En revolution fejer over medierne. Alt stof skal ud på alle platforme og genbruges i en uendelighed. Det siger avischeferne i det mindste. Man kan bare ikke se det, når man bladrer i regionalaviserne. Vi satte os i det nye nummer af Journalisten for at finde revolutionen ude i virkeligheden. Vi talte alle artiklerne op over fem dage i Århus Stiftstidende, Jydske-Vestkysten, Fyens Stiftstidende og Nordjyske. Resultatet bringer tankerne hen på et frilandsmuseum. Groft sagt bliver der lavet avis som i gamle dage. De lokaler journalister skriver lokale historier, og så fylder man ellers op med Ritzau. Studér selv undersøgelsen i bladet eller her.

JydskeVestkysten er halvt ejet af Berlingske Media. Her har man lavet en aftale med medarbejderne, som giver udgivelserne adgang til al sport fra Berlingskes sportsvertikal og erhvervsstof fra Berlingske Nyhedsmagasin, Erhvervsbladet.dk og Business. For slet ikke at tale om Berlingske Tidendes fine Christiansborg- og udlandsdækning eller Urbans dækning af ung kultur. En klog aftale set både med ledelse og medarbejderes øjne, fordi den på én gang respekterer ophavsretten og samtidig giver mediekoncernen mulighed for at udvikle sig. Reelt bruger man bare ikke rigtig aftalen til noget. På indlandsstoffet er kun fem ud af mere end 100 historier fra koncernen. På udland har man kun fundet plads til to Berlingske-historier, mens Ritzau og andre nyhedsbureauer har leveret 37. Ikke at der er noget galt med Ritzau. Men også på Ritzau bliver medarbejdere skåret væk og stadig færre af de ressourcer, der er tilbage, går til at lave trykklare avishistorier. Kan det virkelig passe, at JydskeVestkysten ikke for alvor kan finde ud af at bruge resten af Berlingske-koncernen til noget?

Det er svært at forstå, at der er råd til den slags ressourcesvineri, når annonce-indtægter og oplag styrtdykker. Laver man udelukkende avis som i gamle dage med en blanding af Ritzau og hjemmelavet, så er det den sikre visnedød for kvaliteten og arbejdsglæden.

Medarbejdere bliver afskediget eller tager imod fratrædelser i hobetal på Midtjyske Medier, der også er en del af Berlingske Media. Tillidsmand Jens Kirk siger i dette nummer af Journalisten, at det bliver en kæmpe udfordring at få hverdagen til at hænge sammen. Han savner en klar melding fra de lokale ledelser om, hvad medarbejderne ikke længere skal lave i fremtiden.
Hvis den enkelte journalist skal levere den kvalitet, der er nødvendig for over-levelse, så skal der være tid til at lave artiklerne. Og det bliver der ikke uden begavet videreudnyttelse, når antallet af medarbejdere skæres ned. Derfor bør de første til at kræve mere videreudnyttelse med respekt for journalistisk integritet og ophavsret være de redaktionelle medarbejdere. Ellers bliver vi til små hamstere, der løber hurtigere og hurtigere i hvert vores hjul.
Retfærdigvis skal det siges, at dødstruede Århus Stiftstidende i Midtjyske Medier er den eneste af de fire undersøgte regionalaviser, der faktisk videreudnytter. Her genbruger man en bunke historier fra Randers Amtsavis. Eksemplet viser, at danske aviser ikke udvikler sig med kniven for struben, men først når halsen er skåret halvt igennem.

Og så er der jo også det der internet! Det kan godt være, at læserne af Fyens Stiftstidende oplever det som trygt, at man stadig ikke blander artikler med Fyns Amts Avis. Men måske er nogle af læserne også på nettet? Det er i givet fald ikke noget, Fyens Stiftstidende for alvor bruger til noget. Kun én procent af artiklerne har webhenvisninger, viser vores optælling. Ligesom på de rigtige frilandsmuseer er avisen fri for moderne foreteelser.

En revolution fejer over medierne. Alt stof skal ud på alle platforme og genbruges i en uendelighed. Det siger avischeferne i det mindste. Man kan bare ikke se det, når man bladrer i regionalaviserne. Vi satte os for at finde revolutionen ude i virkeligheden. Vi talte alle artiklerne op over fem dage i Århus Stiftstidende, Jydske-Vestkysten, Fyens Stiftstidende og Nordjyske. Resultatet bringer tankerne hen på et frilandsmuseum. Groft sagt bliver der lavet avis som i gamle dage. De lokaler journalister skriver lokale historier, og så fylder man ellers op med Ritzau. Studér selv undersøgelsen på side 8.

JydskeVestkysten er halvt ejet af Berlingske Media. Her har man lavet en aftale med medarbejderne, som giver udgivelserne adgang til al sport fra Berlingskes sportsvertikal og erhvervsstof fra Berlingske Nyhedsmagasin, Erhvervsbladet.dk og Business. For slet ikke at tale om Berlingske Tidendes fine Christiansborg- og udlandsdækning eller Urbans dækning af ung kultur. En klog aftale set både med ledelse og medarbejderes øjne, fordi den på én gang respekterer ophavsretten og samtidig giver mediekoncernen mulighed for at udvikle sig. Reelt bruger man bare ikke rigtig aftalen til noget. På indlandsstoffet er kun fem ud af mere end 100 historier fra koncernen. På udland har man kun fundet plads til to Berlingske-historier, mens Ritzau og andre nyhedsbureauer har leveret 37. Ikke at der er noget galt med Ritzau. Men også på Ritzau bliver medarbejdere skåret væk og stadig færre af de ressourcer, der er tilbage, går til at lave trykklare avishistorier. Kan det virkelig passe, at JydskeVestkysten ikke for alvor kan finde ud af at bruge resten af Berlingske-koncernen til noget?
Det er svært at forstå, at der er råd til den slags ressourcesvineri, når annonce-indtægter og oplag styrtdykker. Laver man udelukkende avis som i gamle dage med en blanding af Ritzau og hjemmelavet, så er det den sikre visnedød for kvaliteten og arbejdsglæden.

Medarbejdere bliver afskediget eller tager imod fratrædelser i hobetal på Midtjyske Medier, der også er en del af Berlingske Media. Tillidsmand Jens Kirk siger i dette nummer af Journalisten, at det bliver en kæmpe udfordring at få hverdagen til at hænge sammen. Han savner en klar melding fra de lokale ledelser om, hvad medarbejderne ikke længere skal lave i fremtiden.
Hvis den enkelte journalist skal levere den kvalitet, der er nødvendig for over-levelse, så skal der være tid til at lave artiklerne. Og det bliver der ikke uden begavet videreudnyttelse, når antallet af medarbejdere skæres ned. Derfor bør de første til at kræve mere videreudnyttelse med respekt for journalistisk integritet og ophavsret være de redaktionelle medarbejdere. Ellers bliver vi til små hamstere, der løber hurtigere og hurtigere i hvert vores hjul.
Retfærdigvis skal det siges, at dødstruede Århus Stiftstidende i Midtjyske Medier er den eneste af de fire undersøgte regionalaviser, der faktisk videreudnytter. Her genbruger man en bunke historier fra Randers Amtsavis. Eksemplet viser, at danske aviser ikke udvikler sig med kniven for struben, men først når halsen er skåret halvt igennem.

Og så er der jo også det der internet! Det kan godt være, at læserne af Fyens Stiftstidende oplever det som trygt, at man stadig ikke blander artikler med Fyns Amts Avis. Men måske er nogle af læserne også på nettet? Det er i givet fald ikke noget, Fyens Stiftstidende for alvor bruger til noget. Kun én procent af artiklerne har webhenvisninger, viser vores optælling. Ligesom på de rigtige frilandsmuseer er avisen fri for moderne foreteelser.