search

Fremtidens mediestøtte skåret ud i pap

Medieforsker Anker Brink Lund er efter to års arbejde klar med tre mulige scenarier for fremtidens mediestøtte. Men hvad betyder de tre forslag egentlig helt konkret? Journalisten har oversat rapporten for dig.

Medieforsker Anker Brink Lund er efter to års arbejde klar med tre mulige scenarier for fremtidens mediestøtte. Men hvad betyder de tre forslag egentlig helt konkret? Journalisten har oversat rapporten for dig.

STØTTE. Hvilke medier skal have støttekroner efter folketingets medieforlig næste år? Det spørgsmål har hængt som en tung sky over de fleste danske medier længe, og professor i medieledelse Anker Brink Lund kom med sit bud fredag den 2. oktober, da han fremlagde resultatet af sit to år lange forskningsprojekt.

Rapporten med den æggende titel "Udredningen af den fremtidige offentlige mediestøtte" præsenterer tre forskellige bud på, hvad der kan ske med mediebilledet, alt efter hvordan støttekronerne fordeles.

Mediestøtten skal sikre, at der findes medier i Danmark, der styrker den demokratiske debat. Samtidig skal støtten sikre både mangfoldighed og tilgængelighed. Kort fortalt betyder det, at der skal være nogle til at dække folketingdebatter og stille kritiske spørgsmål til ministeren. Der skal være flere forskellige medier, der gør det samtidig, og det må ikke være for dyrt at modtage.
Der er også støtte til kulturelle og folkeoplysende tiltag. Derfor spiller de klassisk musik på P2, og derfor er der "Forbrydelsen II" i dit fjernsyn.

Det er politikerne, der bestemmer, hvad der gavner den demokratiske debat. Samtidig må de ikke blande sig direkte i det redaktionelle indhold. Det kaldes armslængdeprincippet, og det bliver vigtigt i fremtidens mediestøtte.

MED DE BASALE FORKLARINGER af mediestøtten på plads er vi klar til at se på rapportens indhold. Udredningsholdet med professor Anker Brink Lund i spidsen måtte ikke bruge flere penge end de 5,4 mia. kroner, som støtten var på i 2007. De måtte heller ikke foreslå at afskaffe støtten. De har givet tre mulige fremtidsvisioner for støtten uden at gå ind i konkrete medier.

Inden det går løs med fremtidsscenarier, så husk på, at vi går efter fire ting: Demokratisk debat og kulturel folkeoplysning er nummer ét. Derudover skal det være tilgængeligt og mangfoldigt, og armslængdeprincippet skal overholdes.

De første scenarie er "baselinescenariet". Hvad sker der, hvis støtten fortsætter som hidtil? De samme penge til de samme modtagere.

Svaret er ikke positivt. Krisen ser ud til at fortsætte flere år endnu, og det kommer til at betyde døden for stadig flere medier. Annoncekronerne er på vej på nettet og i høj grad til Google, der ikke ligefrem giver danskerne kritiske nyheder.
De store vindere i scenariet er DR, TV 2-regionerne og gratisaviserne. Når alle andre omkring dem bliver svækket af annoncefaldet, er det nemt at komme stærkere ud af krisen.

De store tabere er dagblade, fagblade, tidsskrifter og kommerciel radio. Lige nu er de ikke konkurrencedygtige, når annoncekronerne bliver i lommerne hos annoncørerne.
Hvis dagbladene skal holdes i live, skal de have mere støtte, og det er der ikke penge til. Bladdød kommer selvsagt til at gå ud over mangfoldigheden. Samtidig er der stadig ikke støtte til nye digitale tiltag, så det bliver svært at få nye spillere på banen. Derfor lægger rapporten op til forandringer.

SCENARIE NUMMER TO hedder "saneringsscenariet". Her peger rapporten på 13 konkrete ting i baselinescenariet, der ikke fungerer. Ud fra det kan politikerne vælge, vrage og strikke en mediestøtte sammen. Her er nøgleordene: mest mulig demokratisk debat for pengene.

Hvis forslagene bliver vedtaget, kommer det blandt andet til at betyde, at DR kan miste en radiokanal. Hvis der skal mere konkurrence på radiomarkedet, skal DR af med en kanal. Kulturministeren foreslog P2, men den er dybest set umulig at køre kommercielt. Rapporten foreslår i stedet P3. Køberen forpligter sig til at spille lige så meget dansk musik, som P3 gør nu.

TV 2-regionerne skal være et eget selskab med egen kanal, så TV 2/Danmark ikke kan tjene penge på statsstøttet indhold fra regionerne. Det er unfair konkurrence.

Internet- og mobilmedier skal kunne søge støtte på samme måde som dagblade. Hvis de ligner dagbladene i indhold, skal de også kunne få støtte. Samtidig skal dagbladene have mulighed for at udkomme færre dage uden at miste støtte. Til gengæld ser de ud til at miste momsfritagelsen, der ifølge rapporten strider mod EU-regler og slet ikke gavner, som den burde.

Scenariet tager højde for de fleste problemer med den nuværende støtteløsning. Men tilbage er stadig det overordnede problem: Mediestøtten er baseret på gamle, historiske definitioner af, hvad der er godt og skidt. Det er svært at få nallerne i pengebøssen som helt nyt medie, og det hæmmer medieudviklingen. Derfor har rapporten også en mere radikal løsning.

"MERITERINGSSCENARIET" er radikalt, men simpelt i udformning. Lige nu kan der søges støtte fra et væld af større eller mindre kasser. Det skal være slut: Tøm alle de små støtteordninger over i tre puljer. Alle indirekte støtteordninger ophører, og der er nu kun tre måder at få støtte på: Basispuljen, Den Frie Pulje og Satsningspuljen.

Basispuljen har 85 procent af alle pengene og kommer til at ligne vores nuværende mediestøtte og skal altså sikre den daglige drift af medier. Bare med én markant ændring. Der er ingen krav til platform eller historiske bedrifter. Der er støtte, hvis du kan sandsynliggøre, at dit produkt fremmer den demokratiske debat på en måde, der ikke kan overleve rent kommercielt og ikke findes i forvejen. Medierne får støtten på tre-fem-årige kontrakter, så der kommer et stabilt økonomisk grundlag under forretningerne.

Resten af pengene fordeles i to puljer, der bliver mere projektorienterede. Satsningspuljen styres centralt af politikerne, der skal finde konkrete projekter, som de gerne vil have større fokus på. Det kunne for eksempel være en mere nuanceret dækning af klimatopmødet eller et storstilet forsøg med e-readers. Her ligger så fem procent af pengene, som alle medier kan søge.

Den Frie Pulje har 10 procent af pengene og giver friere hænder til medierne. Her kan alle medier søge støtte til alle projekter og omstillinger, der kan gavne de mediepolitiske mål. Freelancere kan søge støtte til dokumentarfilm om EU, og et dagblad kan søge om gradvis overgang til færre udgivelsesdage på papir eller omstilling til digital udgivelse.

Meriteringsscenariet skal sikre de bedste vilkår for de medier, der rent faktisk leverer det bedste indhold. Det styrker i høj grad tilgængeligheden, mangfoldigheden og derigennem den demokratiske debat. Armslængdeprincippet kan dog komme under pres, fordi der nødvendigvis må sidde en form for smagsdommere og bestemme over puljerne. Særligt Den Frie Pulje lægger op til en indholdsvurdering. Kriterierne for støtte bestemmes af politikerne, der nedsætter et udvalg af uvildige folk, der har forstand på mediedrift, der så skal uddele støtten.

Mogens Blicher Bjerregaard, formand for DJ:
»Kodeordene for mediestøtte skal være publicisme, kvalitet og mangfoldighed. Mediestøtten skal skrues sammen, så vi på den ene side fastholder de kvaliteter, de nuværende medier har, og sikrer dem et solidt grundlag at arbejde på, især fordi de udgør en så væsentlig del af nyhedernes fødekæde – og på den anden side gør klar til en kursjustering, der med en vis form for platformuafhængighed trækker onlinemedierne mere ind på landkortet, så de publicistiske onlinemedier bliver styrket i deres kamp mod globale medier som eksempelvis Google.
 
En mere effektiv udnyttelse af erhvervslicensen og en mere effektiv udnyttelse af støtte, der i dag reelt ikke går til medierne, vil i sig selv kunne finansiere en pulje, der kan støtte udviklingsprojekter for alle medietyper og dermed sikre kursjusteringen. Kommer licensmomsen i spil, bliver der gode muligheder for på længere sigt at støtte nye medier og give dem styrke til at blive stærke publicistiske medier. Det er der behov for i en internationale konkurrence.«

• Hvad vil politikerne støtte?
Forhandlinger om mediestøtten starter i januar 2010.
Politikerne er begyndt at varme op:

Holger K. Nielsen, SF:
»Vi skal støtte medier, der leverer noget indhold, der ikke vil kunne overleve uden støtten. Den demokratiske debat betyder, at medierne skal have indhold, der er relevant for samfundet. Det skal forstås meget bredt, så det både er politiske baggrundsartikler og folkeoplysninger som vejrudsigten.«

Mogens Jensen, Socialdemokraterne:
»Principperne skal grundlæggende være de samme som nu. Vi skal sikre lige adgang til medier, der er både politisk og kulturelt mangfoldige. Samlet skal de styrke den demokratiske debat. Det gør de ved at have indhold, der lægger op til debat og giver læseren mulighed for at deltage i den. Mediernes mange nye platforme er et stort skridt på vejen, fordi der kan laves mange referencer til andet indhold, og læserne kan blande sig direkte i debatten.«

Ellen Trane Nørby, Venstre:
»Først skal vi sikre, at den demokratiske debat findes, og at den er mangfoldig. Det sker gennem aktualitets- og debatstof. Det kan også være kulturelle programmer og vidensstof, der forhøjer det samlede vidensniveau i samfundet. Samtidig skal vi sikre en nyhedsformidling, der er unikt dansk og ikke bare hentet fra engelsk.«

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen