En helt ny generation af journalister foretrækker nettet frem for de traditionelle trykte medier. Især niche-sites tilhører den nye generation, der stadig tror på kvalitetsjournalistikken.
En række fyringsrunder i den britiske dagbladspresse har ført til fremvæksten af kvalitetsjournalistik på helt nye medier.
Mange af de fyrede medarbejdere fra landets aviser er nemlig eksperter inden for en række fagområder. Og nu rykker de uden for de gamle medier, skriver the Independent.
De traditonelle mediehuse og broadsheetaviser ser nemlig ud til at svigte deres oprindelige publkum.
Blandt nogle af de nye websites, som leverer kvalitetsjournalistikken, nævnes TheArtsDesk.com, der blandt andet består af tidligere medarbejdere fra The Daily Telegraph, og TheBusinessDesk.com, som er etableret af tidligere erhvervsredaktør fra Yorkshire Post.
Samtidig har to tidligere rejsejournalister fra Sunday Times oprettet 101holidays.co.uk, som senest i 2009 blev kåret til bedste rejse-website af Times Online. Og i USA har tendensen længe været i stærk fremmarch, skriver the Independent, og nævner her eksempelvis Slate, Gawker Media og ikke mindst Daily Beast, som har fået 3,9 mio. bruger om måneden i løbet af blot det første år..
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.