Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:10 25.11.2022 Kerstin Bruun-Hansen

Fremskridt i forhandlingerne: JP-folk går tilbage i arbejde

Fremskridt i forhandlingerne: JP-folk går tilbage i arbejde

Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Jyllands-Postens ansatte har besluttet at genoptage arbejdet efter det seneste døgns arbejdsnedlæggelse.

Det står ifølge tillidsrepræsentant Michal Stenvei klart, efter at medarbejderne på et fagligt møde her til formiddag har besluttet at ophæve den arbejdsnedlæggelse, der begyndte i går eftermiddags.

Arbejdsnedlæggelsen blev besluttet, fordi forhandlingerne i kølvandet på den varslede fyringsrunde ganske enkelt er gået i hårdknude. Det fortalte tillidsmand Michael Stenvei torsdag til Journalisten.

”Ledelsen har ikke flyttet sig en centimeter, så vi står samme sted, som vi har stået hele tiden,” lød det fra tillidsrepræsentanten.

Tidligere i dag lød der dog mere positive meldinger fra Michael Stenvei, der siden arbejdsnedlæggelsen havde oplevet fremskridt i forhandlingerne.

”Vi har oplevet fremdrift i det sidste døgn, hvor vi i de foregående otte dage har mødt en mur. Det er vores oplevelse, at ledelsen åbner mere op i forhold til at diskutere vilkårene for de udmeldte fratrædelser og det konkrete antal afskedigelser,” sagde han til MediaWatch.

SENESTE NYT

Flere nyheder