Frevert klædt af for åben skærm

Efter pressemødet på Christiansborg fredag, hvor Louise Frevert meddelte, at hun nu er medlem af CD, blev hun passet op af det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet Ole Gerstrøm.

Efter pressemødet på Christiansborg fredag, hvor Louise Frevert meddelte, at hun nu er medlem af CD, blev hun passet op af det tidligere folketingsmedlem for Fremskridtspartiet Ole Gerstrøm.

Det udviklede sig til et verbalt slagsmål, hvor Ole Gerstrøm konfronterede Louise Frevert med, at hun i sidste uge var med til at planlægge et nyt parti med en endnu strammere EU-kurs end Dansk Folkeparti. Altså stik modsatte holdninger end hendes nye parti CD.

Det var journalist fra Nyhedsavisen, Morten Skærbæk, der efter pressemødet spurgte Ole Gerstrøm, om han ikke ville med over og tale med Louise Frevert. Det ville han gerne, så de to stillede sig i kø til interview, mens kameraerne rullede.

"I stedet for, at jeg skulle videreformidle hans påstande, ville jeg gerne have hendes direkte kommentarer," siger Morten Skærbæk.

Ifølge ham vakte det forundring blandt flere af de tilstedeværende journalister, der på pressemødet ikke kunne genkende Ole Gerstrøm, som sad i Folketinget fra 1973 til 1975.

Se det verbale slagsmål her på DR Update.

5 Kommentarer

Kristoffer Ihlen
21. MARTS 2009
Bjarke, da..

Kære Bjarke Rosenkilde,

Det ligner dig da ikke, at være her i dette forum. Er du nu blivet så vred på dine tidligere partifæller, at du stikker dem i ryggen med skarpe klør.

Kristoffer

Bjarke Rosenkilde
2. OKTOBER 2007
Frevert
Den væne fr. Freverts kyndighed ud i politik er næppe ækvivalent med hendes glæde over at være i centrum.
Ole Gerstrøm
1. OKTOBER 2007
Flere detaljer, borgmesteren og revseren

Ja Jens Yde, jeg gik i klasse med gentofteborgmester Hans Toft på Thisted Gymnasium engang i noget det hed tresserne.

MVH, Ole Gerstrøm, Vedbæk, tidl. medlem af Folketinget (Z), tidl. kommentator ved DR P1, Dagens Spids, nuværende samfundsrevser

Jens Yde
1. OKTOBER 2007
Flere detaljer

I tresserne gik Ole Gerstrøm i klasse med Hans Toft på Thisted Gymnasium. Er disse to personer identiske med Ole Gerstrøm, Vedbæk, og mangeårig borgmester i Gentofte, Hans Toft?

 Sådan noget hører også med til historien.

Ole Gerstrøm
1. OKTOBER 2007
Frevert ctr. Gerstrøm, flere detaljer
Det hører også med til historien, at jeg først mødte op til Louise Frevert's pressemøde, hvor jeg stillede hende frække spørgsmål,  som var jeg en journalist fra Ekstrabladet.
Det var inde på pressemødet, at jeg ødelagde hendes stunt.
Uden for i Vandrehallen, var det Morten Skærbæk, som fik mig over for at fortsætte duellen med Louise Frevert.
Og det var Morten Skærbæk, der i Nyhedsavisen gav den suverænt bedste dækning af bataljen.
Ole Gerstrøm, fhv MF (Z)

Flere