search

Fuck dagsordenen

GUIDE: Forandring handler meget om at glemme det, du plejer at gøre – og i stedet gøre det, du engang har lært

Morten er rædselsslagen for bøsser. Så i juni 2016 havde Radio24syv afsat 40 minutter til at kurere hans bøsseforskrækkelse. 

»Det blev noget af det mest tolerancefremmende, der er sket i Danmark i det her årtusinde,« mener nyhedsredaktør på Radio24syv Pelle Dam.

Homofoben Morten blev i studiet konfronteret med en repræsentant for LGBT-festivalen Copenhagen Pride.

Effekten var voldsom.

»I slutningen af udsendelsen gav de to hinanden et kram live on air, og Morten bad Pride-talsmanden om at få en mailadresse, så Morten kunne stille flere spørgsmål om homoseksualitet for at få sine egne fordomme udfordret,« siger Pelle Dam.

Råd nr. 5 i guiden: Sniglyt til, hvad folk snakker om.
Illustration: Sune Ehlers

Journalistens forsøg

Journalisten har besluttet at bryde vanerne og prøve at lave en anden slags journalistik, end vi plejer. Vi vil prøve at skrive mindre om landsdækkende medier – især dagblade – med base i København, mindre om problemer og mere om løsninger.

Fordi vi tvang os til at gøre noget andet, opdagede vores praktikant, at den danske bladtegner, der udkommer i størst oplag, aldrig har haft en tegning i en landsdækkende avis.

Vi mødte også en dialogmedarbejder, der skal bygge bro mellem borgere og asylansøgere i Jammerbugt Kommune.

Og en radiolytter, der er vild med reklamefinansieret lokaljournalistik og konkurrencer. Du kan se hende på forsiden af magasinet. Det ville du normalt ikke kunne.

Selv om det er historier, der hver for sig passer ind i udgivelsesgrundlaget, ville vi ikke finde dem, hvis ikke vi tvang os selv til at tænke anderledes – for vi ved jo godt, hvordan en god historie skal skæres.

Råd nr. 6 i guiden: Gå i bad – nogle får de bedste idéer i badet.
Illustration: Sune Ehlers

Hvordan gør man?

Men hvordan skaber man et miljø med plads til originalitet og nytænkning? 

På Vice, der har succes med historier til unge mennesker, er opskriften at fravælge de fælles pligthistorier.

»Vi bliver belønnet for originalitet og straffet for det modsatte,« fortæller chefredaktør Benjamin Kürstein om mediebrugernes reaktion.

»Vi beskæftiger os kun med ting, der interesserer os selv. Det er den afgørende forskel.«

Benjamin Kürstein har tidligere arbejdet på Ekstra Bladet og TV 2 Nyhederne.

»På nyhedsredaktioner venter man typisk på, at der sker noget, og så reagerer man ved at tale med en ekspert, en case og nogle politikere. Det er nyhedsdækningens faste greb, og det er fint nok. Men vi starter med den gode historie – og hvis den ikke er der, rører vi den ikke,« siger han.

Vice havde for eksempel kun tre artikler om Brexit.

»Vores brugere vil ikke have mere.«

Hvem kan lære af den måde, I fravælger pligthistorierne?

»Jeg tror ikke, at andre medier skal være ligesom Vice. Men alle journalister i Danmark ville have godt af at komme ind til os i en måned og dyrke de gode historier,« siger Benjamin Kürstein.

Råd nr. 7 i guiden: Gå på værtshus, tag til familiefest, mød dine venners venner, tag ud og rejs.
Illustration: Sune Ehlers

Ofte ligger historien lige for

Vice er ikke ene om at skrue ned for pligthistorierne. Ifølge nyhedsredaktør Pelle Dam på Radio24syv var kanalens morgenflade indtil for et par år siden »en blanding af TV 2 News og P1«. I dag er kursen en helt anden:

’Fuck dagsordenen. Tving dig selv til at tænke skævt – og find din egen vinkel på fælleshistorierne,’ forklarer Pelle Dam. 

Ofte ligger historien lige foran næsen. Radio24syv fortalte i foråret for eksempel om optagelsesritualer og sexvideoer på nordsjællandske gymnasier.

»Det er noget, mange journalister har kendt til. Men de så det ikke som en historie. Jeg tror, at mediebrugerne går mere op i, at gymnasieelever kommer grædende hjem fra skole på grund af nogle optagelsesritualer, end at Liberal Alliance melder ud, at topskatten skal ned,« siger Pelle Dam.

»Når vi modtager 100 millioner kroner i licens om året, skal vi ikke bare reproducere, hvad folk også kan få i de andre medier,« siger Pelle Dam, der mener, redaktionen har skabt en kultur, hvor mod bliver belønnet.

»Hellere prøve at lave guld og ende med noget lort end at lave en masse udmærket, gennemarbejdet, leverpostejfarvet, gennemsnitlig journalistik,« siger Pelle Dam.

 

 

Syv uger med syv dogmer

Det kræver systematik at bryde vanerne. Radiovært Jesper Borup på DR P4 Fyn gjorde forsøget for to år siden, hvor han i syv uger skulle overholde syv journalistiske dogmer.

»I syv uger lavede jeg ikke et eneste interview over telefonen. Det gør vi ellers ret ofte i radioen, fordi det er så nemt,« siger han.

Jesper Borup understreger, at det er »sindssygt svært« at ændre vaner. Mageligheden kan hurtigt få overtaget.

»Så snart man slapper af, falder man tilbage til det, man kom fra.«

Men han arbejder stadig på en anden måde i dag.

»Jeg laver flere face to face-interviews. Vi har ikke afskaffet telefoninterviewet. Men i dag bruger vi det kun, hvis historien er så vigtig, at vi ikke kan undvære det.«

Og så prioriterer han sine egne historier højere.

»Det er nemmere at læse op fra Ritzau fra computerskærmen end selv at finde en historie med sine egne kilder. Men man kan simpelthen høre på en radioværts stemmeføring, om vedkommende er engageret i at fortælle en historie eller ej. Når man har sin egen indgang til en historie – noget selvoplevet eller en personlig krog – bliver det bedre, mere indlevende fortalt,« siger han.

Sidst han var inde i en Matas-butik, blev han for eksempel spurgt, om han havde et Matas klubkort. Hvilket han selvfølgelig ikke havde. Han undrede sig og skrev:

”Er det mest kvinder, der gemmer på klubkort og ’få nummer 11 gratis’-ordninger? Eller er der forskel: Kvinder gemmer på rabatordninger og klubkort til skobutikker og Matas-forretninger, mens mænd har benzinkort og ’sjette fadøl gratis’?”

Hvad er dit råd til andre?

»Beslut, hvad du gerne vil forandre, og opstil regler, du skal overholde i mindst syv uger. Tving dig selv til at overholde reglerne. Man kan faktisk godt ændre på tingene, hvis man beslutter sig for det over tid,« siger Jesper Borup. 

 

Case 1: Tænk modsat/Pro-Putin/Radio24syv

Sidste år besluttede ’Reporterne’ på Radio24syv, at de kun ville lave Vladimir Putin-venlige historier.

»Vi hører så meget om det, russerne gør forkert. Vi ville det modsatte. Var det skævt? Ja, men resten af mediebilledet er skævt den anden vej hver dag,« siger nyhedsredaktør Pelle Dam.

 

Case 2: Afmonter konflikten/varmeanlægget/DR P4 Fyn

Borgerne i landsbyen Føns på Vestfyn ville bygge nyt nærvarmeanlæg – Danmarks Naturfredningsforening modsatte sig. DR Fyn havde parterne i studiet og bad dem efter debatten tale videre selv over en kop kaffe. Efter en times snak havde de nærmet sig hinanden, og det kom de ind i studiet og fortalte om. 

»Danmarks Naturfredningsforening endte med at droppe indsigelserne, fordi nærvarmeværket ville give bedre miljø,« siger Jesper Borup, DR Fyn.

 

Case 3: Tjek realiteterne/asylansøgeres formue/Vice

Vice kunne i januar 2016 ikke finde på en original idé om regeringens smykkelov, fortæller chefredaktør Benjamin Kürstein. 

»Pludselig sagde en: ”Skal vi ikke undersøge, om de kommer ind med kufferterne fyldt med diamanter?”«

Fotograf Nikolai Linares fik asylansøgere til at fremvise deres mest værdifulde ejendele. 

»Og så viser det sig, at de angiver deres slidte læderpung, ridsede mobiltelefon eller bedekrans som deres mest værdifulde ejendel,« siger Benjamin Kürstein.

 

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen