Lad os starte med det umiddelbart mest glædelige: Journalisten har fået et frihedsbrev. Det har vi sådan set altid haft, men ordene har kun stået i min kontrakt og ikke på et stykke papir, vi og vores udgiver kan vise omverdenen og bryste os af. Det har vi nu. Efter verdens korteste debat i hovedbestyrelsen: Papiret og dets formuleringer blev foreslået. Og vedtaget.

”Fagbladet Journalisten redigeres efter principperne om fuld redaktionel frihed og uafhængighed af særinteresser,” lyder det blandt andet.

Frihed er også ansvar. Og der følger forpligtelser med:

”Journalisten skal opfylde et informationsbehov for alle medlemmer, afspejle medlemmernes forskellige fagligheder,” lyder det også.

Det er en påmindelse om, at selv om vi hedder Journalisten, så skal vi huske, at vi har tilføjelsen "Medier & Kommunikation". Det er vi ikke altid gode nok til. Den journalistiske dna, der også er en del af gode gamle DJ, hænger ved Journalisten. Der er grupper, vi ikke altid husker.

En anden vigtig ting er blevet afgjort. Jeg synes, den har afgørende betydning. Ikke bare for Journalisten, men for den måde, hvorpå branchen omstiller sig fra papir til digitale udgivelser.

Den korte historie er, at Journalisten går ned på 12 numre fra næste år.

Mens vi i 2012 gik fra 20 til 15 numre under stor skepsis fra redaktøren, der frygtede at tabe kontakten til læserne, sker nedgangen denne gang i fuld overensstemmelse med mine ønsker. DJ så rigtigt med de 15 numre, synes jeg. Vi blev samlet stærkere af det.

Med de ressourcer, vi har, er 12 numre perfekt. Et om måneden, det er til at huske. Det kan blive et godt ritual. Men selvfølgelig var det også en kamp undervejs. For DJ rutter ikke med pengene. Besparelsen ved ikke at trykke og distribuere tre numre ville DJ's ledelse og forretningsudvalg gerne høste. Jeg ville omvendt gerne konvertere pengene til at distribuere på de digitale platforme. Udvikling og drift er ikke gratis. Det var medarbejderne enige i.

Hovedbestyrelsen landede sagen på et kompromis. Hvad det betyder, ved vi ikke endnu. I januar 2015 afgøres det, hvor meget Journalisten skal bruge på digital udvikling. Det kan være et godt branchesignal: Teknologiske landvindinger er ikke altid spareøvelser. Det koster penge at udkomme godt digitalt.

Og så det tredje spor, der blev afsluttet. Fusionen med forbundet Kommunikation og Sprog er parkeret. 

De delegerede skal ikke stemme om en sammenlægning på delegeretmødet til maj 2015. Tempoet er sat ned, hvad angår den formelle sammensmeltning. I stedet vil de to forbund udvide samarbejdet i de kommende år. I 2017 skal medlemmerne så præsenteres for, hvor langt parterne er kommet.

Metaforisk kan man sige, at brylluppet er aflyst, men frieriet er opretholdt.

For Journalisten betyder det arbejdsro. Selv om mange medlemmer ikke har været særligt interesserede i at læse om fusionen, så har den alligevel trukket nogle hårde fløje op – hvor bladet har været i en udsat position, fordi mange havde særlige interesser i, hvordan spørgsmålet blev dækket.

Fusionen indeholdt også en potentielt helt ny målgruppe, som Journalisten skulle orientere sig imod.

Nu er det tilbage til basis. Vi skal afspejle en udvikling, der går hånd i hånd med DJ’s medlemsudvikling. Den går i sig selv også stærkt nok.

Med frihedsbrevet i ryggen, yderligere digitalisering, endnu bedre nyhedsdækning i den nære horisont og solid magasinjournalistik som fundament skal vi servicere en gruppe læsere, der har faglige identiteter og jobs, der udvikler og forandrer sig hele tiden.

Det bliver sjovt.