren DJØF satte kursen
Carsten Lê Madsen erkender, at supertankeren DJØF ikke lod sig vende så hurtigt, som han håbede.
»Lidt kækt kan man spørge, hvor meget der reelt er ændret, ud over at DJØF fik C3’s medlemmer? Begge parter var i forhandlingerne meget klare på, at der var nogle indsatser, der skulle være anderledes. Men spørger du en produktionschef i en jysk industrivirksomhed, om vedkommende kan se sig hjemme i DJØF – så tvivler jeg på det.«
Han vurderer, at C3’erne med deres merkantile tilgang efterfølgende kom til kort over for den meget politiske kultur, som DJØF er.
»Den faglige forskel er egentlig ikke så stor. Men der var en kulturforskel på de organisationer. DJØF’erne er jo stærke politisk og organisatorisk, mens C3-medlemmerne er mere optagede af at få valuta for deres kontingent. Og det er helt tydeligt, at C3’erne havde svært ved at håndtere at komme ind i den her maskine,« siger Carsten Lê Madsen, der i dag arbejder i Center for Offentlig Kompetenceudvikling og desuden er forfatter til bogen ’For medlemmernes skyld’.
Små og nøjsomme elektrikere
Dansk El-Forbund har i mange år været en eftertragtet fusionspartner på LO-området, og flere gange er der blevet udvekslet forlovelsesringe med andre forbund. Men en stærk faglig selvfølelse blandt de 30.000 elektrikere gør, at deres forbund stadig er single.
I 2001 stod Dansk El-Forbund og Dansk Metal foran en fusion, men et mindre flertal af medlemmerne stemte nej ved en urafstemning. Flirten stoppede dog ikke, og ved kongressen i 2010 blev der givet mandat til at indlede forhandlinger med både Metal og blikkenslagerne i Blik & Rør.
I 2013 kom der imidlertid en meddelelse om, at alle fusionsplaner nu ville blive skrinlagt.
»Der tegnede sig konturerne af en aftale, men i mellemtiden kunne jeg mærke på mit bagland, at der var mindre og mindre interesse,« fortæller forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.
Den faglige profil afgjorde det
Ligesom i DJ’s fusionsdiskussion var frygten for at miste den faglige profil et varmt tema i Dansk El-Forbund. Og formentlig også det afgørende, vurderer formanden.
»Vi elektrikere er meget stolte af vores fag. Det kan godt være, vi ikke er så store og stærke, men vi har en stærk faglig profil, og det tror jeg alt andet lige gør det nemmere at organisere end i et stort mastodont-forbund. Med al respekt – men det kan være svært at få øje på faglighederne i de store forbund,« siger han.
Siden 2013 har fusioner ikke været et tema i Dansk El-Forbund og bliver det heller ikke de kommende år, vurderer Jørgen Juul Rasmussen. Men det har også sine omkostninger.
»Udfordringen er, at vi skal levere det samme som de store forbund – service til medlemmerne, politisk indflydelse og alle de ting. Men vi er kun 30.000 til at betale. Så vi er i en proces, hvor vi vender tilbage til det grundlæggende arbejde. Det betyder eksempelvis, at vi ikke har et kontor med tre økonomer, der sidder og gennemregner EU-direktiver. Her må vi læne os op ad LO og de andre forbund.«
Kæmpeforbund går efter hele arbejdspladsen
3F er ikke alene det største, men også det mest sammensvejsede fagforbund i Danmark. Forbundet opstod ved en fusion mellem SID og Kvindeligt Arbejderforbund. Siden kom Restaurationsbranchens Forbund til, og 1. januar 2011 blev forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) nyeste medlem af 3F-familien.
TIB var i forvejen et stort forbund med over 60.000 medlemmer, men tanken var, at man med en fusion ville kunne forene mange af de byggeriarbejdere – henholdsvis tømrere og murere – der i forvejen gik som kolleger på byggepladserne.
»Vi havde længe haft en drøm om at samle byggefagene i et egentligt bygningsarbejderforbund. Ligesom der også i industrien var mange fra TIB, der gik sammen med ufaglærte fra 3F. Det var ikke vores størrelse, der var grunden, men en fagpolitisk strategi om, at vi gerne ville være sammen med andre for at stå stærkere i det faglige arbejde på arbejdspladserne,« fortæller Anders Olesen, tidligere TIB-formand i København og i dag faglig koordinator i Enhedslisten.
Faldende medlemstal
Medlemsudviklingen har været hård ved 3F. I dag er man tæt på at have det samme medlemstal – 320.000 – som man havde umiddelbart inden fusionen med TIB.
Anders Olesen mener dog stadig, at fusionen var en god ide, og at målsætningen om at stå stærkere over for arbejdsgiverne er indfriet.
»Man står i hvert fald ikke svagere end dengang. Jeg synes så ikke, man har brugt styrken i den seneste overenskomst. Men overordnet mener jeg, det var en god ide, og vi står også stærkere rekrutteringsmæssigt, når vi organiserer hele arbejdspladsen.«
Han køber ikke påstanden – som Jørgen Juul Rasmussen fra Dansk El-Forbund kommer med – om at den faglige profil falmer i en stor, fællesfaglig forbundskonstruktion.
»Vi har netop valgt at opbygge brancher med brancheklubber både lokalt og på forbundsplan, der forsvarer fagligheden. Det er der meget opmærksomhed på. Mindre områder har ligefrem følt, at der kom flere ressourcer ved fusionen – for eksempel orgelbyggerne, der ikke følte, at der før var hjælp nok til at få klubarbejdet op at stå.«
3F er organiseret i seks brancheområder. Byggegruppen er den næststørste med 67.000 medlemmer.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Journalistens artikel om fusionserfaringer tegner heldigvis ikke et retvisende billede af fusionen mellem Djøf og C3. Der var ikke tale om at nogen blev ”kværnet” eller at ”den store åd den lille”.
- Et enstemmigt repræsentantskab i C3 anbefalede fusionen og 94 pct. af medlemmerne stemte ja ved en urafstemning om planerne. Jeg oplever et Djøf, som ser helt anderledes ud i dag med en langt mere balanceret og privat profil end før fusionen, fortæller Mads Henriksen, formand for C3 ved fusionen og i dag medlem af Djøfs bestyrelse.
- Djøf er blevet en mere komplet forening, som dækker hele det samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske område. Djøf bladet har ændret profil, så det er langt mere læseværdigt og privat orienteret. Jeg er rigtig godt tilfreds med fusionen og ville ikke gøre det om, fortsætter Mads Henriksen.
Djøfs medlemssammensætning blandt kandidater i job er i dag 54 pct. offentligt ansatte og 46 pct. privat ansatte. Før fusionen var det 63 / 37.
Djøf Privat er i dag Djøfs 3. største forening med 20.640 medlemmer pr. 1. januar 2014. Kun overgået af Djøf Studerende med godt 22.000 studerende pr. 1 januar og Overenskomstforeningen for offentligt ansatte med knap 21.000 medlemmer.
Djøf har siden fusionen oplevet en meget stor tilgang af medlemmer fra de erhvervsøkonomiske studier – og medlemstilfredsheden i gruppen af unge privat ansatte medlemmer er større end for de øvrige medlemmer. Tilfredsheden blandt privat ansatte medlemmer er steget fra 61 i 2010 til 63 ved seneste måling efteråret 2013. De unges tilfredshed er steget fra 63 til 67.