Den vrede og skuffelse, som vi lige nu ser blandt forbundets freelancere, er et godt eksempel. DJ er grundlæggende stadig en fuldstændigt klassisk fagforening, der bygger sin hjælp til medlemmer på overenskomster og et tillidsrepræsentantsystem.

Det er et fremragende system, hvis man er dækket af en overenskomst og har en tillidsrepræsentant. Det er de færreste freelancere, der kan sætte flueben ved disse. Derfor oplever freelancerne ganske enkelt at få mindre for medlemskronerne end de fastansatte, overenskomstdækkede kolleger.

Oplevelsen deler de med mange af forbundets kommunikatører, for de står i samme situation. Blandt medlemmerne af DJ Kommunikation er under en fjerdedel ansat på en DJ-overenskomst. 40 procent er enten fastansatte uden overenskomst overhovedet eller er freelancere eller selvstændige.

Når vi læser kravene fra freelancerne, ser vi grundlæggende de samme ønsker, som vi har i DJ Kommunikation: DJ skal gøre mere for at give samme værdi for medlemskronerne til de medlemmer, der ikke er fastansatte på de store klassiske mediearbejdspladser.

Vi er helt med på, at de medlemmer også har adgang til alle DJ’s øvrige tilbud som f.eks. karriererådgivning og stressrådgivning. Det er fremragende hjælp, men det er også en rigtig høj pris, man betaler for den. Oven i kontingentet betaler de samme medlemmer også til DJ’s strejkekasse – sikringsfonden – og de støtter gladeligt kollegernes mulighed for at konflikte. Men det er velvidende, at de næppe selv kommer til at få direkte gavn af de penge. I hvert fald ikke i den nuværende ansættelse.

Det er ikke nyt, at DJ’s største udfordring er, at man ikke længere kan overleve på at være Fagforening Classic.

Ved delegeretmøde i 2017 blev arbejdsgrupperne ’Fagenes Fremtid’ og ’Fremtidens Forbund’ nedsat. De lavede et glimrende stykke arbejde og pegede direkte på netop de udfordringer.

Der er også lyttet til dele af anbefalingerne, men medlemmerne har ikke mærket grundlæggende ændringer. Det skyldes blandt andet, at det er svært at ændre på kernen i en organisation så gammel som DJ. Og måske også, at medlemstallet i mange år fortsat voksede, imens DJ’s økonomi dermed gjorde det samme.

Men medlemstallet stiger ikke længere. Det forsøger man blandt andet at løse ved et større fokus på hvervning, hvilket er godt og vigtigt.

Hvervning er dog ikke svaret på, hvordan DJ forbliver relevant i en forandret mediebranche også om 5, 10 og 20 år. Det kræver, at DJ kommer væk fra at bygge sit virke alene på samfundsstrukturer, vi ikke længere kan regne med som eviggyldige.

Hvis ikke DJ laver de nødvendige ændringer nu, vil et stagnerende medlemstal uundgåeligt blive vekslet til et faldende medlemstal.

Mener vi så, at overenskomst- og tillidsrepræsentantsystemet skal afskaffes? Nej, tværtimod har vi brug for at styrke det aftalebaserede system. Det her handler alene om, at vi skal finde nye løsninger på de nye udfordringer, ellers risikerer vi, at det eksisterende med tiden også falder sammen.

I DJ Kommunikation kan vi godt se de gode takter og intentioner i hovedbestyrelsens forslag til delegeretmøde senere i april. Både freelancere og kommunikatører fylder i det, som vi har fået på bordet. Men vi håber så også, at alle er med på, at målsætningerne betyder store forandringer i DJ i de kommende år.

Der skal følges op med reel handling også på den anden side af et delegeretmøde. Det bliver ikke nemt. Det er en kæmpe udfordring at skulle ændre, hvordan vi tænker fagforening og agerer som forbund fra top til bund. Vi har bare ikke noget valg.

–

Indsendt af Mona Louisa F. Bastholm, formand for DJ Kommunikation, på vegne af bestyrelsen i DJ Kommunikation.