»Det kan blive et frygteligt efterår,« siger praktikvejleder Pia Færing, der er bange for at mangle praktiksteder. Jagten er nu gået ind på nye praktikpladser. 126 arbejdspladser har fået en invitation.
»Husk de unge. Faget har brugt for nyt blod – også i krisetider«. Sådan lyder budskabet fra koordinatoren af praktikken for alle tre journalistuddannelser, Journalisthøjskolens Pia Færing.
Hun er bange for, at krisen i mediebranchen betyder, at op til 30 praktiksteder falder fra de kommende måneder. I sidste uge meddelte kriseramte Helsingør Dagblad for eksempel, at man nedlægger en praktikplads.
»Jeg tør næsten ikke tænke på det her efterår. Jeg er bange for, at det kommer til at gå rivende galt. Halvårsregnskaberne ser sløje ud, og mange produktionsselskaber, regionale og lokale aviser har det skidt. Jeg kan hurtigt miste 30 pladser på dårlige økonomi og nedskæringer,« siger Pia Færing til Journalisten.dk.
Som hun ser det, ligger håbet i, at »DR har det okay«, og at TV 2-regionerne måske vil ansætte flere praktikanter, når de øger antallet af sendetimer.
For at fylde hullet ud har hun inviteret 126 nye arbejdspladser til at blive praktiksted. Udgangspunktet har været arbejdspladser, hvor der i forvejen er medlemmer af DJ ansat – måske havde de også brug for en praktikant?
»Der er fagblade, kommuner, regioner, privatvirksomheder med egen kommunikationsafdeling og fem-seks distriktsaviser blandt stederne,« siger hun.
Hun sendte brevene ud i forrige uge. Indtil videre har det kun givet to nye ansøgninger om at blive praktiksted, nemlig Gyldendal og ATP.
»Hvis bare hvert 10. af de 126 steder melder tilbage, er det en succes.«
Der skal være en journalist ansat på praktikstedet, og det er et krav, at praktikanten skal lave et egentlig journalistisk produkt – det vil sige skrive til en hjemmeside, lave personaleblad eller pressemeddelelser.
»Det skal være steder, hvor man har et budskab, der skal kommunikeres journalistisk. Og det skal være sandt, det man skriver, så vi har fravalgt reklame- og PR-bureauer,« siger Pia Færing.
I dag kan man komme i praktik på tre rene onlinemedier, Mediawatch.dk, 442.dk og Altinget.dk. Pia Færing har ledt efter flere netmedier, men har ikke fundet nogen. Også blandt magasiner har det været svært at finde nye steder, som kunne leve op til kravene om for eksempel at have en egentlig redaktion.
Beredskabsstyrelsen er en af de arbejdspladser, der har fået en opfordring om at blive praktiksted. Kommunikationschef Thomas Dybro Lundorf tager dog ikke imod tilbuddet.
»Jeg har svært ved at se det fungere. Vi har de folk, vi skal bruge. Vi har tralt med det kommende IOC-møde og klimatopmødet, og vi kan ikke legitimere at bruge flere ressourcer på en praktikant. Vi kunne godt bruge én til at rydde op i billeddatabasen, men det er nok ikke dét, praktikanterne lærer mest af.«
Heller ikke Socialrådgiveren vil lige nu oprette en praktikantstilling.
»Vi har ikke penge til det lige nu, hvor annonceindtægterne falder,« siger kommunikationschef Mette Ellegaard.
Efter første praktikrunde i foråret havde 40 studerende ikke fået plads. I dag er det tal nedbragt til stort set nul. Nogle få RUC'ere har ikke fundet en plads, men det skyldes sandsynligvis, at de under alle omstændigheder kan fortsætte deres udannelse og blot håber på drømmepraktikpladsen næste gang.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
For et år siden var problemstillingen omvendt. Praktikanterne kunne vælge og vrage. Nu er det så praktikstederne, der har overhånden. De geografiske ramte medier må i det mindste gnide hænder.
Praktikudvalget med Pia Færing i spidsen kunne hjælpe de studerende med at bekæmpe praktikforlængelserne. Det ville hurtigt sikre en række praktikpladser. Hvert halve år er der mindst 20 (mit skøn) praktikanter fra Århus, Odense og Roskilde, der bliver hængende et halvt år ekstra på medierne. Det kan kun mediernes lønafdeling være tilfredse med.
@ Morten Jacob Houring: Jeg synes, det er en dårlig ide at kanalisere mediestøtte til praktikantlønninger. Medierne får praktikanternes arbejdskraft rigeligt billigt i forvejen. Medierne har en forpligtelse til (og forhåbentlig interesse i) at uddanne dygtige journalister, som de kan ansætte med tiden.
@ Kristian Thorsen: Ligesom mediebranchen ændrer sig, er der også kommet flere typer praktikanter. Cand.public'erne og tilrettelæggerne fra Mediehøjskolen. Det øger naturligvis efterspørgslen på praktikpladser. Men med tiden bør det også resultere i flere pladser, da især tilrettelæggerne arbejder på at skabe deres egne.
Det er altid interessant, om uddannelserne kan skrues bedre sammen. Også i forhold til praktiklængde. Men inden vi forestiller os at forkorte praktikperioderne, skal det på plads hvad der skal puttes i uddannelserne i stedet. Og mindst lige så vigtigt; hvor ressourcerne til flere undervisningstimer skal komme fra.
Hvis jeg for få år siden havde set mig selv skrive dette, ville jeg væmmes ved mig selv - men nu gør jeg det altså:
I mine øjne er det kun 'markedet', der kan regulere dette problem. Tilsyneladende er der ikke så stort et behov for journalister, at man kan uddanne så mange, som uddannelsesstederne gerne vil. Det burde nogen måske lytte til, inden det er for sent, så vi ikke står med en kæmpe mængde arbejdsløse, nyuddannede journalister, som er kommet gennem systemet, fordi nogle medier har taget dem til sig, selvom de ikke havde råd.
Subsidiært kunne man vel regulere på den måde, at man skar DJHeres praktiktid ned til et år. Det ville trods alt skabe en del mere plads på prakkermarkedet.
Hej Kristian
Rigtig gode argumenter du kommer med.
Det er klart, at staten ikke bare skal hælde penge udover medierne, uden at stille krav til gengæld. Det dur selvfølgelig ikke, hvis udlærte journalister mister deres arbejde til gengæld, for så er vi da, som du siger, lige vidt.
Jeg er ikke så bange for at stat og medier skulle komme tættere på hinanden. Jeg synes armslængde princippet fungere ganske glimrende i Danmark, og jeg ser ikke et eventuelt tilskud til praktikantlønninger rykke ved den balance.
Principielt er jeg sådan set ikke uenig med dig i at medierne 'bare' skal betale for deres egne praktikanter - men det har de jo ligesom meldt ud at de ikke har tænkt sig, fordi de ikke har råd.
Vi står vel i en situation som aldrig kan blive helt win-win, uanset hvad vi gør. For mig at kunne tilskud til praktikpladser blot være en lille løsning, på et mindre problem, i en meget hårdt ramt branche.
Jeg ved godt at forslaget måske ikke er klar til tredje behandling i folketinget, men det var da værd at overveje - ligesom man overvejer, hvad det offentlige skal gøre ved manglen på praktikpladser på så mange andre uddannelser i øjeblikket.
/Morten
Ah, får medierne ikke rigelig statsstøtte i forvejen? Vil det ikke være farligt at lade statskassen og medierne komme meget tættere på hinanden? Og skal medierne ikke ta' og betale for det stykke arbejde, de jo får fra praktikanterne (de er jo ikke kun en byrde at have siddende rundt omkring på redaktionerne)?
Hvis vi leger med idéen om statsstøttede praktikpladser, så er det nok ret sikkert, at der vil ryge et par færdiguddannede journalister i fyringssvinget. Den slags er jo så dyre at have gående. Og så kan alle de 'dygtige' journalistpraktikanter færdiguddanne sig til den rene arbejdsløshed.
På den måde bliver medierne dårligere (men billigere at producere) og journalisterne har ingen jobs - og statskassen mister en rævfuld penge. Ikke just nogen win-win-situation, som man vel siger.
"Og det skal være sandt, det man skriver, så vi har fravalgt reklame- og PR-bureauer"
Av...
Kunne man overveje politisk at give støtte til medierne, til at betale for praktikant-lønninger? For mig at se, vil det være en forholdsvis overkommelig måde at støtte medierne gennem finanskrisen. Til gavn for både medierne, praktikanterne og samfundet.
Både på kort, men i særdeleshed på lang sigt.
Hvis vi ikke kan få ordentlige praktik-forhold, så bliver vi ikke ordentlige journalister. Og sådan nogen er der ingen, der vil giftes med.
Mvh,
Morten Jacob Houring
2. semester, Journalisthøjskolen
Flere