search

Friværdijournalistikkens fallit

De blev enten ignoreret eller latterliggjort af journalisterne. De få forskere, der advarede om, at der var en usund prisboble på boliger i den vestlige verden. En af dem var professor Jakob Brøchner Madsen.

De blev enten ignoreret eller latterliggjort af journalisterne. De få forskere, der advarede om, at der var en usund prisboble på boliger i den vestlige verden. En af dem var professor Jakob Brøchner Madsen.

I sommeren 2007 hånede Berlingskes site Business.dk ligefrem professoren ved at samle hans 'markante udtalelser' i en artikel.
En af professorens latterlige udtalelser lød: "Der kommer et tidspunkt, hvor verden vågner op til realiteterne. Og når priserne falder, rammer det især boligejere med variable og afdragsfrie lån."
Business.dk fulgte listen med sjove citater op af et interview under overskriften: "Hvad siger du nu, professor?" samt et blogindlæg om manden, der er "kendt for at tage fejl".
Jakob Brøchner Madsen fastholdt stilfærdigt sine argumenter om, at boligpriserne er blevet drevet væk fra deres egentlige reelle værdi på grund af hurtige lønstigninger, en historisk lav rente, politiske beslutninger om at tillade afdragsfrie lån samt variabelt forrentede lån plus falske forventninger til, at priserne bare ville blive ved med at stige.
Det forklarede narren, som fik ret.

I stedet for at tjekke argumenternes substans holdt journalisterne på erhvervssektionerne flittigt mikrofonen for de såkaldte eksperter hos ejendomsmæglere samt i bank- og realkreditsektoren. De havde selvfølgelig interesse i, at festen fortsatte, og kunne berolige med, at boligmarkedet var sundt.
Aviser som Børsen og Berlingske blev tilmed spækket med uansvarlige råd om, hvordan du kunne omsætte din ikke holdbare friværdi til det søde liv.
Nu er journalisterne så hoppet i den modsatte grøft. De bankfolk, man før holdt mikrofonen for, er nu nogle grådige svin, og krisen ligner allerede 30ernes depression. Det er let at finde de overspændte overdrivelser, men svært at finde nuancerne. Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer gør i dette nummer af Journalisten på sin egen lavmælte facon opmærksom på, at hystaderne på finansmarkederne nu bliver overgået af erhvervsjournalisterne.

Finanskrisen har ikke kun uhyggelige perspektiver, men også gavnlige effekter for de unge og dem uden aktier og ejerbolig. For et par år siden kunne man knap åbne avisen uden at læse om almindelige politifolk eller lærere, der ikke havde råd til at bo i Danmarks hovedstad, men måtte pendle fra Slagelse! De etablerede blev vindere, og man kunne tjene mere på at have købt på det rigtige tidspunkt end ved at gå på arbejde. De pæne kvarterer blev støvsuget for unge og andre uden penge, og skolerne blev delt op i de gode skoler og ghettoskolerne i de dårlige områder. Finanskrisen giver de unge og dem med færrest penge en mulighed for måske ligefrem at skaffe sig en ejer- eller andelsbolig. Og så vil krisen sandsynligvis presse de galopperende fødevarepriser ned til stor glæde for dem, som tjener mindst.

Men den side af sagen har medierne ikke øje for. Journalisterne dækker de økonomisk og samfundsmæssigt sunde prisfald på boligmarkedet, som om det er verdens undergang. Måske fordi vi selv bor i ejerboliger og har fælles interesse med de banker, ejendomsmæglere, kreditforeninger og politikere, som i årevis har fortalt os, at det hele såmænd var sundt og godt.

Da Journalisten i 2006 undersøgte, hvilke kvarterer samtlige medlemmer i Dansk Journalistforbund bor i, kom vi frem til følgende: "Vi bor typisk i større en- eller flerfamilieshuse. Husene har høj ejendomsværdi. Her bor mange topledere, stort set alle husstande har bil – og køkkenerne bugner af alskens hvidevarer, for madlavning er et hit. Det samme gælder rejser. Inden for sport er især golf og tennis populært."
Mange beklager og undrer sig over, at de statsstøttede medier som DR og beta-lingsaviserne har flest brugere blandt de gamle og de velhavende. Måske skyldes det, at vi ser samfundet gennem deres briller. /

Borsen.dk bringer et debatindslag om Journalistens dækning af sagen. 

Friværdijournalistikkens fallit

De blev enten ignoreret eller latterliggjort af journalisterne. De få forskere, der advarede om, at der var en usund prisboble på boliger i den vestlige verden. En af dem var professor Jakob Brøchner Madsen.

De blev enten ignoreret eller latterliggjort af journalisterne. De få forskere, der advarede om, at der var en usund prisboble på boliger i den vestlige verden. En af dem var professor Jakob Brøchner Madsen.
I sommeren 2007 hånede Berlingskes site Business.dk ligefrem professoren ved at samle hans 'markante udtalelser' i en artikel.
En af professorens latterlige udtalelser lød: "Der kommer et tidspunkt, hvor verden vågner op til realiteterne. Og når priserne falder, rammer det især boligejere med variable og afdragsfrie lån."
Business.dk fulgte listen med sjove citater op af et interview under overskriften: "Hvad siger du nu, professor?" samt et blogindlæg om manden, der er "kendt for at tage fejl".
Jakob Brøchner Madsen fastholdt stilfærdigt sine argumenter om, at boligpriserne er blevet drevet væk fra deres egentlige reelle værdi på grund af hurtige lønstigninger, en historisk lav rente, politiske beslutninger om at tillade afdragsfrie lån samt variabelt forrentede lån plus falske forventninger til, at priserne bare ville blive ved med at stige.
Det forklarede narren, som fik ret.

I stedet for at tjekke argumenternes substans holdt journalisterne på erhvervssektionerne flittigt mikrofonen for de såkaldte eksperter hos ejendomsmæglere samt i bank- og realkreditsektoren. De havde selvfølgelig interesse i, at festen fortsatte, og kunne berolige med, at boligmarkedet var sundt.
Aviser som Børsen og Berlingske blev tilmed spækket med uansvarlige råd om, hvordan du kunne omsætte din ikke holdbare friværdi til det søde liv.
Nu er journalisterne så hoppet i den modsatte grøft. De bankfolk, man før holdt mikrofonen for, er nu nogle grådige svin, og krisen ligner allerede 30ernes depression. Det er let at finde de overspændte overdrivelser, men svært at finde nuancerne. Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer gør i dette nummer af Journalisten på sin egen lavmælte facon opmærksom på, at hystaderne på finansmarkederne nu bliver overgået af erhvervsjournalisterne.

Finanskrisen har ikke kun uhyggelige perspektiver, men også gavnlige effekter for de unge og dem uden aktier og ejerbolig. For et par år siden kunne man knap åbne avisen uden at læse om almindelige politifolk eller lærere, der ikke havde råd til at bo i Danmarks hovedstad, men måtte pendle fra Slagelse! De etablerede blev vindere, og man kunne tjene mere på at have købt på det rigtige tidspunkt end ved at gå på arbejde. De pæne kvarterer blev støvsuget for unge og andre uden penge, og skolerne blev delt op i de gode skoler og ghettoskolerne i de dårlige områder. Finanskrisen giver de unge og dem med færrest penge en mulighed for måske ligefrem at skaffe sig en ejer- eller andelsbolig. Og så vil krisen sandsynligvis presse de galopperende fødevarepriser ned til stor glæde for dem, som tjener mindst.

Men den side af sagen har medierne ikke øje for. Journalisterne dækker de økonomisk og samfundsmæssigt sunde prisfald på boligmarkedet, som om det er verdens undergang. Måske fordi vi selv bor i ejerboliger og har fælles interesse med de banker, ejendomsmæglere, kreditforeninger og politikere, som i årevis har fortalt os, at det hele såmænd var sundt og godt.
Da Journalisten i 2006 undersøgte, hvilke kvarterer samtlige medlemmer i Dansk Journalistforbund bor i, kom vi frem til følgende: "Vi bor typisk i større en- eller flerfamilieshuse. Husene har høj ejendomsværdi. Her bor mange topledere, stort set alle husstande har bil – og køkkenerne bugner af alskens hvidevarer, for madlavning er et hit. Det samme gælder rejser. Inden for sport er især golf og tennis populært."
Mange beklager og undrer sig over, at de statsstøttede medier som DR og betalingsaviserne har flest brugere blandt de gamle og de velhavende. Måske skyldes det, at vi ser samfundet gennem deres briller. /

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen