Formand for Journalistforbundets Kreds 1 Morten Friis Jørgensen kommer med skarpe udmeldinger om en uddannelsesbevilling på 170.000 kr. til næstformand Fred Jacobsen. Det kan ligne pamperi, mener han.
Udmeldingen kommer i et debatindlæg i Journalisten, der kommer på gaden onsdag. Baggrunden er, at DJs forretningsudvalg har tildelt Fred Jacobsen en uddannelsesstøtte til at tage en masteruddannelse i redaktionel ledelse på Syddansk Universitet.
Morten Friis Jørgensen sætter spørgsmålstegn ved beløbets størrelse, og ved det, at en sideløbende masteruddannelse vil tage tid fra Fred Jacobsens hverv som næstformand uden højeste arbejdstid.
»Det er betragteligt beløb, der er tale om her. Langt mere end almindeligt ansatte kolleger kan få ifølge deres overenskomst eller andre kollektive aftaler. Som skrivende freelancejournalist kan jeg f.eks. hvert tredje eller fjerde år ansøge om og måske være heldig at få op til 7.500 kr. til efteruddannelse,« konstaterer Morten Friis Jørgensen.
Han vil ikke selv kritisere beslutningen direkte, men han frygter den måde, det kan blive opfattet på af forbundets medlemmer.
»Jeg frygter, det kan ligne pamperi, når man forgylder hinanden bag lukkede døre. Hvis nogen skal forgyldes, skal det foregå i fuld offentlighed, så medlemmerne er klart oplyst om, hvad der foregår,« siger kredsformanden, der mener, at et beløb i den størrelse bør besluttes i hovedbestyrelsen og ikke af forrentningsudvalgets fire medlemmer.
Mogens Blicher Bjerregård er uforstående over for, at uddannelsesbevillingen skulle kunne ligne pamperi.
»Vi skal have en visionær efteruddannelsespolitik, der gør, at alle, også næstformanden, skal kunne uddanne sig på en fornuftig måde. Her er tale om efteruddannelse, der for næstformanden er godt for den position, han befinder sig i nu, og for hans fremtid. Det har også betydning for hele DJ, at næstformanden dygtiggør sig, og jeg kan ikke forstå, man sætter spørgsmålstegn ved et forbund, der fører en visionær uddannelsespolitik,« siger han.
Ifølge Mogens Blicher Bjerregård er uddannelsens tidsforbrug vurderet og vil ikke være et problem. Han ønsker dog ikke tage stilling til, om alle forbundets ansatte ville kunne få en uddannelse til 170.000 kr.
»Det er et helt hypotetisk og urimeligt spørgsmål. Vi har givet efteruddannelsesbevillinger af meget forskellig art i hele huset. Den rigtige efteruddannelsespolitik ser individuelt på de behov, der måtte være, og det, der er brug for,« siger han.
Læs Morten Friis Jørgensens indlæg og Mogens Blicher Bjerregårds svar i Journalisten onsdag.
Læs Morten Friis Jørgensens indlæg i sin fulde længde på Kreds 1s hjemmeside.
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Øv. Da jeg så rubrikken 'svar fra en pamper' under nyeste kommentarer, troede jeg faktisk det var et svar fra Fred Jacobsen, som var på banen med god selvironi - og sandsynligvis fik punkteret den forargede historie med gode og vægtige argumenter for at blive master i redaktionel ledelse.
Al respekt for dit indlæg, Jakob Elkjær, men der er nu ikke noget som at høre direkte fra de implicerede. Specielt i sådan et rart debatunivers som her på Journalisten.
I øvrigt vil jeg da gerne stille spørgsmålstegn ved, om man sådan kan sætte lighedstegn mellem visionær efteruddannelsespolitik og 170.000 kr pr. næstformand, sådan som Mogens Blicher gør i sit forsvar for beslutningen. ?
Kære Finn Arne
- der var da klart en del polemik i indledningen til mit indlæg. :-) Men profession og det at være professionel er to forskellige ting. Man kan jo forvalte sin profession (som journalist for eksempel ) både professionelt eller amatøragtig. Eller slet ikke. Og med sin profession kan man jo sagtens være medlem af en stand. Men der findes jo også mennesker, der betragter sig værende medlem af en stand uden egentlig at udøve en profession....men det er nu bare noget sprogligt. Så lad det ligge... :-)
Tilbage til dit spørgsmål: Jeg kan af gode grunde ikke tage stilling til forløbet der har ført til FUs bevilling.
For mig ligger der en pointe i, at alle har ret - og pligt - til at kompetenceudvikle sig selv. Og at det også er i arbejdsgiverens interesse at have kompetente medarbejdere; hvad enten de arbejder som valgte i en organisation eller som ansat i organisation og/eller virksomhed. Derfor skal de - arbejdsgiverne - også til lommerne, når det gælder efter- eller videreuddannelse. Og derfor skal vi TR - og DJ som faglig organisation - sørge for at uddannelse bliver en endnu mere tungvejende del af overenskomsterne.
Så handlingen - bevillingen - er der i mine øjne ikke noget galt med.
Skulle der eksistere regler for den slags internt i DJ og skulle disse regler være overtrådt med bevillingen, er det rent adminsitrativt naturligvis ikke i orden. Jeg er dog ikke bekendt med, om sådanne regler eksisterer; og Mogens har jo redegjort for, at der ikke er begrænsninger i FUs prokura i den slags sager.
Så - hvis arbejdsgiveren - i sidste ende DJs medlemmer - igennem deres kompetente forsamlinger nu mener, at den her sag er bare lidt for meget, så syns ja da klart, at man skal vende blikket fremad og diskutere og muligvis vedtage et regelsæt for den slags i DJ.
Men man skal samtidigt være ret så varsom med at lægge for mange bånd på DJs interne organisation. Hvis de valgte og konsulenterne ikke har tilstrækkelig frihed for at agere, løber DJ fare for at blive en stiv, regelbunden og usmidig organisation. Og det er i hvert fald ikke til gavn for medlemmerne.
Desuden: Det handler vel også om tillid. Vi vælger HB-/FU-medlemmerne og DJs ledelse ud fra en betragtning om, at vi har tillid til, at de som medlemmernes repræsentanter forvalter deres mandat ordentligt. Ellers bliver de vel skiftet ud ved førstkommende lejlighed?
Så: Jeg har ikke noget problem med at FU bevilger den der Masteruddannelse. Og jeg ved ikke hvor lukket dørene har været i den sag - jeg har ikke været der. Men debatten om den tyder jo på, at dørene ikke har været så lukket endda.
Med de bedste hilser
Sven :-)
Så er jeg også blevet kaldt pamper.
Jeg kan forstå på Jan Eskildsen, at jeg nok er blevet bestukket med en ordentlig efteruddannelsesbevilling til at spinne for ledelsen i Dansk Journalistforbund.
I givet fald har jeg ikke opdaget det. Jeg har i mine snart to år på bladet været på ét efteruddannelseskursus. Det var på den i øvrigt fremragende Poynter Sommerskole i år. Det kostede omtrent 14.000 kroner og jeg har ikke fået lovning på yderligere efteruddannelse.
Når journalist Lasse Højgsgaard i artiklens overskrift ikke blot konstaterer, at der er tale om pamperi i denne sag, så skyldes det, at kritikeren i sagen udtrykkeligt ikke siger, at det er pamperi. Morten Friis giver udtryk for, at han frygter, at det kan blive opfattet som pamperi og stiller nogle kritiske spørgsmål. Derfor er rubrikken dækkende (omend lidt tung).
170.000 kroner er mange penge. Jeg synes, diskussionen er relevant.
Men jeg kan ikke bare kalde det pamperi. Pamperi er for mig ikke at svede over en fagligt krævende efteruddannelse med eksaminer etc. Pamperi er mere sådan noget med ekstremt dyre middage og overdrevent flotte rejser på medlemmernes bekostning eller at stikke medlemmernes penge i lommen. I givet fald var historien kommet på forsiden. Det kan jeg garantere.
Det er godt, at der er kommet mere fokus på efteruddannelse - også i ledelse. Der er nemlig for mange af sådan nogle som mig i den danske mediebranche. Selvlærte chefer uden formel uddannelse i lederskab. Jeg stiller mig faktisk uforstående overfor, at ingen af mine hidtidige arbejdsgivere har krævet af mig, at jeg tog dyre efteruddannelser, før jeg fik lov at herse og regere med deres vigtigste ressource - medarbejderne.
Direktionerne i de store mediehuse vil have chefer, der kan forandre og tænke i platforme. Hvis ikke man efteruddanner journalister til dygtige chefer, så vil der om nogle år ikke være mange med journalistisk baggrund på ledelsesstillingerne i de danske mediehuse. Det er et skræmmende perspektiv.
Den største del af Journalistens nyhedsproduktion finder ikke vej til spalterne i bladet. Jeg synes selv, at vi havde stærkere historier i det sidste trykte nummer af Journalisten end denne - blandt andet fordi SDU-studiet har fået så få tilmeldinger, at det ikke bliver til noget. Når jeg valgte at bede Lasse Højsgaard om at lave en version af historien til Journalisten.dk, så er det fordi det er en god diskussionshistorie. På webben kan diskussionerne folde sig ud.
mvh
Jakob Elkjær, redaktør
Kammerater
Den beslutning, som Forretningsudvalget traf 18. juni vedrørende Fred Jacobsens efteruddannelses-ønske, var fuldstændig korrekt. Det, der ikke var korrekt, var, at det var FU, der traf den.
Det har et af Hovedbestyrelsens mere besindige medlemmer, min gode kollega på Ekstra Bladet René Simmel, gjort opmærksom på ved HB-mødet 29/8. Og der er grund til at kaste dette ind i en debat, der er på vej til at dreje sig om alt muligt andet end en udmøntning af det krav, som DJ's medlemmer igen og igen har påpeget det rimelige i over for vore arbejdsgivere i diverse forhandlniger: Nemlig at vi har ret til efteruddannelse, så vi kan følge med i en branche, der udvikler sig hver eneste dag.
Og specielt over for vore folkevalgte har DJ-medlemmerne da en ekstra forpligtelse. I modsætning til forbundets øvrige ansatte - og i modsætning til vi medlemmer, der har jobs med opsigelsesvarsler - så er det en folkevalgts lod at lægge sin skæbne i hænderne på Delegeretmødet hvert andet år, og de risikerer altså at få forandret deres livsvilkår fra den ene time til den anden. Hvis de ikke i dén situation er klædt på til fremtiden, har vi som medlemmer ikke vist dem den fornødne respekt.
Den respekt bør naturligvis i fremtiden varetages af forbundets Hovedbestyrelse og ikke, som i den aktuelle sag, af Forretningsudvalget. Det ved begge parter efter mødet 29/8. Men at forlange, at retten til efteruddannelse kun gælder udvalgte grupper af DJ, er at gå efter manden i stedet for bolden - DJ's politiske mål om efteruddannelsesret for alle skal naturligvis også gælde de folk, vi selv har ansat/valgt.
Stor hilsen
Lars W.
Kære Sven
Det var denne linje "Det er jo helt fantastisk, hvor små sko nogle kolleger, formentlig af "standen", men tilsyneladende ikke af profession, kan gå i ", der fik mit pis i kog.
Men lad os holde os til sagen: Synes du virkelig, det ern okay, at FU bag lukkede døre beviler 170.000 kr. til et af FU's medlemmer (næstformanden)?
VH
Finn Arne Hansen
Flere