Bestyrelsen i Kreds 1 er meget positive over for den mulige fusion med Kommunikation og Sprog. Ved gårdsdagens generalforsamling fortalte formand for Kreds 1 Julie Rosenkilde Nielsen om dengang, hendes morfar, Carsten Nielsen, var med til at fusionere en række mindre journalistforbund og selv blev Dansk Journalistforbunds første formand. Hun mener, der er klare paralleller:
»Det handler om medlemmernes bedste. Identitet er et nøgleord. Alle skal kunne se deres interesser afspejlet fra navn til ledelse. Det tror jeg også er muligt. Jeg hilser fusionen velkommen, så vi kan stå stærkere i fremtiden,« fortalte Julie Rosenkilde Nielsen i sin beretning i går til generalforsamling i Kreds 1.
Den sammenligning blev ikke købt af Helle Bygum, som var en af de første til at kommentere formandens beretning:
»Det var god ide i det, din morfar gjorde, men det er ikke parallelt med det, der sker nu. Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af, hvem der er i det her forbund. Det er en broget flok af folk inden for marketing, sprog, IT og flere andre ting. Jeg kan godt se ideen med mere volumen, men hvad er den dybere ide i at slå os sammen med marketings- og it-folk?« spurgte hun.
Lotte Dahlmann fra hovedbestyrelsen havde et bud. Hun arbejder freelance med både journalistik og kommunikation, og hun ser frem til bedre aflønning på kommunikationsområdet:
»En af grundene for fusionen er nødvendigheden i at sikre ordentlige lønninger. Dem, jeg konkurrerer med om opgaver, sidder ude i virksomheder på et meget lavere lønniveau. Jeg foretrækker at konkurrere med nogle, der er på samme lønniveau. Der er rigtig mange om buddet, og arbejdsgiverne har svært ved at se, hvorfor de skal vælge nogle foran andre. Fusionen er en styrkelse af muligheden for at få en ordentlig pris,« sagde Lone Dahlmann.
Der var ikke mange ytringer om det store sjælefællesskab med medlemmerne af Kommunikation og Sprog – men generalforsamlingen virkede til at have en bred forståelse af det fornuftige i fusionen. Klaus Jensen fra Fagbladet 3F kunne dog hverken finde kærligheden eller fornuften i projektet.
»Der er kærlighedsægteskaber, og der er fornuftsægteskaber. Fusionen virker som et arrangeret ægteskab. Jeg har læst alle artikler, jeg har kunnet finde om emnet, men jeg har ikke rigtigt kunnet forstå, hvem de er. Jeg er glad for min fagforening, og jeg er stolt, når vi har en samlet holdning udadtil og for eksempel kæmper for muligheden for at kunne få informationer fra det offentlige. Hvad vil det betyde for os, når vi slår os sammen med en fagforening, der kan have modsatrettede interesser om offentlighedsloven?« spurgte Klaus Jensen.
De to hovedbestyrelsesmedlemmer Karen Hedegaard og Peter Thornvig kom begge med beroligende ord til dem, der bekymrede sig for den faglige identitet. De kom begge til Dansk Journalistforbund, da Grafisk Forbund blev opløst i 1999, og de repræsenterer begge mindre faglige undergrupper i forbundet. Det har ikke været et problem for deres faglige identitet at blive en del af Dansk Journalistforbund.
»En fusion er det rigtige. Men det er vigtigt, at det sker på den rigtige måde, så ingen mister deres identitet. Det kan godt lade sig gøre,« sagde Karen Hedegaard, der sidder i bestyrelsen for Visuelt Forum.
Næstformand i DJ Lars Werge var flere gange på talerstolen og svare på spørgsmål. Han har de seneste uger rejst rundt i landet til en række generalforsamlinger:
»Der bliver stillet det samme spørgsmål: Hvad er de for nogen i Kommunikation og Sprog? Mange har en anden uddannelsesmæssig baggrund end os. Nogle har den samme uddannelse som os. Det er heller ikke alle DJ-medlemmer, der har en journalistisk uddannelse, og mange DJ-medlemmer laver andet end journalistik,« sagde Lars Werge fra talerstolen.
Direkte adspurgt fortalte han, at et par tusind af medlemmerne i Kommunikation og Sprog kunne blive optaget i Dansk Journalistforbund i dag, og omkring tilgangen til offentlighedsloven mente han ikke, at fusionen ville betyde noget:
»I min verden er der ikke det store modsætningsforhold mellem kommunikationsfolk og journalister. Folk kalder sig også journalister, når de sidder på et organisationsblad, som ikke har redaktionel uafhængighed. De klassiske journalister er faktisk i mindretal i forbundet i dag, og det har ikke haft indflydelse på vores holdning til offentlighedsloven,« sagde Lars Werge.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
"udmærket ved, at langt de fleste ansatte kommunikationsfolk i staten, regionerne og kommunerne, udelukkende er ansat hos de offentlige myndigheder til at modvirke dagspressens arbejde med kritisk journalistik." (Ole Brockdorff)
Er simpelthen så lettet over, at Brockdorff skriver "langt de fleste", for jeg er uddannet journalist, medlem af DJ og arbejder i en kommunikationsafdeling i det offentlige. For eksempel med at HJÆLPE pressen til at finde egnede kilder og oversætte embedsmandssprog og lægelatin til læsbare pressemeddelelser og magasinartikler - til gavn for både journalister, borgere og demokrati.
"hvis eneste opgave det er dagen lang for skatteydernes penge, at modvirke den seriøse og dybdeborende reportage om magthavernes daglige adfærd fra de arbejdende journalisters side, og dèt kan umuligt være godt for ytringsfriheden som demokratiets tikkende hjerte." (Ole Brockdorff)
Magthaverne er mig bekendt politikerne, og dem arbejder jeg - som ansat i det offentlige - ikke for. Jeg arbejder derimod for en region, som har en direktør, der godt nok er underlagt 41 meget forskellige politikeres beslutninger - i demokratiets hellige navn - men det er altså regionen og ikke de 41 politikere, som har tegnet kontrakt med mig.
Villy Dall:
Oplæg til diskussion om medie- og kommunikationsetik
DJ Fagligt Forum 19. april 2012
Efterhånden er vi journalister godt fornøjede med, at der findes kommunikationsafdelinger eller i hvert fald pressekontakter hos en lang række offentlige myndigheder. Det hjælper os nemlig til i store og uigennemskuelige organisationer at få kontakt med netop den medarbejder, vi har brug for, eller i hvert fald ringer pressekontakten selv tilbage og giver os de oplysninger eller udtalelser, vi har brug for. Det er en daglig foreteelse, og som lokaljournalist gennem 20 år kan sige, at det er en lettelse i forhold til tidligere tider.
Så jeg hører til dem, der går ind for, at journalister og kommunikatører alle skal være medlemmer af DJ, såfremt de ikke er i en stilling, hvor de kan hyre og fyre vikarierende eller fastansatte kolleger. At kolleger på redaktionerne i mange år har engageret freelancere til enkeltopgaver eller købt færdigproducerede artikler af dem, er til gengæld en velkendt sag. Som i øvrigt følger nogenlunde de retningslinjer, jeg synes skal gælde for selvstændige freelancere, der har brug for en ekstra hånd.
I DJ er der og skal der være plads til alle, der arbejder med udformning og præsentation af indhold i medier og kommunikation.
Jeg var glad og stolt den dag, vi i DJ’s daværende mediepolitiske udvalg besluttede at yde et tilskud på 25.000 kr. til advokater for både Christoffer Guldbrandsen og Jacob Winther i injuriesagen mellem dem. At så Christoffer Guldbrandsen siden har meldt sig ud, netop fordi Jacob Winther også fik penge, det beklager jeg. Men det er hans sag, og jeg er ikke enig med ham i konklusionen om, at vi ikke kan være i samme fagforbund.
Men det er på den baggrund vigtigt, at vi i dag har denne diskussion, som handler om etiske overvejelser inden for såvel kommunikation som journalistik.
Det handler ikke kun om spindoktori fra ministrenes såkaldte særlige rådgivere. Det gør det også, men selv om den stadig på mange måder ny regering har ansat endnu flere af dem end den tidligere, ja, så er det et forsvindende lille antal af de mange kommunikatører, der er medlemmer af DJ.
Rigtig mange af vore kommunikatør-kolleger er ansat i de almindelige offentlige organisationer og underlagt de samme forvaltningsmæssige regler som de øvrige ansatte. Men også rigtig mange af dem er ansat i private organisationer, erhvervsvirksomheder og forskellige slags bureauer.
På grundlag af en samlet vurdering af området og efter flere omgange af diskussioner i specialgruppen DJ Kommunikation har hovedbestyrelsens medie- og kommunikationspolitiske udvalg vedtaget det udkast til ”Standarder for kommunikationsetik”, som I har fået rundsendt i hæftet til Fagligt Forum. Nedenfor opridses en række dilemmaer til diskussionerne i det efterfølgende gruppearbejde.
Der lægges op til, at disse standarder kan vedtages på delegeretmødet om et år. Det vil så i givet fald fortsat være et oplæg, nemlig til den efterfølgende vigtige diskussion mellem DJ-kommunikatørerne og deres opdrags- og arbejdsgivere.
For i en dansk selvforståelse er faglig etik noget, fagets parter tager sig af at forholde sig til og reagere på overtrædelser af. Dertil kommer naturligvis, at overtrædelse af gældende lovgivning og spørgsmål om erstatning kan indbringes for domstolene.
Samarbejdet og samvirket med arbejdsgiverne er lige så vigtig på medieområdet, som det er på kommunikationsområdet.
Derfor prøver vi fra hovedbestyrelsens side til enhver tid at indgå i en dialog med arbejdsgiverorganisationerne, når det gælde etik i medierne.
...
Jeg er ganske enkelt uenig med Ole Brockdorff i, at sandheden er, "at langt de fleste ansatte kommunikationsfolk i staten, regionerne og kommunerne, udelukkende er ansat hos de offentlige myndigheder til at modvirke dagspressens arbejde med kritisk journalistik".
Jeg fastholder, hvad jeg tidligere har sagt: http://journalistforbundet.dk/Nyheder/2012/April/Kommunikation-er-meget-mere-end-spindoktori/
Det er en af journalisternes fornemste arbejdsopgaver, at gennemføre en ordentlig research, inden de sætter sig til tasterne.
Udtalelsen "kommunikationsfolk, hvis fornemmeste opgave i hverdagen det er, at lyve, manipulere og undertrykke sandheden i konkrete sager over for befolkningens nyhedsrepræsentanter – nemlig journalisterne" tyder på, at Ole Brockdorff ikke hører til i superligaen af denne faggruppe.
'Dem, jeg konkurrerer med om opgaver, sidder ude i virksomheder på et meget lavere lønniveau. Jeg foretrækker at konkurrere med nogle, der er på samme lønniveau. Der er rigtig mange om buddet, og arbejdsgiverne har svært ved at se, hvorfor de skal vælge nogle foran andre'. - Altså helt ærligt, hvad skulle et sammenslag af to fagforeninger hjælpe på det? Så tager de da bare nogle uorganiserede der vil levere til den pris de vil give. Med mindre man demonstrerer for dem at højere pris giver højere værdi, og det er der jo ikke andre end en selv til at gøre
Flere