De nægtede at behandle hende for brystkræft. Nu skyder Maria Cuculiza med skarpt mod de danske kræftlæger i en håndbog, der blander personlig beretning med afslørende journalistik.

OVERLEVELSE. Maria Cuculiza er en usædvanligt besværlig patient. For fem år siden fik den tidligere tv-reporter ligesom 4.000 andre kvinder hvert år konstateret brystkræft – en sygdom, der hastigt suger livet ud af sit offer, hvis ikke den bliver behandlet i tide.

Men modsat de fleste andre kvinder i statistikken tog Maria Cuculiza i bogstaveligste forstand sin sygdom i egne hænder.

Efter at have fået sin kræftsvulst fjernet på Privathospitalet Hamlet blev hun afvist videre behandling af Rigshospitalet, fordi man mente, at hun hørte til på Hamlet. Til sidst krævede hun at få sin svulst udleveret af det danske sygehusvæsen – en transaktion, der fandt sted på parkeringspladsen foran Bispebjerg Hospitals patologiske afdeling.

Svulsten viste hun til lægerne på et siciliansk privathospital, hvor man endte med at fjerne hendes ene bryst.

I dag har hun fået lavet et nyt og stiller gerne op til interviews med demonstrativt nedknappet skjorte.

Hendes bog »Brystkræft – sådan overlever du« er netop udkommet på Ekstra Bladets Forlag. Bogen er en personlig beretning om hendes behandlingsforløb og en guide til andre kvinder med brystkræft.

Samtidig retter den et frontalangreb mod de danske brystkræftlæger, som Maria Cuculiza beskylder for uduelighed og for bevidst at skabe falske myter om bivirkninger og behandlings-
resultater.

»Den information, der gives i dag, er misvisende og forkert. Og så er den betalt af medicinalindustrien. Det synes jeg er for dårligt. Man kan også se det på brochurerne, hvor stråleterapi bliver omtalt, som om det er en lettere solskoldning. Det er ikke rigtigt, for det er behandlinger, man kan dø af.«

– Hvorfor har du valgt ikke at lave nyhedsjournalistik om de her problemer?

»Jeg har for mange aktier i sagen til at lave rigtig journalistik om det. Så jeg synes, jeg var nødt til at gøre det i en bog. Nyhedsjournalistik skal bedrives af folk, der ikke selv har part i sagen. Men det er noget andet med forfattere. Her er der ikke de samme uafhængighedskrav.«

– Hvordan forener du det at rette en så hård faglig kritik sundhedsvæsenet og samtidig være personligt involveret?

»Jeg har ikke noget emotionelt udestående med det danske sygehusvæsen. Jeg har ikke søgt erstatning. Jeg har ikke klaget til patientklagenævnet. Jeg har ikke forsøgt at få nogen fyret. Det har ikke interesseret mig. Det er systemet, jeg er ude efter – ikke enkelte personer.

– Men når man læser din bog, får man indtryk af, at dit projekt er båret af en stærk følelsesmæssig indignation?

»Det kan du fandenedeme bande på, at det er det også. Men det er på andres vegne, for min historie er på mange måder atypisk. Jeg har været i to grupper for brystopererede, og hvad jeg ikke har hørt og set der! De var fuldstændigt forslåede. De kunne ikke løfte armene og – jamen jeg siger dig: De så forfærdelige ud! Offerlam. Skrækkeligt. Jeg sidder her på vegne af de døde og de syge og dem, der ikke tør kritisere brystkræftbehandlingen.«

– Hvad har din baggrund som journalist betydet for din egen måde at agere på som patient?

»Jeg brugte min faglighed til at finde ud af, hvad der foregik. Hvis jeg ikke havde været journalist, havde jeg ikke haft en jordisk chance. Så var jeg jo død. Jeg brugte journalistiske researchmetoder til at sætte nogle kompetente folk til at finde ud af, hvad det var for en cancer, jeg havde. På den måde fik jeg at vide, at den var livsfarlig og enormt aggressiv. Det ville jeg ikke have vidst, hvis jeg var en almindelig lille kvinde.

– Hvad har det betydet for din tiltro til lægerne?

»Folk er normalt meget autoritetstro, når det gælder læger. Der var jeg journalist nok til at sige 'hey, har han nogle kvalifikationer, har han nogensinde haft noget at gøre med en kræftpatient, har Hamlet nogle kompetencer inden for brystkræft? Nej, det har de ikke, okay, lad mig komme ud af vagten!' Var jeg ikke journalist, ville jeg nok være mere autoritetstro. Så havde jeg nok ventet, og så var jeg død.«

– Hvor meget kan brystkræftpatienter selv gøre for at blive raske?

»Fordi behandlingen er så dårlig i Danmark, kan man gøre rigtig meget selv. Men hvis vi havde den optimale behandling, tror jeg, det ville være begrænset, hvad man kunne gøre. Jeg bliver tit fremstillet som hende, der sejrede over kræften. Men jeg synes ikke, det skal være noget adelsmærke, at man er blevet kureret for kræft. Bare fordi Kræftens Bekæmpelse gerne vil have nogle feel-good-historier, så de kan kradse nogle penge ind.«

– Bogens undertitel er »sådan overlever du«. Har du ikke dermed lovet kvinder med brystkræft, at de overlever, hvis de køber din bog?

»Jo, deeet … det skal jeg lige … jo, det ville måske have været passende, at den havde heddet 'sådan overlever du bedre'. Hvis man vil have en chance for at overleve brystkræft, så skal man forholde sig meget kritisk til de ofte misvisende og vildledende informationer, man får fra sundhedsvæsnet. Og det er bogen en guide til. Det betyder ikke, at hvis bare du læser denne her bog, så overlever du brystkræft. Men så dumme er folk jo heller ikke. Oprindelig hed den 'hvad lægerne ikke fortæller dig', men det lød for negativt, og brystkræft er i forvejen meget, meget negativt.«

Maria Cuculizas bog »Brystkræft – sådan overlever du« er udkommet og koster 199 kroner.

• Brystkræft
  
  Rammer flere og flere kvinder i Danmark. 40.00 får hvert år konstateret sygdommen, hvilket svarer til, at hver niende kvinde bliver ramt på et tidspunkt i deres liv.

  Behandles blandt andet med kemoterapi, stråleterapi og ved bortoperation af brysterne.

  Sygdommen har en betydeligt større dødelighedsprocent i Danmark end i lande, vi normalt ikke ønsker at sammenligne os med.

• Blå bog – Maria Cuculiza
  
  Uddannet journalist.

  Har arbejdet som blandt andet tv-reporter og redaktør på DR og TV 2.

  Arbejder nu freelance for Ekstra Bladet, hvor hun har sin egen weblog om brystkræft på avisens hjemmeside.