Fugleinfluenza er for vigtig en sag til, at man kan overlade det til journalister at informere befolkningen. Myndighederne må selv på banen, ellers bliver borgerne sorteper.

Er det en succes, at myndighedernes site fugleinfluenza.dk bliver oversvømmet af spørgsmål fra ængstelige borgere? Eller er de mange spørgsmål et resultat af dårlig kommunikation?

Åbenbart har myndighederne selv den første opfattelse, siden man underholder medierne med, hvor travlt man har med at svare på spørgsmål fra ængstelige borgere.

I mine øjne som kommunikationsrådgiver og erfaring inden for det offentlige er de mange spørgsmål resultatet af, at borgerne er totalt forvirrede, fordi myndighederne alene har kommunikeret gennem medierne. De ressourcebevidste offentlige instanser har højst sandsynligt glædet sig over, at medierne har været så flinke til at skrive om fugleinfluenzaen, at de ikke har følt sig nødsaget til selv at gribe til lommerne.

Men en anelse selvkritisk sans kunne have afsløret en anden virkelighed for de involverede myndigheder. De daglige presseklip må ganske klart have vist, at udmeldingerne bliver tolket forskelligt i pressen. Og sådan må det være.

Medierne kan ikke være forpligtede til at bringe en bestemt vinkling eller tolkning af myndighedernes beslutninger eller udmeldinger.

Når man læser de forskellige aviser, har der været mange modsatrettede meldinger til hobbyavlere, katteejere og folk, som har fundet døde fugle.

Nogle steder har aviserne om det samme emne skrevet, at »man skal«, andre steder »at man kan« – altså ringe til myndighederne, holde kattene og/eller fjerkræ inde.

Jeg har den senere tid udfordret naboer og bekendte på viden om, hvad vi skal, hvis vi har høns, kat eller finder døde fugle. Da vi indtil for kort tid siden var omfattet af den røde zone, burde de være velinformerede.

Men nej, de har ikke været i stand til at svare klart. De kommer hurtigt i tvivl, om det bare var henstillinger og anbefalinger, eller om reglerne kun var for den røde zone, og om reglerne fortsat var gældende, efter at zonen var ophævet. Kun ganske få har ment, at der var tale om strenge regler, som skulle overholdes, uden at de dog har været i stand til at svare på, hvad konsekvensen var, hvis man overtrådte reglerne.

Problemet er, at myndighederne har ladet det være op til den enkelte journalist at udlægge teksten og vinkle indholdet. Det er først efter fundet på Fyn, at man har taget ansvar for kommunikationen ved at indrykke annoncer – men kun i de lokale medier. Selv når man bevæger sig ind på www.fugleinfluenza.dk mangler der en klar »du skal«-kommunikation, hvor ens pligt er gjort klar, og hvor det fremgår, hvad konsekvenserne er, hvis man ikke gør sin pligt.

Når jeg i min egen lille rundspørge har udfordret mine samtalepartnere og sagt: »Hvad hvis nu myndighederne mener det alvorligt?«, har svaret været:

»Hvis de gjorde det, havde de sendt et brev til mig og indrykket annoncer, hvor de sagde, hvad jeg skulle gøre.«

For borgerne er der altså et klart billede af spillereglerne med hensyn til myndighedsudøvelse. Her forventer vi, at hvis det er alvor, så får vi direkte besked.

Nu er den første ubetænksomme og/eller lovbrydende hobbyavler på Fyn så politianmeldt for ikke at have overholdt reglerne, men hvem anmelder myndighederne for fumlekommunikation, der bringer borgerne på glatis?

Karin Sloth, kommunikationsrådgiver. Hun har sit eget firma, Karin Sloth Kommunikation,0 og er næstformand i Kommunikationsgruppen.