”Vi skal stoppe med at tale om dem som ’atypisk beskæftigede’. Det er snart cirka halvdelen af vores medlemmer, der er freelancere og selvstændige. Det er i hvert fald godt deropad.”

Sådan siger Thilde Høybye, medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) og kandidat til den næste.

Freelancere er et af de mest tydelige temaer i den aktuelle valgkamp til den næste hovedbestyrelse i DJ. Dét står klart i Journalistens interviewserie med kandidaterne.

Forbundets delegeretmøde er netop gået i gang, og der er valg til hovedbestyrelsen i morgen, mandag.

"Man ser det overalt"

Henrik Friis Vilmar – medlem af hovedbestyrelsen og kandidat til den kommende – ser prekariseringen som ”vores alvorligste problem”.

”Vi ser det blandt andet på min egen arbejdsplads, hvor der bliver flere løst ansatte og færre fastansatte. Man ser det overalt i mediebranchen. Og det er et enormt problem. For mig at se er det en afvikling af arbejdsvilkår,” siger han.

”Det er fint, hvis det er noget, man selv vælger. Men dét er det ikke for manges vedkommende,” erfarer han.

Til daglig er han journalist og fællestillidsmand hos DR.

Hans vigtigste mærkesag er "kampen mod afvikling af løn- og arbejdsmarkedsvilkår". 

Også Karen Hedegaard – freelance-grafiker, medlem af hovedbestyrelsen og kandidat til den næste – har fokus på freelancere. Med et lidt mere positivt fortegn:

”Min vigtigste mærkesag er en styrket indsats i forhold til freelancere, selvstændige, projektansatte og så videre – dem, som ikke er fastansat på en arbejdsplads."

Formand sætter spot på freelancere

DJ-formand Lars Werge, der også er på genvalg, har også fokus på freelancere. Han har som mærkesag, at freelancere skal have mere efteruddannelse, så de ikke bliver ”tabere på arbejdsmarkedet”.

”Vi er nødt til at finde nogle nye modeller for kompetenceudvikling, fordi vores medlemmer i højere og højere grad bliver freelancere eller selvstændige i kortere eller længere perioder af deres arbejdsliv,” siger han.

Og der er flere eksempler.

Til det kommende delegeretmøde har en enig hovedbestyrelse da også fremsat et forslag om en ny og bredspektret freelancestrategi.

I strategien står der blandt andet, at flere freelancere skal på overenskomst, og at de skal have et bedre socialt sikkerhedsnet. Strategien beskrives som ”et modtræk mod prekarisering”.

Interessen er vokset

Sus Falch er formand for Freelancegruppen – en specialgruppe for freelancere og selvstændige i forbundet. Hun er også medlem af hovedbestyrelsen og kandidat til den næste.

Også Sus Falch har som mærkesag, at freelancere skal have bedre forhold. Og hvis hun bliver genvalgt, vil hun især fokusere på den nye freelance-strategi.

”Strategien skal forbedre selvstændiges og freelanceres vilkår, så de ikke er med til at forringe de fastansattes vilkår,” pointerer hun.

Forrige år stod freelancerne også højt for kandidaterne til hovedbestyrelsen. For eksempel havde Lars Werge også dengang fokus på freelancere. Men Sus Falch fortæller, at interessen er vokset de sidste to år.

”Hovedbestyrelses-medlemmernes viden om vores vilkår er også vokset,” siger hun.

”Det er viden, der gør, at man er med til at bakke op om de rigtige tiltag, forslag og løsninger," mener hun.

Freelance-klubber har sat gang i interessen 

Den voksende interesse hænger sammen med flere ting, fortæller Sus Falch.

En af dem er de faglige klubber, freelancere har startet på de store mediearbejdspladser i de seneste år. Journalisten beskrev tendensen i december 2017, og Sus Falch fortæller: 

”I de seneste to år har vi dannet rigtig mange nye klubber.”

Klubberne, der organiserer freelancere, er med til at skabe opmærksomhed blandt fastansatte om emnet. Og så er klubberne i dialog med tillidsrepræsentanterne om at skabe bedre vilkår.

Det betyder, at der bliver ført oplysninger ind i forbundet og dets hovedbestyrelse, hvor flere er tillidsmænd eller har været det, fortæller Sus Falch.

Og forbundet gør en forskel, siger Sus Falch. Hun nævner den seneste overenskomst på Information som eksempel. Her fik freelancere blandt andet ret til barsel.

Hvor mange er egentlig freelancere?

Forbundets medlemsafdeling kan ikke oplyse, hvor stor en del af medlemmerne der er freelancere og selvstændige. Men Sus Falch vurderer, at det drejer sig om godt en fjerdedel af forbundets omtrent 18.500 medlemmer. 

Og der er klare indikationer på, at antallet er i vækst, fortæller hun.

”I Freelancegruppen har vi haft et stigende medlemstal i den tid, jeg har siddet i bestyrelsen. Og i andre specialgrupper, der både organiserer fastansatte og freelancere, oplever man, at man får flere og flere freelancere og færre fastansatte,” siger Sus Falch.

Hun peger også på de fyringsrunder, der har været i mediebranchen i de senere år.

”Man skærer ned på den fastansatte stab i mange mediehuse, men det er ikke min oplevelse, at man producerer mindre indhold. Og indholdet produceres så bare af nogle andre,” siger hun.

Sus Falch peger i øvrigt på en optælling i den trykte udgave af Politiken, som Freelancegruppen foretog sidste år: 28 procent af artiklerne var skrevet af freelancejournalister.

En anden indikator er Slots- og Kulturstyrelsens rapport-serie ’Mediernes udvikling i Danmark 2016’. I delrapporten 'Brancheøkonomi og beskæftigelse 2016' kan man læse, at antallet af danske freelancejournalister steg med 42 procent fra 2011 til 2014.

Og i marts fremlagde Fagenes Fremtid – en arbejdsgruppe i DJ-regi – fire rapporter, der afdækker en række tendenser i medie- og kommunikationsbranchen.

”Udviklingen vil skabe et job- og arbejdsmarked, der er langt mere fleksibelt og frit, langt mere omskifteligt og langt mere usikkert for lønmodtagerne,” skriver gruppen i en af rapporterne og fortsætter:

”Det fleksible arbejdsmarked vil efter alt at dømme blive særligt mærkbart for professionelle inden for medier og kommunikation.”

Dagblade "betaler elendigt"

Utilfredshed med honorarerne er én af årsagerne til, at freelancere begyndte at starte de faglige klubber. Og at temaet har voksende bevågenhed i hovedbestyrelsen.

”Der er mange dagblade, der betaler elendigt,” siger Sus Falch.

Det bekræftes af Elisabeth Hamerik Schwarz, der er freelancejournalist, næstformand for Journalisterne i DJ og ny kandidat til hovedbestyrelsen.

”Jeg ville sælge en stor feature om Sierra Leone. Den var på cirka 12.000 anslag, inklusive billeder. Jeg fik tilbudt 1.500 kroner af et stort dagblad. Det blev et nej tak herfra,” siger hun.

Forholdene for freelancere ”blive mere og mere ringe”, erfarer hun – også hvad angår ophavsret.

Og det er ikke kun blandt journalister, at forholdene møder modstand. I februar 2018 kunne Journalisten fortælle om opstand blandt DR’s tekniske freelancere.

Og politikerne interesserer sig ikke kun for freelancerene for deres egen skyld. Journalist Per Schultz-Knudsen er medlem af hovedbestyrelsen og kandidat til den næste. Han vurderer:

”Freelancernes lønninger påvirker også de fastansattes ansættelse på den måde, at hvis virksomhederne kan klare sig med billigere freelanceaftaler end med at have fastansatte, så kan vi risikere at få endnu flere fyringer.”

Mange freelancere klarer sig godt

Samtidig understreger flere kandidater, at mange freelancere klarer sig fint.

”Vi er mange medlemmer, der har taget et aktivt valg," understreger Sus Falch.

Mange vælger freelance-livet, fordi de ikke bryder sig om arbejdsmiljøet, der hvor de var fastansat, fortæller hun.

Hun ved dog ikke, hvor mange der vælger det frivilligt, og hvor mange der bliver tvunget ud i det.

”Men vi skal også være opmærksomme på, at selv om man er tvunget ud i det, kan det godt blive et lykkeligt resultat,” siger hun.

Sidste år bragte Journalisten to serier om freelanceres indtjening. Her stod det klart, at der er stor forskel på freelancere. 

Vi talte blandt andet med illustrator Simon Væth, der de første fire år af sin freelance-karriere måtte supplere med bijob og dagpenge, men som siden fik sin forretning på fode.

Vi talte også med freelancejournalist Michael Holbek, der tjente væsentligt mere, efter han blev freelancer, end han gjorde som fastansat. 

Sus Falch opsummerer:

"Det er slet ikke min oplevelse, at freelancere er stakler. Men der er nogle ting, vi skal gøre noget ved. Og det er sådan noget som freelanceres honorarer på mange af de store mediearbejdspladser. For de er simpelthen for ringe. Og det er ikke noget, man kan løfte som enkelt-freelancer."