Ritzaus nye direktør, Lars Vesterløkke, har fremlagt sin første plan. Medarbejderne synes, at visionerne lyder luftige og efterlyser mere konkrete svar. Vi tog til Østrig for at besøge Lars Vesterløkkes erklærede forbillede.

STRATEGI. Efter seks måneder som chef for Ritzau præsenterede Lars Vesterløkke før sommerferien medarbejderne for sin nye plan for bureauets fremtid. Lars Vesterløkke kom fra et job i DR, hvor han var blevet kendt som programdirektøren, der indførte menneskechefer. Nu er hans Ritzaus styrmand og skal udstikke en fremtidssikret kurs for Ritzau.
Medarbejdernes reaktion ved præsentationen kan bedst beskrives som "afventende". Det fremgik af planen, at Ritzau skal vokse sig ud af sine økonomiske problemer ved at udvikle "flere nyhedstjenester og journalistiske produkter til flere kunder".
Men medarbejderne havde svært ved at få svar på, hvad Ritzau konkret skal gøre for at tjene flere penge – og hvordan det påvirker deres daglige arbejde.
Journalisten besluttede at tage til Østrig, hvor Austria Presse Agentur (APA) har hovedkvarter.
APAs ejere er 15 aviser og den landsdækkende public service tv-station. APA ligner med andre ord Ritzau på mange måder. Desuden er APA en af Lars Vesterløkkes vigtigste udenlandske inspirationskilder.
Tidligere på året besøgte han APA-direktør Wolfgang Vyslozil i Wien, og forrige år var Ritzaus bestyrelse på besøg for at forstå hemmeligheden bag APAs succes.
APA er nemlig et af de eneste nyhedsbureauer i Europa, der kan tjene penge. Omsætningen stiger, og det samme gør overskuddet.

INKARNATIONEN AF APAS SUCCES er den administrerende direktør, Wolfgang Vyslozil.
»Da jeg kom til i 1982, var APA på fallittens rand. Hvis vi ikke fandt en ny vej, ville APA være væk om fem år,« siger Wolfgang Vyslozil.
Her, 25 år senere, har APA en økonomi, de fleste mediechefer misunder ham.
Han taler engelsk med samme accent som en anden østriger; Arnold Schwarzenegger.
»If you don't find a way to grow, you won't survive,« siger han – og giver dermed opskriften på APAs success.
Da Wolfgang Vyslozil blev chef, viste en analyse, at der er masser af penge og vækstmuligheder i medie- og kommunikationsverdenen – bare ikke i at være nyhedstjeneste. Derfor besluttede APA sig for en vækststrategi, hvor man de kommende år begyndte at etablere eller opkøbe blandt andet et avisarkiv, to fotobureauer, en pressekliptjeneste, et polsk nyhedsbureau, en række webportaler og meget andet.
Det har reddet APA fra den stille død. De senere år er omsætningen steget med 10 procent om året. APA er ikke længere det mindste nyhedsbureau i Vesteuropa, men EUs sjettestørste.
Til sammenligning har Ritzaus omsætning og overskud nærmest stået stille.
Og det duer ikke, hvis man spørger Wolfgang Vyslozil. Man skal vokse for at kunne overleve.
APA har fortsat svært ved at få overskud på nyhedstjenesten.
»Det løber lige nøjagtigt rundt,« siger Wolfgang Vyslozil.
Men det gør ikke så meget. For blandt APAs mylder af tjenester er der en række guldkalve.
Wolfgang Vyslozil peger på et vidtforgrenet organisationsdiagram, der ligger på bordet foran ham.
»Dér er gode penge og her og her,« siger han og peger på APA OTS, der udsender pressemeddelelser, avisarkivet og it-afdelingen, som blandt andet har udviklet tv-stationen ORFs redigeringssystem.
I dag stammer blot en tredjedel af APAs indtægter fra medierne, en tredjedel kommer fra organisationer og partier, og en sidste tredjedel fra erhvervskunder.
På spørgsmålet, om det har været vanskeligt at få de i dag 277 medarbejdere med i processen, svarer han:
»Der var aldrig nogensinde problemer med at overtale APAs medarbejdere.«
Det sværeste har været at få ejerne, de østrigske medier, med. Det er dem, der har haft foden på bremsen. Når APAs ledelse har taget nye initiativer, har ejerne ønsket forsikringer om, at man ikke kastede sig ud i eventyr, der truede leverancen af nyheder.

HJEMME I STORE KONGENSGADE i København står Lars Vesterløkke i dag i samme situation som Wolfgang Vyslozil for 25 år siden. Som ny direktør for et velrenommeret bureau med en usikker økonomi.
Med assistance fra udviklingseksperter fra Stanford Universitetet i USA samlede Lars Vesterløkke en strategigruppe af medarbejdere og ledere. Strategien "Når fællesskab er en fordel" løber frem til 2012, og den har fået undertitlen "Ritzau 3.0".
»For det skulle lyde mere fremsynet end 2.0,« forklarer Lars Vesterløkke med et grin.
Selv om store kunder som DR, TV 2 og metroXpress er vendt tilbage til Ritzau, viser årsberetningen for 2007, at omsætningen falder. Derfor skal Ritzau, ligesom APA, satse på nye målgrupper uden for ejerkredsen.
»Vores nuværende kunder er vores ejere, og de vil ikke give os mere for det, vi producerer. Tvært-imod skal vi nok forvente svagt faldende priser. Vi er simpelthen nødt til at komme bredere ud for at overleve,« siger Lars Vesterløkke.
Han sammenligner Ritzaus eksistensgrundlag med en brændende platform.
»Det er godt nok varmt, og det gælder bare om at få flyttet sig,« siger han.
Han kan godt forstå, at medarbejderne synes, at strategioplægget lyder lidt luftigt. Det kan ikke være anderledes så tidligt i processen. Det er dog ikke løse visioner alt sammen.
Det ligger fast, at tjenesten "Tid og sted" skal udvikles til nye kundegrupper, for eksempel sportsklubbers hjemmesider, der kan have "Tid og sted" kørende inden for deres område. Hver især giver det måske ikke de store indtægter.
»Men der er mange sportsklubber i Danmark,« siger Lars Vesterløkke.
Det er også sikkert, at Ritzau skal have fotos og levende billeder på alle hovedhistorier. Ritzau ønsker at indgå i et tættere samarbejde med et billedbureau, men journalisterne på redaktionen skal også oplæres i at fotografere.
Ritzau Info, hvor virksomheder betaler Ritzau for formidling af pressemeddelelser, har også et stort uudnyttet potentiale.
»I Østrig omsætter de for 40 millioner kroner på at udsende pressemeddelelser for virksomheder og organisationer. Ritzau omsætter næsten ikke for noget.«
Flowet af pressemeddelelser i Østrig er så stort, at APA har lavet særlige webportaler med pressemeddelelser målrettet restaurationsbranchen, turistbranchen og den politiske verden.
Ifølge Lars Vesterløkke er Ritzaus ambitioner lige så store som APAs.
»Men vi er selvfølgelig begrænset af, at 100 millioner taler tysk, og kun fem millioner taler dansk. Så vores omsætning bliver ikke den samme. Men vi kan bevæge os derhenad.«
Lars Vesterløkke kan også forestille sig, at Ritzau ligesom APA hjælper kunder med skrivning af pressemeddelelser. Pressemeddelelserne skal skrives af journalister ansat af Ritzau.
»Men det skal selvfølgelig adskilles fra den øvrige redaktion ved for eksempel at ligge i vores afdeling i Hvidovre, hvor vi i dag laver tv-oversigter og spil.«
Han siger, at Ritzau ikke skal være fotobureau eller lave presseovervågning.
»Men ellers vil vi prøve at kopiere så meget som muligt af det, APA har gjort med succes,« siger han.

SPØRGSMÅLET ER, HVILKE muligheder Ritzau reelt har for at følge i APAs fodspor. Ritzau er kendt for at være en supertanker, der kun langsomt reagerer på omverdenens pres. På den anden side valgte bestyrelsen netop den tidligere DR-chef Lars Vesterløkke, fordi han er kendt for at tænke i udvikling. DRs tidligere underdirektør Inger Kirk er netop blevet ansat som direktør for HR, økonomi og administration. Snart skal der ansættes en udviklingschef, og fremover skal der laves målinger af bureauets innovationsevne og kundernes tilfredshed.
I Wien siger Wolfgang Vyslozil, at han ikke vil gøre sig klog på, hvilke nye aktiviteter Ritzau skal kaste sig ud i.
»Det er jeg slet ikke i en position til at gøre, fordi situationen er forskellig fra land til land.«
Han tror dog ikke på fotograferende journalister.
»Vi var også begejstret for ideen om bimediale journalister. Men det viste sig, at det ikke virker i praksis. Kvaliteten af billederne er simpelthen for ringe,« siger Wolfgang Vyslozil.
Wolfgang Vyslozil har også en anden pointe, der kan forklare, hvorfor medarbejderne opfatter Lars Vesterløkkes strategipapir som luftigt.
Ifølge APA-chefen er det nemlig lettere at gennemføre forandringer ved at gøre fremtidsplaner løse og ukonkrete.
»Mange af de nye initiativer, vi har taget, ville ikke være blevet til, hvis vi på et tidligt tidspunkt havde diskuteret dem med ejerne. Derfor har vi typisk kørt en prøveperiode, før vi fik deres godkendelse.«/

HER GØR RITZAU SOM APA
Ritzau skal formidle flere pressemeddelelser
Ritzau indgår samarbejdsaftale med billedbureau
Virksomheder kan få skrevet pressemeddelelser mod betaling
"Tid og sted" afsættes til nye kunder, for eksempel klubber og foreningers hjemmesider

RITZAUS BUD PÅ MEDIERNE ANNO 2012

Ritzaus strategigruppe har kigget i krystalkuglen og giver deres bud på fremtidens mediebillede. De spår, at Nyhedsavisen er lukket, og at der kun er to gratis-aviser tilbage i 2012. Flere provinsaviser udkommer kun tre gange om ugen. TV 2, Berlingske Media og JP/Politikens Hus er under pres på grund af faldende indtægter.

Ritzau
I år 2012 henter mediebrugerne i stigende grad deres nyheder på mobilen og den bærbare. Derfor er Ritzau blevet en multimedievirksomhed, der leverer levende billeder og fotos på alle nyheder.
Ritzau har udviklet en række nye produkter og får en stigende del af sine indtægter fra kunder uden for medieverdenen.

Trafikaviser
På gratisavismarkedet er Nyhedsavisen lukket. Tilbage er kun metroXpress og én anden trafikavis. De to overlevende aviser bliver imidlertid udfordret af, at brugerne i stigende grad får deres nyheder og underholdning direkte på mobiltelefoner og små bærbare computere.

TV
Seerne siver fortsat fra TV 2 og DRs hovedkanaler. Tv er i stigende grad noget, man ser på nettet, når man har lyst. Det er blevet lettere at drible uden om reklameblokkene, de kommercielle tv-stationers indtægtsgrundlag.

Dagblade
Aviserne har lagt tanken om omnibusavis bag sig og har udviklet sig til nicheaviser med en klarere målgruppe. Det sikrer ikke papiravisens overlevelse på længere sigt. I 2012 forventes det i branchen, at de fleste trykte aviser vil ophøre med at eksistere i fremtiden på grund af omkostningerne til tryk og distributionen.

Provinsaviser
Af hensyn til økonomien har nogle af provins-aviserne sænket udgivelsesfrekvensen fra seks til tre gange om ugen. Sammen med distriktsaviserne satses der i stigende grad på nettet – blandt andet på brugergenereret lokalt indhold og Facebook-lignende sociale netværk.

Net
Væksten ligger i webmedierne, som øger deres omsætning med 40-50 procent om året. Ifølge Ritzaus strategigruppe er internettet for længst blevet danskernes foretrukne nyhedsmedie i 2012. Flere af de store mediekoncerner har desuden involveret sig i radiostationer, reklamebureauer, netforretninger og rejsebureauer.