Allerede i 2006 får arbejdsgiverne større behov for flermediale journalister end for journalister, der kun behersker et medie. Det forudser en ny rapport. Arbejdsgivere kritiserer uddannelserne for ikke at være gode nok til at uddanne flermediale journalister.
 

Nu er de her. Tal, der viser, at arbejdsgiverne for alvor kommer til at efterspørge flermediale journalister. Journalister, der alene behersker et medie, bliver derimod en sekunda-vare på fremtidens mediemarked.
PLS Rambølls undersøgelse, hvor cirka 100 medievirksomheder har besvaret et spørgeskema, viser, at i 2006 får arbejdsgiverne mere brug for flermediale journalister end for journalister, der stort set kun behersker et enkelt medie.

Ifølge PLS Rambølls undersøgelse vil flermedialitet om tre år være den næstvigtigste færdighed for journalister – den vigtigste færdighed vil være håndværksmæssig kunnen som for eksempel research, vinkling og kildekritik.
I dag hører flermedialiteten ­- ifølge undersøgelsen – ikke til blandt de tre vigtigste kompetencer, som arbejdsgiverne efterspørger.

I overensstemmelse med PLS Rambølls undersøgelse konkluderede en rapport fra Center for Journalistisk Efteruddannelse, CFJE, i fjor, at flerfunktionalitet bliver en yderst efterspurgt vare på fremtidens mediemarked.

»Stort set alle medier har i dag en flermedial strategi. De har et langsigtet mål om at komme af med deres journalistik til flere forskellige medier. Derfor har de redaktionelle medarbejdere i fremtiden brug for at udvikle kompetencer, der egner sig til flermedialitet,« siger Peter From Jacobsen, medforfatter til CFJE-rapporten »Flerfunktionalitet og mediekonvergens«.

PLS Rambølls undersøgelse viser, at det først og fremmest er redaktører fra de elektroniske medier, der efterspørger flermediale færdigheder.

Flermedialitet er en efterspurgt vare, som uddannelsesinstitutionerne har problemer med at levere. Arbejdsgiverne synes også, at flermedialitet er et forsømt fag hos udbyderne af efteruddannelse.

Omkring hver fjerde virksomhed siger, at det er problematisk, at efteruddannelsessystemet ikke dækker virksomhedernes behov.

Steffen Borch, forstander på Den journalistiske Efteruddannelse, DjE, mener ikke, at arbejdsgiverne er helt fri for at bære en del af ansvaret for, at der ikke er fuld tilfredshed med efteruddannelsen:

»Desværre har virksomhederne ikke været forfærdelig gode til at definere, hvad de har brug for. Virksomhederne bliver nok nødt til at arbejde med flermedialitet et stykke tid, inden arbejdsgiverne bliver helt klar over, hvad de har brug for,« siger Steffen Borch.

Derudover forklarer han, at det har været svært for DjE at udbyde flermediale kurser.

»Al efteruddannelse, vi laver her i biksen, bygger på en kombination af teori og praksis. For at vi kan lave kurser, skal der eksistere noget teori, og der skal være nogle mennesker, som har gjort sig nogle erfaringer. Det er først ved at dukke op nu,« siger Steffen Borch.

Han lover, at der fremover kommer flere flermediale kurser på DjE.

Når nyuddannede journalister får deres afgangsbevis, er der ­- ifølge arbejdsgivernes svar til PLS Rambøll – heller ikke tilfredshed med deres evne til at mestre flere medier.

Til PLS Rambøll siger omtrent hver syvende virksomhed, at uddannelserne i »meget høj« eller i »høj grad« ikke giver de nyuddannede de færdigheder, virksomhederne efterspørger.

Rektor på Danmarks Journalisthøjskole, Kim Minke, fortæller, at det er økonomisk svært for skolen at klæde de studerende på til en flermedial fremtid.

»Vores økonomi knirker i forhold til at skulle løfte den flermediale opgave, som er helt nødvendig at løfte. Skal vi undervise flere i tv, multimedie og netproduktion, så er det nogle dyre undervisningsafsnit, og vi kan altså ikke hekse,« siger Kim Minke.

I dag koster det – medregnet SU – 200.000 kroner at uddanne en journalist. Til sammenligning koster uddannelse af en pædagog små 250.000 kroner og en folkeskolelærer 375.000 kroner.

Kim Minke fortæller, at prisen for at uddanne en journalist blev fastlagt i 1980 – dengang den trykte presse dominerede.

»På det tidspunkt var det sådan set nok med en blok og en pen. I dag er det sådan, at det ikke bare er flermedialiteten, der skal læres. De studerende skal også lære den tekniske produktion. Det vil sige, at de selv skal have fingrene på kamera, lydoptager og redigerings-computer. Det er altså dyrere, end dengang blokken og pennen var nok,« siger Kim Minke.

Allerede i dag uddanner Danmarks Journalisthøjskole flermediale journalister, men skolen vil forsøge at fremme flermedialiteten.

Om et års tid bliver det derfor sværere for de studerende på første del at vælge flermedialiteten fra.

Læs også: Morgendagens mediebillede, Det flermediale Danmark, Mediemikstur, Få ansøgninger og Vagthund med næse for penge..