Forud for Visuelt Forums generalforsamling søndag eftermiddag er der gået en workshop med såkaldt bogfoldning. Det handler kort fortalt om at gøre gamle bøger til smukke skulpturer. Flere – blandt andre grafiker Bente Stensen Christensen – har svært ved at holde sig fra bøgerne, da generalforsamlingen går i gang, og mens formand Karina Bjerregaard byder velkommen, er grafikeren med pagehår helt opslugt af den gamle bog foran hende, som efterhånden begynder at ligne en harmonika.

Visuelt Forum er specialgruppen for visuelle formidlere i DJ Medier og Kommunikation, og til generalforsamlingen er 49 medlemmer mødt op. Efter indledende formalia er der arrangeret en gruppediskussion, som formanden har udtænkt for at få medlemmerne »ud af busken«. Det virker. Forsamlingen bliver inddelt i seks grupper, som hver får udlevet en planche og en pen samt opgaven: Beskriv en cirka 40-årig grafikers arbejde i 2026. Hvad laver hun? Tegn og fortæl.

»Jeg synes, det er svært at se 10 år frem – i betragtning af hvad der er sket de sidste fem,« siger en kvinde i en af grupperne. Bente Stensen Christensen nikker, tager planchen og sætter sig for bordenden: »Det, jeg synes, jeg har oplevet, er, at de nye har en helt anden snitflade. I dag er man lidt af det hele; man er mere multi, og man skaber i højere grad sit eget job.«

Gruppen bekræfter hendes vurdering.

»Så skal vi finde et godt ord for det, et rigtig langt ord,« siger en.             

»Multikompetent?« foreslår hun.

Det, bliver de enige om, er et godt, langt ord.

I grupperne tales der om »sociale medier« –også ord som »tværfaglighed«, »organisk proces« og »vidensdeling« går igen.

De fleste er selvstændige

Efter en halv times arbejde fremlægges resultaterne. De fleste er nået frem til, at kvinden er freelancer. Da Peter Claudell fremlægger sin gruppes resultater, siger han, at også deres fremtidsperson er selvstændig – men at det ikke nødvendigvis er frivilligt.

»Egentlig kunne det være interessant at se, hvor mange herinde der er selvstændige erhvervsdrivende,« siger han og kigger opfordrende rundt i lokalet.

Langt flere end halvdelen rækker hånden op. Det overrasker ham ikke.

»Vi er ikke ansatte, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad en fagforening skal,« fortsætter han. »Hver dag skal vi sælge os selv. Ligesom musikere og fotografer har agenter, skal fagforeningen måske i højere grad være en agent. Vi er alle vores lykkes smed, så hvad skal vi bruge fagforeningen til?«

De andre grupper fremlægger deres resultater, og flere peger på freelanceproblematikken.

Den sidste gruppe, der skal fremlægge, er Bente Stensen Christensens:

»Vi er kommet frem til, at man skal være multikompetent,« siger hun og afventer kort en reaktion over det nyopfundne ord. »Vi har besluttet os for, at vi er multikompetente om 10 år,« siger hun og afventer en udeblivende reaktion. »En grafiker er om 10 år ikke nødvendigvis grafiker, men mere et miks af mange forskellige kompetencer. Hun er multikompetent.«

Hvad skal en opgave koste?

Efter præsentationsrunden vender Karen Hedegaard sig mod Peter Claudell, for hans udsagn provokerede hende lidt:

»I en fremtid, hvor de fleste er selvstændige, er vi nødt til at samarbejde om at kunne fastsætte ordentlige priser, hvis vi ikke skal underbetales. Så jeg er meget sikker på, at vi også har et forbund om 10 år,« siger hun.

Peter Claudell tager ordet og understreger, at det var en provokation.

»Jeg er superglad for at sidde her. Men,« siger han, »der er en interessemodsætning mellem en ansat og en virksomhedsejer. Det kan man ikke komme uden om.«

Rikke Ahm får ordet for at sige, at hun ofte møder en kritik, der ligner Claudells, og at det kommer bag på hende.

»Når man sidder og arbejder alene, synes jeg tit, man har brug for at ringe til forbundet for at høre: Hvad skal jeg kræve for det her? Det er der da ingen af os, der kan undvære.«

Karen Hedegaard fortæller, at forbundet er ved at udarbejde nye prisvejledninger, som lægger op til, at den enkelte kan gå ud og »researche markedet og finde prisniveauet«. Hun har været selvstændig i 11 år og synes stadig, det er svært at vurdere, hvad en opgave skal koste.

Karina Bjerregaard foreslår et aftenarrangement om nogle måneder, hvor priserne bliver diskuteret. Det er der ikke rigtigt nogen, der reagerer på. Sara Efazat siger, at hun gerne vil kunne vide, hvor stor en del af timelønnen der går til pension og ferie, for den slags kan bruges i forhandling. Jeanette Pardorf har en idé om at lave to prissøjler. En standardpris og en med en masse tillæg; digitalt tillæg, førstekorrektur osv. Hun spørger, om nogen kender nogle »regnedrenge«, eller nogen, der har gået på CBS.

Arrangementer for 100.000 kr.

Debatten går derudad, indtil Lars Nørregaard punkterer ballonen:

»Vi kan ikke have en prisliste på den måde,« siger han, da han får ordet: »Der skal være frie priser, ellers er der ikke fri konkurrence.«

Der bliver mumlet lidt, indtil Karina Bjerregaard siger tak for debatten, og at hun håber, de fremmødte kan godkende beretningen.

Herefter aflægger kasserer Karen Hedegaard regnskab. Det er hendes første gang, og hun beretter med glæde, at det er lykkedes hende at nedbringe overskuddet. Gruppen skal ikke spare op, synes hun, de skal bruge pengene på medlemsarrangementer. Og det har de gjort for knap 100.000 kroner.

Regnskabet bliver godkendt, og ingen ny formand eller kasserer stiller op, så i fast-forward bliver de to genvalgt. Lars Nørregaard bliver genvalgt som næstformand. Bente Stensen Christensen, Wouter van Dam, Sara Efazat, Camilla Ørsted og Rikke Ahm bliver valgt til bestyrelsen, mens Peter Claudell, Jens Otto Emmich, Jesper Clausen og Christina Fromberg bliver suppleanter.

Klokken passerer 16, og ingen siger noget, da dirigent Hans Jørgen Dybro siger, at vi er nået til punktet ’Eventuelt’. Så han takker for »god ro og uorden«, og formand Karina Bjerregaard takker for god diskussion.

Rettet klokken 15.47: Karen Hedegaard har været selvstændig i 11 år og ikke otte, som Journalisten først skrev. Desuden er tilføjet, at Lars Nørregaard blev genvalgt som næstformand.