»Det er ikke lige så underholdende som sidste år.«
»Nej heldigvis!«
Sådan lød en ordveksling på herretoilettet i en af pauserne til Freelancegruppens generalforsamling. Traditionen tro var der tale om et maratonmøde – denne gang på seks timer – da knap 80 freelancere mødtes på Kobæk Strand i Skælskør. Generalforsamlingen slugte det meste af lørdagen på freelancernes weekendseminar.
Der hang en skygge over generalforsamlingen fra sidste år, hvor tonen endte med at være hård og ubehagelig. Som Journalisten skrev sidste år, var det ikke mindst mellem medlemmer af bestyrelsen, at bølgerne gik højt, da snakken faldt på tabt arbejdsfortjeneste og åbenhed om pengene.
Splittelsen har været så alvorlig, at bestyrelsen har hyret ekstern professionel hjælp til at mediere mellem sine medlemmer. Det har været en god idé, fortalte formand Sus Falch i sin beretning.
»Bestyrelsen er blevet bedre til at samarbejde internt end tidligere, fordi vi har prioriteret at tale om det, at ændre uhensigtsmæssig adfærd og at få normer for god bestyrelsesskik ind i vores bestyrelseshåndbog,« sagde hun fra talerstolen.
Sparekniv i kulissen
Beslutningen om at hyre hjælp udefra fik ros af Lars Rugaard, freelancejournalist og en af Freelancegruppens to politisk-kritiske revisorer. De politisk-kritiske revisorer skal hvert år evaluere bestyrelsens arbejde.
»Sidste generalforsamling var præget af meget stærke modsætninger og mistillid, både internt i bestyrelsen og fra medlemmerne,« sagde Lars Rugaard og fortsatte:
»Vi har indtryk af et solidt arbejde fra en professionel bestyrelse. Der er blevet udført mediation for at få bestyrelsesmedlemmer til at enes. Det ser ud til at have virket. Men det ser også ud til at have taget en del kræfter fra bestyrelsens arbejde.«
Selv om tonen var blevet bedre, var der stadig højt til loftet og masser af debat på generalforsamlingen. Ligesom sidste år handlede meget af debatten om de penge, bestyrelsen modtager i kompensation for sit faglige arbejde – såkaldt ”fagligt frikøb”.
Især tre økonomiske sværdslag stod i løbet af de seks timer: Er der åbenhed nok om, hvad bestyrelsen bliver betalt? Hvad skal freelancerne donere til hjælpearbejde? Og bruges for mange penge på abonnementer, som for få bruger?
Sus Falch lagde linjen tidligt på generalforsamlingen, da hun gjorde det klart, at Freelancegruppen kan forvente faldende indtægter om få år på grund af nye ophavsretsregler.
»Vi er nødt til at se på vores omkostninger, fordi nye EU-regler er på vej, som gør, at der fremover vil være langt færre midler til fællesaktiviteter. Vi synes, det er godt at drøfte det i god tid,« sagde hun.
Dermed var sparekniven hvæsset fra start.
Bestyrelsen betalt for 185 dage
I alt var der i 2015's regnskab udbetalt 395.250 kroner i fagligt frikøb til bestyrelsen. Det faglige frikøb udregnes efter en takst på 2.283,57 kr. per dag.
Efter sidste års heftige debat om netop de faglige frikøb, fremlagde bestyrelsen i år en liste over, hvad pengene har dækket. Her fremgik det, at i alt 185 dage er dækket med faglige frikøb. Formanden er kompenseret for 72 dage, næstformanden for 24 og den økonomiansvarlige for 17 dage. Derudover var der mindre kompensationer for bl.a. bestyrelsesseminar og udarbejdelse af arbejdsprogrammet 2016. Det fremgik af fremlæggelsen, at de knap 400.000 kroner i regnskabet ikke helt svarer til 185 dage, da mindre beløb er hentet på andre poster.
Ud over fagligt frikøb til bestyrelsen, blev der fremlagt to andre lister. Dels en liste over fagligt frikøb til kurser og seminarer i Freelancegruppen, som i alt beløb sig til 102 dage. Dels fagligt frikøb til gruppens hjemmeside, som i alt beløb sig til 86 dage.
Listerne gav anledning til megen debat, hvor flere menige medlemmer undrede sig over, at så mange penge skal bruges på fagligt frikøb.
Beslutning fra 2007 er blevet væk
Freelancejournalist Morten Friis Jørgensen sagde fra salen:
»Det her er ingen mistænkeliggørelse af bestyrelsen eller kritik af, at I får et beløb for jeres indsats. Men i 2007 vedtog vi på en generalforsamling, at der skal være gennemsigtighed i, hvad bestyrelsen får for sit arbejde. Jeg ved det, for det var mig, der foreslog det. I det fremlagte har I fokus på 185 dage, men hvad med alt det andet, som bestyrelsesmedlemmerne får dækket. For eksempel refunderer DJ tabt arbejdsfortjeneste for alle bestyrelsesmøder. Der mangler en kolonne, som viser, hvad bestyrelsen får i alt.«
Beslutningen fra 2007 blev nævnt mange gange i debatten. Men formand Sus Falch måtte gå på talerstolen og beklage, at beslutningen ikke længere kan dokumenteres. Referatet er simpelthen blevet væk, lød det.
Hun tilføjede, at det er rigtigt, at bestyrelsen får dækning for i alt 10 møder fra DJ’s fælleskasse ud over de faglige frikøb. Og hun understregede, at bestyrelsen ikke ønsker at holde noget hemmeligt for medlemmerne.
»Vi vil fremlægge alle de oplysninger, I ønsker fremlagt,« fastslog Sus Falch.
Lars Rugaard:
»Dette er nu anden generalforsamling i træk, hvor vi har et spøgelse vandrende rundt iblandt os – nemlig en beslutning fra 2007, som ingen kan dokumentere. Vi må efter min mening beslutte på næste generalforsamling, hvordan det her skal være, så vi slipper for at diskutere forfra hvert år, hvad vi tror, vi mente engang.«
Det forslag vandt gehør fra flere i salen og i bestyrelsen.
Grænse for antal år i bestyrelsen
Nina Trige Andersen tilføjede:
»Det er fint, at vi beslutter at vise alt fagligt frikøb delt op per bestyrelsesmedlem. Men det er vigtigt at sige, at bestyrelsesarbejdet er en kollektiv arbejdsform. Når vi fx prioriterer faglige klubber på arbejdspladserne, så ser vi på, hvem der er mest kompetent til at løse opgaven, og så får de den. Derfor giver den liste ikke et særligt billede af individerne, men af kollektivets beslutninger.«
Ida Sønderby Rosgaard erklærede sig enig i, at det er fint med en liste fordelt per bestyrelsesmedlem.
»Det er ingen hemmelighed, at vi har diskuteret det her i bestyrelsen og på sidste års generalforsamling. Men jeg er faktisk rimelig tilfreds med resultatet i år, selv om det i høj grad var mig, der tog emnet op,« sagde hun.
Ulla Nygaard koblede debatten om fagligt frikøb med et andet forslag, der var blevet drøftet tidligere – at der skal være en grænse for, hvor længe nogen kan sidde i bestyrelsen i Freelancegruppen.
»Jeg synes, at I som bestyrelse burde træffe en beslutning, der lever op til den, der blev truffet i 2007. Det handler nemlig ikke om mistænkeliggørelse, men gennemsigtighed. Nogle ting er rigtig gode at beslutte i fredstid,« sagde hun.
Kompromis om safety-penge
Et andet økonomisk spørgsmål blev også diskuteret, og igen var der tale om en gammel klassiker: Hvor meget skal freelancerne bidrage med til Safety-fonden, som støtter udsatte journalister?
Sidste år gav Freelancegruppen 120.000 kroner. I år foreslog bestyrelsen, at freelancerne giver 20.000 kroner. Og det vakte debat. Flere røster i salen støttede et forslag fra Lars Møller, som ønskede at give 120.000 kroner igen i 2016.
Centralt i diskussionen om safety-midlerne står, hvad freelancerne plejer. I beretningen skriver bestyrelsen, at den ”i lighed med tidligere” foreslår et bidrag på 10 kroner per medlem, rundet op til 20.000 kroner.
Og det er rigtigt, at Freelancegruppen i 2014 gav 20.000 kroner til safety-fonden. Men der har været store udsving i donationerne de senere år. I 2015 gav freelancerne 120.000 kroner, i 2013 og 2012 gav de ingenting.
En central årsag til manglende donationer i 2012 og 2013 var protest over, at Dansk Journalistforbund nedlagde en forsøgspulje for efteruddannelse til freelancere. I stedet brugte freelancerne de 125.000 kroner, som de plejede at give, på at oprette en tilsvarende pulje selv. Samtidig fremhævede Freelancegruppen dengang, at man ikke havde tillid til det internationale journalistforbund. Det havde DJ heller ikke, og af samme årsag begyndte forbundet i 2011 at give sine safety-midler via hjælpeorganisationen IMS.
Før 2012 var der tradition for, at Freelancegruppen bidrog med 125.000 kroner. Det fremgår således af referaterne, at freelancerne gav 125.000 kroner både i 2011, 2010 og 2009.
I år endte safety-striden med et kompromis. Bestyrelsesmedlem Ida Sønderby Rosgaard foreslog, at man bidrog med 40.000 kroner. Det blev vedtaget.
Samtidig gjorde bestyrelsen det klart fra talerstolen, at man ikke ønsker at neddrosle hjælpearbejdet samlet set, selv om der spares penge på området. I stedet ønsker bestyrelsen selv at engagere sig mere i arbejdet, så det ikke kun består af en donation, men af aktivt solidaritetsarbejde.
De dyre medlemsfordele
Et tredje økonomisk punkt blev også heftigt diskuteret. Bestyrelsen havde selv valgt overskriften ”Billige medlemsfordele er for dyre”.
Freelancegruppen betalte i alt 343.000 kroner i 2015 for en række abonnementer, som alle medlemmer kan bruge. Problemet er, at ikke ret mange bruger dem. Abonnementerne tæller blandt andet Retriever Danmark, Ritzaus Tid og Sted-service, Mediawatch og DKnyt.
Morten Bergholt indledte:
»Der er ikke balance mellem de penge, vi bruger, og det, vi får. Vi bruger 343.000 kroner på services, som 384 medlemmer bruger. Er det, fordi vi ikke reklamerer godt nok? Eller er nogle af de tilbud ikke relevante for medlemmerne?«
Eksempelvis betaler Freelancegruppen 125.000 kroner om året for Ritzaus Tid og Sted-service, som ifølge beretningen bruges af 15 medlemmer. Medieovervågningstjenesten Retriever koster 86.125 kroner og bruges af 25. Medier har lidt højere brugertal end services. Mediawatch, som koster 50.000 kroner om året, har 266 brugere blandt freelancerne, imens DKnyt har 100 brugere og koster 25.000 kroner.
Freelancegruppen har i alt knap 2.000 medlemmer
Bestyrelsen foreslog, at der sættes mål for, hvor mange medlemmer der skal bruge hver tjeneste. Hvis målet ikke opnås, opsiges abonnementerne eller får lov at udløbe. For Ritzau-tjenesten er målet 60 brugere, og for Retriever 50. Nogle tjenester – eksempelvis Mediawatch med 266 brugere – har ifølge bestyrelsen allerede nået et tilfredsstillende mål.
Formand Sus Falch understregede, at målet ikke er at afskaffe abonnementerne. Tværtimod håber Freelancegruppen at kunne indgå samarbejder med andre grupper i forbundet om de abonnementer, der faktisk efterspørges.
»Jeg var til generalforsamling i DJ Kommunikation, og de er meget interesserede i at samarbejde med os om de her abonnementer,« sagde Sus Falch.
Sådan et samarbejde skal ifølge formanden drøftes på næste kredstræf.
Enkelte i salen var dog kritiske over for, om det er nødvendigt at spare på abonnementerne.
»Jeg har lige hurtigt regnet ud, at vi bruger cirka halvt så mange penge på abonnementer som på bestyrelsens arbejde. Det synes jeg er en god fordeling. Fortsæt bare med de gode tilbud,« sagde en.
Barselsfonden ændret
I løbet af de seks timer nåede generalforsamlingen også en række andre væsentlige beslutninger. Blandt andet blev vedtægterne ændret for freelancernes barselsfond.
Tilskuddet forhøjes fra 125 til 150 kroner per dag. Ansøgningsfristen forlænges fra 1 til 3 måneder. Reglerne blev omformuleret, så det står klart, at homoseksuelle par også kan søge. Og reglerne ved opløsning af fonden blev lavet om, så egenkapitalen i så fald ikke går til det sidste års ansøgere, men tilfalder Freelancegruppen til fordeling efter fondens formål.
I alt har 10 kvinder og fire mænd modtaget støtte fra freelancernes barselsfond i 2015. Fonden har eksisteret siden 2005.
Formand genvalgt
Til sidst valgte Freelancegruppen sin bestyrelse. Sus Falch blev genvalgt som formand uden modkandidat. Tre bestyrelsesmedlemmer genopstillede og blev valgt: Nina Trige Andersen, Marianne Bækbøl og Vagn Majland. Derudover blev Henrik Vesterberg, Steen Ramsgaard og Eva Schiermacher valgt til bestyrelsen.
Tre suppleanter blev valgt: Niels Peter Arskog, Anne Anthon Andersen og Karin Bech. Revisorerne Mogens Laier og Jens Utoft blev genvalgt, og det samme blev de politiske revisorer Lars Rugaard og Gunvor Bjerre. Gert Lynge blev valgt som revisor-suppleant.
Rettet klokken 13.23: Journalisten havde skrevet Nina Trige Jørgensen, hvor der skulle stå Nina Trige Andersen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Andreas
Siden jeg modtog din mail - for det var en mail og ikke en telefonsamtale - har jeg talt med Sus Falch. Og Sus Falch er fuldstændig enig med mig i, at det er mig, der sagde det, som hun er citeret for. Det er andre, jeg har talt med, i øvrigt også.
Når DJ næste gang sætter fokus på ophavsret, kunne man med fordel inkludere ophavsretten til mundtlige ytringer :-)
Venlig hilsen
Ida Sønderby Rosgaard
Kære Ida Sønderby Rosgaard
Tak for din kommentar. Jeg er stadig overbevist om, at citatet er gengivet korrekt. Som jeg også sagde til dig, da du ringede, blev der sagt enslydende ting fra talerstolen af flere deltagere, men det ændrer ikke ved, at dette citat blev sagt af Sus Falch.
Bedste hilsner
Andreas Marckmann Andreassen
Journalisten
Kære Andreas og Journalisten
Følgende passage er ikke korrekt:
"Sus Falch lagde linjen tidligt på generalforsamlingen, da hun gjorde det klart, at Freelancegruppen kan forvente faldende indtægter om få år på grund af nye ophavsretsregler.
»Vi er nødt til at se på vores omkostninger, fordi nye EU-regler er på vej, som gør, at der fremover vil være langt færre midler til fællesaktiviteter. Vi synes, det er godt at drøfte det i god tid,« sagde hun.
Dermed var sparekniven hvæsset fra start."
For det første var det mig, der sagde det, som du citerer Sus Falch for.
For det andet blev det først sagt, efter at der kom et spørgsmål fra salen om det spøgelse, som spørgeren mente havde præget FreelanceGruppens generalforsamling indtil da.
Måske var du en ekstra tur på herretoilettet omkring det tidspunkt, eller også har du bare rodet rundt i dine sikkert mange notater :-)
Venlig hilsen
Ida Sønderby Rosgaard